Pressemeddelelse -

Nye sikkerhedsrelæer med stærk funktionalitet og enkel implementering

Schneider Electric introducerer Preventa XPSU: En ny serie universal-sikkerhedssrelæer, som forenkler og effektiviserer tavlebyggerens arbejde - og har avanceret funktion til kommunikation med PLC, nemt og enkelt

Tavlebyggere har nu et ekstra stærkt kort på hånden til at implementere optimal sikkerhed i fortrådede applikationer. Schneider Electric introducerer en helt ny serie universal-sikkerhedsrelæer, Preventa XPSU, som blandt andet skiller sig ud med funktionalitet, som normalt er forbeholdt store og komplekse applikationer med sikkerhedscontrollere.

Preventa XPSU vil på sigt erstatte den tidligere produktserie XPS og er placeret mellem de helt små, simple sikkerhedsrelæer og de avancerede sikkerhedscontrollere, som bruges i komplekse applikationer.

"Det helt unikke ved Preventa XPSU er, at relæet har en dedikeret puls-udgang, som forbindes direkte til en PLC med en enkelt ledning. Dermed kan Preventa XPSU sende diagnosetelegrammer til PLC'en, som kan læses på fx et HMI-panel," forklarer Søren Nørgård Andersen, produktchef for industri i Schneider Electric Danmark.

Færdige funktionsblokke
Alt efter variant kan Preventa XPSU sende flere end 40 forskellige meddelelser til PLC'en, og Schneider Electric har udviklet færdige funktionsblokke, som gør opsætning af kommunikation mellem PLC og Preventa XPSU lynhurtig.

"Resultatet er, at man med et Preventa XPSU sikkerhedsrelæ får avanceret funktionalitet - vel at mærke uden den kompleksitet med feltbus, som hidtil har været en forudsætning for at få diagnose fra sikkerhedsapplikationen ind i PLC'en," siger Søren Nørgård Andersen.

Forenkler arbejdet
Den nye Preventa XPSU-serie bidrager også til at forenkle og effektivisere tavlebyggeres arbejde ved at gøre det nemmere at vælge det rigtige sikkerhedsrelæ til den aktuelle opgave, og samtidig lette lagerhåndteringen.

"Preventa XPSU er et universalrelæ med flere forskellige funktioner. Det har gjort det muligt for os at forenkle sortimentet, så tavlebyggerne ikke behøver lagerføre et stort antal forskellige relæer," siger Søren Nørgård Andersen.

Valg af funktion sker ved hjælp af en drejeknap på fronten, som kan betjenes med finger eller skruetrækker. Desuden er det muligt at forsegle drejeknappen med et medfølgende cover.

Nem og hurtig tilslutning
Sortimentet består syv forskellige relæer, som hver findes i fire varianter: Til 24V AC/DC eller 48-240V AC/DC og med fjederklemmer eller skrueterminaler.

Preventa XPSU kan monteres på DIN-skinne eller direkte på væg. Tilslutning af kabler klares nemt og hurtigt, fordi fjederklemmer eller skrueterminaler kan tages af enheden, mens ledningerne monteres, og derefter klikkes på igen.

Udvidelse sker også nemt, idet et udvidelsesmodul blot skal klikkes fast på siden af Preventa XPSU uden behov for yderligere fortrådning.

Emner

  • Miljø, energi

Om Schneider Electric:

Schneider Electric er ledende specialist for den digitale udvikling af energihåndtering og automation i hjem, byggeri, datacentre, infrastruktur og industri. Fordelt på over 100 lande er Schneider Electric førende inden for energihåndtering - mellemspænding, lavspænding, pålidelig spændingsforsyning og automationssystemer. Vi tilbyder integrerede løsninger, som effektivt kombinerer energi, automation og software. I vores globale økosystem samarbejder vi på vores åbne platform med et stort netværk af partnere, systemintegratorer og udviklere for at levere realtidskontrol og optimale løsninger. Vi tror på, at fantastiske medarbejdere og partnere gør Schneider Electric til en fantastisk virksomhed. Vores forpligtelse til innovation, mangfoldighed og bæredygtighed sikrer, at Life Is On til alle, overalt, altid. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00