Blogindlæg -
Menneskerettighederne under pres: Er de værd at kæmpe for?
Hej igen,
Her er min næste update om, hvad vi fokusede på i denne uge i forhold til vores sociale programmer.
D. 10. december var det 76 år siden Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget og underskrevet af 48 lande ved FNs generalforsamling. Denne vigtige dag blev markeret af Unge for Menneskerettigheder i samarbejde med ENAR DK med en arrangement i fællessalen i Scientology Kirken Danmark på Nytorv i København.
Dagens fokus var at fremme forståelsen af menneskerettighederne og deres universelle gyldighed, til trods for at de på forskellige måder er under pres. Og de engagerede talere konkluderede fra hvert deres ståsted og erfaring, at menneskerettighederne er værd at kæmpe for, og at det i dag er lige så vigtigt som tidligere at gøre menneskerettigheder til en realitet for alle.
Menneskerettighedsforkæmperen, Gregory Christensen, som er daglig leder i Unge for Menneskerettigheder, understregede: At forstå og anerkende menneskerettighederne er grundlaget for et frit og retfærdigt samfund. Den måde Unge for Menneskerettigheder arbejder for at opnå dette er især gennem undervisning i folkeskolen, så det glædede Gregory Christensen, at selvom der er lang vej endnu, så viser en undersøgelse, der blev offentliggjort af Institut for Menneskerettigheder på dagen, at der er en stigning i antallet af danske skoleelever, der kan nævne mindst en af rettighederne.
Det viste vigtigheden af at fortsætte kampen for udbrede kendskabet til menneskerettigheder i vores samfund og deltagerne blev opmuntret til at fortsætte arbejdet med netop det. Ved at engagere vores unge og give dem værktøjerne til at forstå og forsvare deres rettigheder, kan vi sammen bygge et stærkere og mere inkluderende samfund.
Unge for Menneskerettigheders mål med arrangementet var at samle mennesker, der deler samme passion, da vi opnår mere ved at arbejde sammen. Vi opfordrer alle til at deltage i denne vigtige samtale og bidrage til den fælles indsats for at skabe en verden, hvor menneskerettighederne er en selvfølge.
Som vi ser fremad, er det vigtigt at fortsætte samarbejdet. Så lad os fortsætte med at arbejde sammen om at sikre, at menneskerettighederne bliver kendt, respekteret og beskyttet til gavn for alle.