Pressemeddelelse -

​Schneider Electric ansætter ny salgsingeniør i Midtjylland

Dan Fiil, 43, er ansat i Schneider Electric som salgsingeniør med ansvar for Midtjylland, hvor han repræsenterer firmaets brede produktportefølje, der omfatter de velkendte Lauritz Knudsen-produkter. Han har dermed ansvaret for at varetage kontakten til el-installatører og grossister i området fra Djursland til Horsens over til Varde og Holstebro. Dan Fiil glæder sig til at arbejde tæt sammen med den midtjyske el-branche om at imødekomme den digitale udvikling inden for branchen.

- El-branchen er inden i en spændende udvikling, hvor der kommer mere og mere automatik og teknik i de danske bygninger, hvor driftsikkerhed og energioptimering går hånd i hånd. Det stiller hele tiden nye krav til elektrikere og installatører, som konstant skal følge med udviklingen. Det er en spændende tid i branchen, og jeg glæder mig meget til at være el-branchens sparringspartner i Midtjylland, siger den nyansatte salgsingeniør.

Oprindeligt er Dan Fiil uddannet el-installatør og stærkstrømstekniker med bred erfaring inden for den el-tekniske verden. Han kommer fra en stilling som projektsælger på stikforbindelser hos Wieland Electric. Tidligere har Dan Fiil arbejdet i tavle-branchen for Elogic.

Dan Fiil afløser Brian Ekgreen som Schneider Electrics repræsentant inden for el-branchen Midjylland.

Privat bor Dan i Ikast med sin familie og kan kontaktes på 27 78 91 64 eller dan.fiil@schneider-electric.com

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • el-materiel
  • schneider electric
  • navne
  • lauritz knudsen

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Ny salgsingeniør sætter fokus på energioptimering i Nordjylland

    Schneider Electric har pr. 1. juni 2015 ansat Kasper Pedersen som salgsingeniør med ansvar for Nordjylland, hvor han vil repræsenterer firmaets brede produktportefølje, der omfatter de velkendte Lauritz Knudsen-produkter. Kasper Pedersen glæder sig til at støtte den nordjyske el-branches fokus på energioptimering.