Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Midt i vinterkulden lyste de Frivillige Hjælperes nye, moderne udstilling op i et solgult telt på Nytorv i København

København, Danmark – 25. februar 2026

Denne uge mødtes et dedikeret team af 14 Frivillige Hjælpere for officielt at indvie deres nye, topmoderne udstilling på Nytorv i deres karakteristiske gule telt. Et stærkt fælles formål fik de frivillige til at trodse kuldegraderne: nemlig ønsket om at give de forbipasserende adgang til praktiske værktøjer, de kan anvende til at skabe positive forandringer i deres eget og andres liv.

Udstillingen blev hurtigt fyldt med nysgerrige forbipasserende, som gerne ville høre mere om de praktiske redskaber, udstillingen præsenterede. På en stor TV skærm kørte 19 små videoer, der hver især illustrerede en af de 19 forskellige teknikker, der er beskrevet i Scientology Håndbogen, skrevet af L. Ron Hubbard.

De 19 kapitler indeholder praktiske og anvendelige teknikker til at takle forskellige områder af livet, som mange tumler med. Det kan være problemer med at læse og studere, misbrug af stoffer, konfliktløsning, smerter, dårlig kommunikation, problemer i familien eller oplevelsen af at blive undertrykt for at nævne nogle. Tilsammen giver disse kapitler en række enkle værktøjer, der kan hjælpe den enkelte med at konfrontere og løse de situationer, de måtte støde på i livet.

De Frivillige Hjælpere brænder for at hjælpe andre. En af de frivillige i teltet fortalte: "Jeg er vild med at være frivillig og tilbyde praktiske løsninger, der kan hjælpe folk til at leve et lykkeligere liv. For lidt siden talte jeg med en kvinde, der virkelig følte sig stresset. Efter en kort demonstration af et af de værktøjer, man kan bruge i den situation, fortalte hun mig overrasket, at hun allerede havde det meget bedre. Derfor ville hun gerne lære mere om metoden, så hun kunne bruge den sammen med sine venner. Jeg gav hende en QR kode, så hun kunne logge direkte ind på det gratis online kursus, der gennemgår den teknik, hun lige havde fået demonstreret. Hun var virkelig rørt og sagde, at hvis der var flere mennesker som os i verden, ville den se helt anderledes ud. Det er den slags responser, der får mig til at være med som Frivillig Hjælper, uanset luftens temperatur.”

Håndtering af et fald i dansk livstilfredshed

Lanceringen af den nye udstilling falder sammen med en ny undersøgelse, der viser en bekymrende udvikling i Danmark.

Ifølge en undersøgelse fra Realdania fra 2025 rapporterer danskerne et fald i tilfredshed med livet, og de vurderer at deres livskvalitet overordnet set er lavere nu end for ti år siden.

Fra 2012 til 2024 er livskvaliteten i Danmark faldet med 3,5 procent - i klar kontrast til udviklingen i mange andre dele af verden. Kina, Ungarn, Bulgarien, Filippinerne, Georgien, Serbien og de baltiske lande har oplevet stigninger på omkring 28 procent. Portugal, Polen og Island har set stigninger på cirka 12 procent.

Når man rangerer landene, der har oplevet mest positive udvikling i livskvalitet fra 2012 til 2024, placerer Danmark sig kun som nummer 104 ud af 134 lande.

Disse resultater tyder på, at mange danskere har brug for og savner praktiske svar på hverdagens udfordringer – værktøjer, der styrker modstandsdygtighed, deres relationer til andre og personlig stabilitet. Målet med de Frivillige Hjælperes udstilling er at bidrage med konstruktive løsninger til den slags udfordringer.

Hvem er Scientologys Frivillige Hjælpere?

Frivillige Hjælper programmet blev startet for mere end 30 år siden, inspireret af Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard.

Han bemærkede en bekymrende nedgang i etik og moral i samfundet, som bl.a. førte til en stigning i brug af stoffer og kriminalitet og et fald i livskvalitet. L. Ron Hubbard skrev: ”Hvis man ikke kan lide dette samfunds kriminalitet, grusomhed, uretfærdighed og vold, kan man gøre noget ved det. Man kan blive Frivillig Hjælper og hjælpe med til at civilisere det, få folk til at have samvittighed, venlighed, kærlighed for hinanden, stoppe menneskers lidelser, ved gradvist at frembringe tillid, anstændighed, ærlighed og tolerance”.

Derfor, ud over at rejse ud for at hjælpe, når natur- eller menneskeskabte katastrofer rammer, sætter Frivillige Hjælpere også deres karakteristiske gule telte op i større byer rundt om i verden. Teltene er åbne for alle, når de bliver stillet op på gaden, markeder eller andre offentlige arrangementer, hvor alle er velkomne til at komme forbi og høre mere om, hvad de Frivillige Hjælpere har at tilbyde. De kan tilmelde sig et kursus eller et seminar, der bliver afholdt direkte i teltet, og de kan få en demonstration af nogle af teknikkerne.

Så uanset om man hjælper fra et telt på Nytorv i hjertet af København, eller i en oversvømmet landsby 16.000 kilometer væk, lever alle de Frivillige Hjælpere efter det samme motto: ”Der kan gøres noget ved det".

Frivillige Hjælpere har samarbejdet med over 2.400 forskellige grupper, organisationer og institutioner over hele verden, herunder Røde Kors, Frelsens Hær, spejdere, Rotary-klubber, civilforsvar, katastrofeberedskabsorganisationer, politi og brandvæsner.

For mere information, besøg: https://www.frivilligpraest.dk/

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt