Milliarder at hente, hvis store danske virksomheder styrer deres energiforbrug bedre

De store danske virksomheder vil gerne spare på energien, men flertallet udnytter langt fra det potentiale, de har for at nedbringe deres energiforbrug og på den måde styrke deres konkurrenceevne. Det viser den første udgave af Energiindeks Danmark, der samler viden om de største virksomheders og kommunernes indsats for at spare på energien.

Energiindeks Danmark 2013 bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 1.000 største virksomheder og landets 98 kommuner. Indekset er lavet af Mandag Morgen i samarbejde med en kreds af partnere, der tæller Dansk Standard, Grundfos, Schneider Electric, SE Big Blue samt Skanska.

De fleste svarvirksomheder – 83 pct. – har udpeget energiansvarlige medarbejdere, og tre ud af fire har søgt ekstern rådgivning for at bringe deres energiforbrug ned. Men besvarelserne viser også et stort potentiale for professionalisering af arbejdet med at nedbringe energiforbruget. Kun omkring en tredjedel af svarvirksomhederne kender til de gældende internationale standarder for energiledelse, og blot 6 procent er certificerede efter en af dem.

Det tyder på, at der ligger milliarder gemt i besparelser, vurderer Morten Jastrup, senioranalytiker ved Mandag Morgens klimatænketank, Sustainia. 

- Danske virksomheder købte energi for godt 140 milliarder kroner i 2011. Det er en stigning på over hundrede procent i forhold til ti år tidligere, og energipriserne ser ikke ud til at ville falde i de kommende mange år. Derfor er det afgørende, at danske virksomheder bliver bedre til at udnytte de redskaber, der allerede findes til at styre deres energiforbrug. Selv små forbedringer kan udløse store gevinster, siger han.

Dansk potentiale
Danmark er i forvejen et af de lande i verden, hvor virksomhederne har en ret høj energieffektivitet. De er med andre ord gode til at skabe værdi ud fra deres energiforbrug, men der er stadig en lang række områder, hvor der er uudnyttet potentiale, vurderer Rasmus Plougmann Laursen, direktør for SE Big Blue, der er en af partnervirksomhederne bag indekset.

- Der er stadig masser af steder, hvor der kan sættes ind. Indekset viser, at mange virksomheder alene går efter de lavest hængende frugter, der kan betale sig selv hjem på meget kort sigt. Men hvis man udvider rammen til at arbejde med tilbagebetalingstider på 2-5 år, åbner det for en lang række tiltag, der kan skabe endnu større besparelser, end de besparelser der allerede i dag skaber synlighed på virksomhedernes bundlinje, siger Rasmus Plougmann Laursen.

Det er særlig arbejdet med de internationale standarder for energiledelse, der halter, og det er ærgerligt, vurderer rådgivningsdirektør Gert Steffensen fra Dansk Standard, også en partner bag indekset:

- Energiforbrug og -effektivisering bør tænkes sammen med virksomhedens øvrige strategiske forretnings-beslutninger. Perspektivet skal ændres fra et spørgsmål om procesoptimering til et spørgsmål om samlet værdi for forretningen. Den internationale standard for energiledelse er et gennemprøvet værktøj til at sikre topledelsens overblik og ejerskab, og dét sikrer bedre prioritering af tiltag på tværs af hele virksomheden, siger Gert Steffensen.

Han bakkes op af Søren Eriksen, direktør for forretningsudvikling i Schneider Electric, også en af partnerne bag indekset:

- Det handler om at blive bevidst om sit energiforbrug og de teknikker, værktøjer og løsninger, der allerede i dag er tilgængelige, og kan skabe overbevisende resultater. En strategisk og aktiv energiindsats styrker den grønne profil, nedbringer CO2-udslippet, moderniserer bygninger og forbedrer indeklimaet. Sidst, men ikke mindst forbedrer det bundlinjen og konkurrenceevnen. Det er på alle måder en win-win situation,forklarer Søren Eriksen og fortsætter:

- Virksomheder og kommuner skal blive klar over, hvad de går glip af ved ikke at gå aktivt ind energioptimering – og det er energiindekset med til at synliggøre.

Stort potentiale i bygninger
Indekset har også analyseret energiforbruget i en række kommuner og har samlet data om energiforbrug for i alt 5 millioner kvadratmeter offentlige bygninger. Det viser sig, at der er stor forskel på energiforbruget pr. kvadratmeter mellem bygningerne både inden for den enkelte kommune og inden for de enkelte forvaltnings-områder. Mellem 8 og 20 procent af bygningerne inden for hvert forvaltningsområde bruger mere end 50 procent mere energi end gennemsnittet for denne type forvaltningsbygninger.

Det kunne tyde på, at der endnu er meget at hente i bygningsmassen, vurderer Elo Alsing, markedschef i Skanska:

 - Med tanke på de stigende energipriser mener vi, at fremtidige tiltag inden for energirenovering af virksomheders produktionsanlæg og bygningsmasse bør betragtes som en investering snarere end en udgift: En rentabel forretning med en kort tilbagebetalingstid i takt med, at energipriserne stiger. Det er samtidig vores forhåbning, at en synliggørelse af energiforbruget kan sætte fokus på udvikling af nye, energioptimerende produkter og tekniske løsninger – og få virksomhederne til at stille krav til leverandører af energitekniske løsninger. På den vis mener vi, at Danmark bliver førende og øger sin konkurrence-dygtighed på området, siger Elo Alsing, der også hæfter sig ved, hvordan indekset skaber opmærksomhed om energiforbruget:

- Ved at synliggøre energiforbruget kan der opnås en adfærdsændring blandt medarbejdere og ledelse i de enkelte virksomheder. Det kan blandt andet ske ved at opsætte konkrete mål og lave strategiske handleplaner for, hvordan energiforbruget bliver reduceret.

Fakta: Energiindeks Danmark
Energiindeks Danmark 2013 bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 1.000 største virksomheder målt på omsætning i 2011 og blandt landets 98 kommuner. 110 virksomheder og 13 kommuner har svaret.

Bag Energiindeks Danmark 2013 står en kreds af partnere, der tæller: Dansk Standard, Grundfos, Mandag Morgen, Schneider Electric, SE Big Blue og Skanska.

Indekset udgives årligt af Mandag Morgen.