Pressemeddelelse -

Tæt partnerskab bag energirigtigt hovedsæde

Schneider Electric Danmark er i gang med en stor renovering af 15.000 kvm, der bliver til virksomhedens nye, grønne hovedsæde i Ballerup. Det sker i tæt samarbejde med bygningens ejer Wihlborgs, og projektet viser, hvordan partnering kan være den bedste løsning for både ejer og lejer

Grøn renovering med omtanke. Det er resultatet af et godt samarbejde mellem ejendomsfirmaet Wihlborgs og Schneider Electric Danmark, der i fællesskab er ved at gennemrenovere de 15.000 kvm i Ballerup, der bliver til energispecialistens nye hovedsæde i Danmark. Projektet er et godt eksempel på, hvordan partnering mellem ejer og lejer giver en god byggeproces, en tilfreds lejer og en god driftsøkonomi på lang sigt.

- Vi er meget tilfredse og får et hus, der opfylder vores ønsker og krav til energiforbrug og komfort. Det er helt tydeligt, at partnerskabet og den gode dialog nu giver os den energieffektive og moderne bygning, vi ønsker som hovedsæde. Ved partnering med Wihlborgs har vi undgået det normale fokus på besparelser og i stedet fokuseret på kompromisser og løsninger, der tilfredsstiller os begge. Det er en meget positiv proces at være en del af, siger projektleder Jens Ellevang fra Schneider Electric, der repræsenterer energispecialisten i byggeriet. 

Renoveringen er i gang, og det nye hovedsæde skal stå færdigt i februar, hvor mere end 500 medarbejdere flytter ind.

Partnerskab giver god forretning
For Schneider Electric har ambitionen været klar. Renoveringen skal skabe de bedste rammer for medarbejdernes dagligdag og skabe et levende showroom for energirigtige løsninger. Som specialist i effektive og intelligente løsninger har Schneider Electric haft mange specifikke krav til bygningen og de tekniske installationer. Derfor har partnering været en oplagt fremgangsmåde for byggeriet. Wilhborgs, der ejer og forvalter mere end 180.000 kvm erhvervsbyggeri i Danmark, kan se mange fordele ved partnering, hvis det bliver anvendt på den rigtige måde.

- Et godt partnerskab giver os tilfredse kunder. Også på den lange bane. Det handler om at skabe den bedste løsning inden for den økonomiske ramme, der ligger fast. Kan man i fællesskab blive enige om, hvordan det enkelte projekt bedst kan løses, så er det jo oplagt at gå sammen i et tæt samarbejde til gavn for begge parter. I sidste ende handler det jo om skabe den optimale løsning, så kunden er tilfreds med den færdige bygning. Derfor er partnering uden tvivl også noget, vi vil overveje nøje i forhold til fremtidige projekter, siger Peter Ildal Nielsen, Wihlborgs i Danmark.

For at skabe den største fleksibilitet i processen bliver den energirigtige renovering i Ballerup lavet med række delentrepriser frem for en totalentreprise.  Projektgruppen har derfor hyret NT Consulting til at styre selve byggesagen, da den kræver stor erfaring og et godt overblik for at binde alle delentrepriserne sammen i forhold til både tidsplan og den aftale prisramme.

Grønt showroom
De nyrenoverede kvadratmeter tager form og udvikler sig nu til at blive et teknisk showroom for energirigtige løsninger. Det har været vigtigt for Schneider Electric at tage sin egen medicin og installere de løsninger, som energispecialisten selv leverer til kunder i hele Danmark.

- Vi har renoveret med omtanke og haft vores medarbejdere med på råd i forhold til de tekniske løsninger. Det betyder, at vi kun installerer energirigtige løsninger, der hvor det giver mening. Når vi eksempelvis sætter solceller på taget, så er det ikke fordi, det skal se godt ud på papiret, men derimod fordi det kan dække det energiforbrug, som vores datacenter eksempelvis har. Det har været vores tilgang gennem hele processen, og vi kan se, at vi ender med en bygning, der er et levende showroom for, hvordan en eksisterende og forældet bygning bliver forvandlet til en effektiv og grøn bygning, der lever op til alle krav til en moderne arbejdsplads, siger Jens Ellevang.

Schneider Electric flytter ind i de nye lokaler i løbet af februar 2015 og glæder sig til at slå dørene op til en intelligent og energieffektiv bygning med indeklima i verdensklasse og arkitektoniske overskud. 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • bygninger
  • energibesparelser
  • el-materiel
  • indeklima
  • energioptimering
  • greenhouse
  • schneider electric

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale