Gå til indhold

Pressemeddelelse —

Over 9.000 har besøgt Scientology Kirken i København

Interessen for at lære mere om Scientology religionen er enorm og især gymnasieelever, universitetsstuderende, undervisere og erhvervsnetværk arrangerer i stor stil besøg i kirken for at få et indblik i religionen, dens principper og aktiviteter.

Siden Scientology Kirken Danmark åbnede den 3.800 m2 store kirke på Nytorv i København tilbage i 2017 har mere end 9.000 personer deltaget i forudbestilte, to timers rundvisninger og introduktioner i huset.

Grupperne af besøgende kommer fra mange forskellige sammenhænge, men det er især gymnasieklasser, universitetsstuderende, undervisere og erhvervsfolk, som ønsker at høre mere om religionen og lære om de grundlæggende trosprincipper både gennem selv at stille spørgsmål og ved at komme på rundvisning i huset.

Et emne, der vækker interesse i undervisningen

En betydelig del af besøgene kommer fra uddannelsesinstitutioner. Elever og studerende bruger også deres besøg som udgangspunkt for skoleopgaver, projekter og større skriftlige opgaver, herunder universitetsopgaver og specialer.

Mange gymnasielærere kommer igen med nye religionsklasser år efter år, og tilbagemeldingerne fra dem er, at emnet engagerer eleverne og giver anledning til nye vinkler og diskussioner, som er med til at udvide deres forståelse for religion i det hele taget, da et besøg i en Scientology kirke er noget heltandet end det, de er vant til, når det kommer til religion.

En lærer beskrev oplevelsen således: "Da jeg spurgte mine elever, hvad der havde været det bedste ved semesteret, svarede mange, at besøget i Scientology Kirken på Nytorv uden sammenligning havde været semesterets højdepunkt."

Også eleverne giver positiv feedback efter deres besøg. En elev beskrev sin oplevelse sådan: "Jeg nød virkelig at få mulighed for komme og finde ud af fra en scientolog direkte, hvad Scientology er. Besøget var interessant, og værten var meget åben og villig til at svare på alle vores spørgsmål."

Mulighed for at undersøge og stille spørgsmål

For Scientology Kirken er besøgene en naturlig del af aktiviteterne i huset, og det skaber en helt anden ramme for dialog og forståelse, at de besøgende kommer ind i huset, hvor de får et direkte indblik i dagligdagen i en Scientology Kirke.

"Vi oplever stor interesse fra mennesker, der gerne vil vide mere om Scientology direkte fra en, der selv beskæftiger sig med emnet,” fortæller Anette Refstrup, der er informationschef i kirken og står for mange af de skemalagte rundvisninger. ”Mange har spørgsmål og er nysgerrige efter, hvad vi står for og tror på, og hvorfor vi har valgt at være scientologer. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at der også kan være fordomme. Dem svarer jeg også gerne på, og med op mod 9000, der har været igennem huset til denne type arrangementer, jeg er sikker på, at der er mange, der er gået herfra med et nyt syn på, hvad Scientology egentlig er,” slutter Anette Refstrup.

Dørene er fortsat åbne

Scientology Kirken på Nytorv tilbyder fortsat rundvisninger og introduktioner til Scientology for gymnasieklasser, universiteter, erhvervsgrupper og alle andre interesserede. Besøg kan arrangeres via kirkens online kontaktformular.

Om Scientology Kirken Danmark

Den første Scientology Kirken i Danmark blev stiftet i 1964 og i 2017 åbnede Scientology Kirken Danmark i en nyrenoveret ejendom på Nytorv i hjertet af København, hvor alle interesserede har mulighed for at komme ind og lære mere om Scientology. Udover de forudbestilte rundvisninger er kirkens informationcenter åbent hver dag fra morgen til aften og her kan man komme og gå uden forudgående aftale. Herudover er der ugentlige informationsforedrag, åbent hus arrangementer, TV-aftener, Art Nights og meget andet for blot at nævne nogle af de mange åbne og gratis arrangementer, der er i huset for dem, der gerne vil finde ud af mere.

Emner

Regions

Kontakt