Gå til indhold
Unge frivillige bakker op om Sundhedsstyrelsens kampagne "Der findes ikke et eneste dårligt nej til stoffer"
Frivillige unge fra Sig NEJ til stoffer får de forretningsdrivende i midtbyen med i kampagnen Sig NEJ til stoffer

Blogindlæg -

Unge støtter op om Sundhedsstyrelsens NEJ til Stoffer-kampagne med deres eget NEJ slogan

Det er fantastisk at se, hvordan Sundhedsstyrelsens kampagne Der findes ikke et eneste dårligt nej til stoffer fortsætter med at udvikle sig uge efter uge – nu også med stærke, ærlige videobidrag fra unge, der viser, hvordan de vælger at sige Nej til stoffer.

Som nævnt i mit tidligere blogindlæg, er det præcis det budskab, som foreningen Sig NEJ til Stoffer – Sig JA til Livet har arbejdet for siden 1991: at gøre det socialt acceptabelt – ja, naturligt – at sige nej.

At se og høre unge, der tager budskabet til sig, er enormt opmuntrende og et klart tegn på, at vi sammen skaber en ny kultur, hvor det er helt okay at sige nej.

For vores unge frivillige betyder den kampagne, der nu rulles ud fra Sundhedsstyrelsen, at de er endnu mere motiverede for at få informationsmateriale ud til alle dem, de møder, som en del af deres forebyggende indsats mod stoffer – uge efter uge. De unge frivillige er fulde af energi, og mange af dem siger, at de er stolte af at være del af en bevægelse, der gør en forskel. En af dem sagde: "Det er så cool at have et budskab, der giver mening – og som vi selv tror på."

De har selvfølgelig også lavet deres eget Nej til stoffer slogan, som Sundhedsstyrelsen opfordrer til: Sig NEJ til stoffer – og spar dig selv og dine venner for en nedtur.

Hver uge er vores unge frivillige på gaderne i bymidten, hvor de uddeler vores hæfte Sandheden om stoffer, besøger butikker og taler med både unge og voksne om, hvorfor det bedste valg stadig er at sige nej.

Samme budskab – stærkere sammen

Når Sundhedsstyrelsen og almen nyttige foreninger som vores går ud med det samme budskab, er effekten selvfølgelig større. For jo flere gange det enkle og klare slogan – NEJ til stoffer – gentages, jo bedre hænger det ved. Og jo mere det bliver en del af den offentlige samtale, jo mere bliver det en del af de unges egne valg, bevidsthed og værdier.

Vi vil fortsætte og håber, at endnu flere vil støtte, dele budskabet og være med til at skabe et trygt miljø for unge – både i hverdagen og til fester. Så lav jeres eget slogan. Vores er Sig NEJ til stoffer – og spar dig selv og dine venner for en nedtur.

Den danske forening får støtte fra den internationale Sandheden om Stoffer Stiftelse, der med støtte fra Scientology Kirken stiller de mange informative undervisningsmaterialer og kampagne gear gratis til rådighed for alle, der gerne vil uddanne andre i, hvad konsekvenserne af at bruge stoffer er - både på kort og på lang sigt.

Giulia – Kampagne-koordinator

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Relateret materiale

  • UDDANNELSE ER VEJEN FREM HVIS VI VIL UNDGÅ AT UNGE HAVNER I MISBRUG

    Den berømte amerikanske fodboldspiller, Marshal Faulk, samarbejder med Stiftelsen for en Stoffri Verden om at udbrede et stærkt budskab – at uddannelse er vejen frem, hvis vi ønsker at forebygge, at unge eksperimenterer med stoffer eller havner i et egentligt af misbrug – ligegyldigt hvor i verden de er.
    I forbindelse med årets Super Bowl i New Orleans er Marshall Faulk på vej ind til et TV int

  • Danske unge tager ansvar: En fremtid uden stoffer, en butik ad gangen

    I hjertet af København er en gruppe på 15 unge aktivister – i alderen 10 til 20 år – i gang med at skrive deres egen fortælling om, hvordan unge kan inspirere til sunde levevaner i deres lokalområde. Inspireret af principperne i FNs Børnekonvention og af Scientology Kirken står disse teenagere i spidsen for en græsrodskampagne, der arbejder for at skabe et miljø uden stoffer. Udstyret med undervis