Pressemeddelelse —
Humanitære kræfters arbejde verden over blev hyldet gennem kunst og kreativitet
KØBENHAVN, Danmark En inspirerende aften fyldt med kunst, musik og kreativitet samlede både lokale og turister til en særlig Art Night, der i anledning af Verdensdagen for Humanitært Arbejde hyldede humanitære kræfter verden over.
Aftenen bød på et alsidigt program, hvor kunstnere og optrædende fra forskellige kreative områder bidrog med deres talent. Publikum kunne opleve sangere, musikere, en pianist, en digter, en illustrator og en fotograf – alle med hver deres unikke måde at udtrykke sig på.
Den store mangfoldighed, både blandt de fremmødte og i den kunst, der blev vist, gjorde aftenen særlig, og kunsten blev brugt til at skabe glæde, inspiration og forbindelse mellem mennesker. Arrangementet blev afholdt i Scientology Kirken på Nytorv, og aftenens vært fortalte, at hun er inspireret af grundlæggeren, L. Ron Hubbard, og at han formulerede en decideret filosofi om æstetik og kunst og sagde, at kunst et et udtryk, der opsummerer kvaliteten af kommunikation.
Gennem de kunstneriske indslag kom publikum med på en rejse gennem forskellige former for kreativitet, da tysk vise-sang akkompagneret af ukulele gled over i en rejse med analoge fotos taget gennem de seneste 30 år lige fra Kødbyen til amerikanske highways og et bilværksted i Sverige, hvorefter en sprogforsker tog over og citerede et digt, der hyldede en kvindes drømme. Hver kunstner bidrog med noget personligt. Sammen skabte de en aften præget af inspiration, glæde og fællesskab, som fik en ekstra dimension gennem markeringen af Verdensdagen for Humanitært arbejde.
Aftenen viste, at inspiration kan komme i mange former – gennem en sang, et digt, en fortælling, et foto, en tegning eller et stykke musik. Og at alle har mulighed for at bidrage med noget, der kan inspirere andre.
D. 19. august blev udnævnt til World Humanitarian Day af FN i 2008 til ære for dem, der havde mistet deres liv i et terrorangreb 5 år tidlige og til støtte for nødshjælpsarbejdere over hele verden.