Pressemeddelelse -

Stor opgradering af Harmony-serien

Schneider Electric hæver niveauet for design og funktionalitet med nyt sortiment af Harmony trykknapper, signallamper, drejeomskiftere og lydgivere.

Nyt udseende, nye produkter og øget robusthed. Der er nyheder hele vejen rundt i sortimentet af Harmony trykknapper fra Schneider Electric.

Harmony har gennemgået en markant opgradering, som giver maskinbyggere flere muligheder end nogensinde for at vælge de optimale komponenter til hver eneste maskinprojekt.

Designmæssigt byder det nye Harmony-program på tre væsentlige nyheder: Planforsænket montering af praktisk taget alle komponenter i sortimentet, tilpasning af den grønne og den blå farve på knapperne samt en ny variant af gul til signallamper.

Den let ændrede, grønne farve skaber sammenhæng med andre Schneider Electric-enheder i installationen, mens den nye blå er mere modstandsdygtig over for UV-stråling. Den nye, gule variant til signallamper og tryk/omskiftere med lys giver et tydeligt, gult lys til indikation af unormal tilstand i maskiner.

Optimalt maskindesign med planforsænkning

Planforsænket montering er et kapitel for sig - og en naturlig følge af en designtrend, Schneider Electric ser i markedet for maskiner:

"Optimalt maskindesign handler ikke kun om ydelse. Maskinbyggere stræber altid efter at levere det bedste til deres kunder, og derfor skal paneler til betjening af maskiner også se godt ud," siger Jesper Rasmussen, produktchef for Harmony hos Schneider Electric Danmark.

Han tilføjer, at design med planforsænkede trykknapper og signallamper ikke kun handler om æstetik, men også har funktionelle fordele.

"Ved planforsænkning er knapper og andre komponenter bedre beskyttede og nemmere at rengøre. Desuden er et flot og overskueligt paneldesign generelt mere brugervenligt. Og det giver slutkunden en oplevelse af kvalitet og værdi for pengene," siger Jesper Rasmussen.

Nye produkter sparer tid

Opgraderingen af sortimentet betyder desuden, at Schneider Electric føjer en række helt nye produkter til Harmony-familien:

  • Lydgivere med rødt eller gult indbygget lys - dobbelt signalering med både lyd og lys
  • Udtag til USB- og RJ45-stik - nem tilslutning til applikationer uden det er nødvendigt at åbne skabet
  • Tre-faset LED signallampe - monteres i et enkelt hul og sluttes direkte til 400V. Det eliminerer behovet for at bore tre huller og montere tre lamper
  • Simpel timer - gør det nemt at etablere timerfunktion direkte på maskinens front

Med Harmony-opgraderingen er mange af komponenterne blevet endnu mere robuste. Således kan de fleste Harmony trykknapper, lampehoveder samt lydgivere med og uden lys nu fås i kapslingsklasse IP69 eller IP69K. De kan tåle temperaturer mellem -40 og +70 °C.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • lydgivere
  • drejeomskiftere
  • signallamper
  • maskinbyggere
  • planforsænkning
  • schneider electric
  • industri
  • trykknapper
  • harmony

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2016 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 160.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00