Gå til indhold

Blogindlæg -

Fentanyl: Nyt hæfte med lettilgængelig information om, hvor potent og farligt stoffet er

I takt med at flere unge i Danmark bliver præsenteret for kraftige receptpligtige opioider, herunder det ekstremt farlige stof fentanyl, er det vigtigt at sprede lettilgængelig oplysning om, hvad indtagelse af stoffet kan medføre både fysisk og psykisk, så det bliver nemt at sige Nej.

Fentanyl er et stort problem mange steder i verden, og derfor har Stoffri Verden Stiftelsen lanceret et nyt informationshæfte Sandheden om Fentanyl. Hæftet er nu også tilgængeligt på dansk og kan fås ved henvendelse til Sig Nej til Stoffer foreningen.

Hæftet svarer f.eks. på spørgsmålet om, hvorfor Fentanyl er så farligt, og det beskrives, at der er to faktorer, der gør Fentanyl farligt og direkte dræbende.

”Den ene er dets utrolige styrke. Det er op til 50 gange stærkere end heroin og 100 gange stærkere end morfin. Så lidt som 2 milligram ren fentanyl, hvilket kun er et par korn, kan være en dødbrindende dosis.

Den anden faktor er, at folk måske ikke engang ved, at de tager fantanyl. Det blandes ofte med ulovlige stoffer såsom heroin, kokain eller metamfetamin. En uerfaren bruger kan uden at vide det tage en overdosis.”

Vejen til at være i stand til at beskytte sig selv er viden. Vi opfordrer alle til at dele denne vigtige information og hjælpe med at skabe en atmosfære, hvor det er sejt at sige Nej, på trods af gruppepres eller sweet-talk fra pushere, der påstår at ville ”hjælpe dig”. En enkelt fejltagelse med fentanyl kan medføre en direkte katastrofe, så at vide, hvorfor det er så vigtigt at sige NEJ, er en vigtig del af vejen til at beskytte sig selv og andre.

Husk, at viden er magt, og at hvis vi udbreder reel viden om, hvorfor det ikke bare er fornuftigt men i virkeligheden livsvigtigt at sige Nej til Stoffer, kan vi sammen skabe en kultur, hvor vi kan overvinde udfordringerne med stoffer.

For mere information og bestilling af gratis eksemplarer, besøg https://dk.drugfreeworld.org/d...

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt