Pressemeddelelse -

Sydbank øger driftsikkerheden med nye energieffektive UPS-anlæg

Nye Galaxy VM UPS-anlæg sikrer driften i Sydbanks datacenter yderligere med ECOnversion, der også sparer banken for mere end en halv million kroner årligt på el-regningen. De nye UPS-anlæg giver udover optimal driftsikkerhed også bedre plads, mindre støj og et reducret behov for køling.

Sydbank er blandt landets største pengeinstitutter med en basisindtjening i 2015 på 4,3 mia. og et resultat på mere end 1 mia. kroner. Med flere end 2.000 medarbejdere og 80 filialer over hele landet siger det sig selv, at bankens livsvigtige it-systemer ikke må gå ned. De skal være tilgængelige for medarbejdere og kunder døgnet rundt, året rundt.

Derfor har Sydbank valgt at sikre driften af sit store datacenter hjemme i hovedkvarteret i Aabenraa med den seneste generation af Galaxy VM UPS-anlæg fra Schneider Electric. Et valg, som understøtter bankens bevidste arbejde med at reducere sit energiforbrug og giver kontante fordele hele vejen rundt.

"Vi har fået 100 procents sikkerhed for driften og vi sparer rigtig meget på el-regningen. Schneider Electrics løsning er det helt rigtige til vores behov, også i fremtiden," fastslår maskinmester Hans Lillelund, som er ansvarlig for driften af datacentret.

Baggrunden for opgraderingen til markedets førende UPS-anlæg var, at Sydbanks eksisterende UPS-anlæg var tæt på end of life. Producenten kunne ikke længere garantere 24/7 service eller fremtidig levering af reservedele, og desuden var det på tide at opgradere anlæggets kapacitet.

Den optimale UPS-løsning
Forud for valget af Schneider Electric som leverandør gik et års tid med grundig research af tilgængelige løsninger på markedet.

"Vi satte os meget grundigt ind i tingene og var faktisk tæt på at vælge et andet produkt. Men da Schneider Electric kom med den nye version af Galaxy VM med ECOnversion var der ingen tvivl om, at det er den optimale løsning for os," siger Hans Lillelund.

Konkret har Sydbank anskaffet fire Galaxy VM 200 kVA UPS-anlæg med ECOnversion og nye batterier. Dermed har banken nu to komplet uafhængige nødforsyninger til datacentret, hver med fuld redundans fordi der er to UPS-enheder på hver linje

Med andre ord har Sydbank nu dobbelt nødstrømsforsyning og dermed mere end 100 procents sikkerhed for, at alle it-systemer kører videre, uanset hvad der sker udenfor. Og allerede nu har det vist sig at være den rigtige investering:

"Vi har haft tre ikke-planlagte afbrydelser af forsyningen fra el-nettet siden vi installerede de nye UPS-anlæg. Desuden har vi kørt seks planlagte tests. Hver eneste gang har anlæggene virket upåklageligt," siger Hans Lillelund.

Effektive og kompakte
Foruden dobbelt sikkerhed har Sydbank nu masser af overskydende UPS-kapacitet til at vokse. Banken har endda afsat plads i serverrummet til en eventuelt senere udvidelse med yderligere 1 x 200 kVA.

"Det er kun muligt fordi de nye anlæg og batterier er så effektive og kompakte, at vi har kunnet indrette serverrum og teknikrum mere effektivt og få mere plads til rådighed," forklarer Hans Lillelund

Han har gennem hele forløbet samarbejdet tæt med Schneider Electrics specialister om at vælge netop den konfiguration af UPS, som imødekommer alle bankens behov.

Tjener sig hjem meget hurtigt
Med økonomiske briller er Galaxy VM fra Schneider Electric også det optimale valg for Sydbank. Den unikke ECOnversion mode betyder, at Galaxy VM har en virkningsgrad på næsten 99 procent og dermed markedets laveste strømforbrug, som Sydbank fra dag ét kan veksle til kolde kontanter på bundlinjen.

"Et meget konservativt skøn siger, at vi sparer mellem 500.000 og 600.000 kroner om året i strøm. Resultatet er, at investeringen i de nye anlæg tjener sig selv hjem meget, meget hurtigt," siger Hans Lillelund.

Han tilføjer, at Sydbank har fået et par ekstra gevinster ved at vælge Galaxy VM, udover at de kompakte anlæg optager mindre plads.

"For det første støjer de mindre end andre UPS-anlæg på markedet. For det andet afgiver de langt mindre varme, fordi de er så energieffektive. Så ud over besparelsen på el-regningen forventer vi også en betydelig besparelse på energiforbruget til køling. Det indgik også i vores beregninger af tilbagebetalingstiden på investeringen, men tallene har vist sig at være endnu bedre end vi forventede," siger Hans Lillelund.

Foretrækker Schneider Electric
Sydbank har også valgt komponenter fra Schneider Electric til en stor del af det 24.000 kvadratmeter store hovedsædes øvrige el-installation, blandt andet kanalskinner, maksimalafbrydere og en række øvrige tavlekomponenter.

Generelt foretrækker vi produkter fra Schneider Electric, fordi vi har gode erfaringer med dem. Kvaliteten er altid i orden, og lige så vigtigt er det, at vi altid kan få leveret det, vi har brug for - når vi har brug for det," siger Hans Lillelund.

Find billeder i høj opløsning i bunden af siden

Fakta:
ECOnversion

  • Unik og patenteret ny UPS-teknologi fra Schneider Electric
  • Bygger bro mellem traditionel eco-mode og dobbeltkonverterende drift
  • Virkningsgrad på op til 99 procent = højeste effektivitet med minimalt strømtab
  • Anbefales til alle belastninger, også it og POE
  • Sikrer at UPS er class 1 i henhold til EN 62040-3, præcis som i dobbeltkonverterende drift


Projekt

  • Udskiftning og opgradering af UPS-anlæg til Sydbanks datacenter

Løsning

  • 4 stk. Galaxy VM 200 kVA UPS med ECOnversion
  • Nye batteripakker

Fordele

  • Dobbelt sikkerhed med to uafhængige forsyningslinjer, hver med fuld redundans takket være to UPS-anlæg på hver linje
  • Fremtidssikker løsning
  • Masser af overskudskapacitet og plads til yderligere udvidelser
  • Modulært design - plug & play
  • Høj kapacitet muliggør fortsat drift i helt op til halvanden time
  • ECOnversion og høj virkningsgrad sparer mindst en halv millioner kroner årligt i strøm
  • Kort tilbagebetalingstid (ROI)
  • Kompakte og højeffektive enheder frigør plads
  • Mindre støj
  • Løsning understøtter bevidst indsats for at reducere energiforbruget
  • Mindre varmeafgivelse = yderligere besparelser pga. lavere forbrug til køling

Find billeder i høj opløsning i bunden af siden

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • datacenter
  • el-materiel
  • case-historier
  • ups

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale