Pressemeddelelse -
Et stigende antal nysgerrige besøger Scientology Kirken i Danmark og Kirkens medlemmer deltager i kirkelige ceremonier
København, 5. marts 2025 – Hos Scientology Kirken Danmark oplever man en stigende interesse fra skoleklasser, universitetsstuderende, foreninger, erhvervsklubber osv., som booker rundvisninger i kirken. De kommer for at høre om læren og religionens interessante historie, og for at få en rundvisning i den 3800 m2 store ejendom i Københavns Middelalder by, hvor der udover en kirkesal findes et stort informationscenter, masser af kursusrum og rum til åndelig vejledning, for ikke at nævne filmrum, seminarrum og en dejlig café. Disse besøg afspejler en voksende offentlige nysgerrighed om kirken, men også om dens betydning for samfundet og om de mange sociale programmer, som kirken støtter.
"Vi er begejstrede for at se hvor mange mennesker, både lokale og fra andre dele af landet, der vælger at besøge os for at lære mere om vores tro og vores sociale programmer," siger Anette Refstrup, talskvinde for Scientology Kirken i Danmark. "Vores døre er altid åbne både for dem, der søger personlig forbedring, men bestemt også for dem, der gerne vil høre mere om den vigtige rolle, vores kirke spiller i samfundet. Vi bliver også kontaktet af gymnasier og inviteret ud til tema dage om religion for at repræsentere Scientology,” fortsætter Anette Refstrup. ”Der sidder vi så side om side med en folkekirkepræst, en muslim, et Jehovas Vidne og et Hare Krishna medlem, og når dagen er forbi, står det som regel klart, at de forskellige religioner har meget mere til fælles, end eleverne måske lige troede. Og det billede er Scientology klart en del af.”
En anden velbesøgt aktivitet er de ugentlige introduktionsforedrag, som kirken er vært for. Her får de besøgende en grundig introduktion til Dianetics-terapien, en metode, som kan hjælper folk med at lindre stress, overreaktioner, tab og andre mentale udfordringer. Disse foredrag er utroligt populære og et godt sted at starte, hvis man er interesseret i at lære mere om sig selv og søger personlig forbedring.
Kirken er også hver måned vært for Åbent Hus-arrangementer med mange forskellige temaer som f.eks. fremme af tværreligiøse aktiviteter, initiativer til støtte for en stoffri verden, fremme af menneskerettighederne, beskyttelse af miljøet, kunst aftener osv.
Oven i alt dette fortsætter Kirken naturligvis med at tilbyde kirkelige ceremonier til medlemmerne. Anette Refstrup fortæller: ”Om 14 dage har vi f.eks. et bryllup, og udover at de er altid festlige og trækker fulde huse, så er selve ceremonien fyldt med gode råd til, hvordan man skaber gode og varige forhold til andre. Og over de seneste to weekender har vi haft to begravelser, hvor især pårørende, der ikke plejer at komme i vores hus er overraskede over, at vores begravelser er en fejring af den person, som har forladt os for at drage videre til et nyt liv, og er fulde af håb og opbyggelse af fremtiden. Endelig har vi selvfølgelig vores søndagssamlinger, og alle disse smukke ceremonier er med til at skabe det åndelige fundament, som vores religion er bygget på, og som vores medlemmer kommer for at opleve og tilegne sig.”
For mere information om Scientology Kirken Danmark, kommende introduktionsforedrg eller for at booket et besøg, kontakt venligst denmark@scientology.net.