Gå til indhold

Pressemeddelelse -

CUPRA bliver partner på Distortion Festival og lancerer CUPRA Raval stage på Vesterbro

Når Distortion igen til sommer forvandler Københavns gader til en pulserende scene for elektronisk musik og urbane fester, bliver det med CUPRA som mobilitetspartner og sponsor. Som en central del af samarbejdet præsenterer CUPRA den nye CUPRA Raval Stage på Distortion X, Vesterbro, der finder sted den 4. juni i Jernbanebyen, København V.

Distortion er kendt som en af Europas største musik- og gadefestivaler og samler hvert år titusindvis af mennesker omkring elektronisk musik og Københavns pulserende natteliv. Den særlige energi fra byens gader matcher CUPRAs ånd og ambition om at skabe oplevelser, der rækker ud over det traditionelle bilunivers.

Samarbejdet kommer desuden på et oplagt tidspunkt med lanceringen af CUPRA Raval – en ny fuldelektrisk, kompakt bybil opkaldt efter det pulserende kvarter ’El Raval’ i Barcelona. Ligesom bydelen er bilen skabt til det urbane liv: energisk, kreativ og fuld af bevægelse.

– “Distortion er et fantastisk match for vores nye CUPRA Raval, fordi festivalen netop hylder den energi, kreativitet og livsglæde, der opstår i byen. Det er præcis den ånd, som har inspireret bilen og afspejler alt det, gaden kan. Derfor giver det perfekt mening at bringe vores to universer sammen netop nu,” udtaler Anders Rune Hansen, PR & Brand Activation Manager, CUPRA Danmark.

Med partnerskabet spiller CUPRA en aktiv rolle under festivalen og vil blandt andet stå for transport af artister og inviterede gæster mellem festivalens scener og områder. Samtidig bliver bilmærket en integreret del af Distortions kreative åbningsceremoni på Kongens Nytorv.

Med CUPRA Raval Stage bliver forbindelsen mellem gadekultur, elektronisk musik og urban mobilitet sat i centrum, når scenen i hjertet af festivalens Vesterbro-område danner rammen om elektroniske live acts og DJs. Her kan man blandt andet opleve Rune Rask, Emil Kruse, Berg m.fl.

“Distortion har altid handlet om at tage byen tilbage og forvandle gaderne til rå, pulserende scener for musik og fællesskab. Derfor giver samarbejdet med CUPRA mening for os. De har fra starten positioneret sig som en seriøs spiller i gadens kultur og den elektroniske musikscene globalt – ikke bare som sponsor, men som en aktør, der vil være med til at forme den. Med Raval, der er født ud af den samme urbane energi som kvarteret i Barcelona, bliver de en naturlig partner i vores mest ambitiøse gadefestprojekt til dato,” udtaler Thomas Fleurquin, grundlægger og CEO, Distortion.

Om Distortion

Distortion er en stor musikfestival, der hvert år forener elektronisk musik, natteliv, gadekultur og fællesskab gennem gadefester og musikbegivenheder på tværs af byen. Festivalen finder sted i København fra 3.–7. juni 2026, hvor byen igen bliver centrum for elektronisk musik, gadefester og kreative fællesskaber.

I 2026 introduceres også Distortion X Vesterbro i Jernbanebyen, hvor et nyt festivalområde omdanner det kommende bykvarter til ramme for den største og mest ambitiøse gadefest i Distortions historie. Her vil blandt andet CUPRA Raval Stage og Red Bull Setlist sætte scenen for nogle af festivalens centrale musikoplevelser.

Related links

Emner

Kategorier


SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.

I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.

Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.


CUPRA

På kun syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt over 900.000 biler globalt. Hver CUPRA-model er udtryksfuld, designfokuseret og præstationsdrevet. Mærkets fuldt udviklede portefølje omfatter CUPRA Ateca, den første bil med CUPRA-navn; CUPRA Leon, redesignet og forfinet som en selvstændig CUPRA-model; CUPRA Formentor, den første bil udviklet eksklusivt af mærket og den hidtil bedst sælgende model; CUPRA Born, mærkets første 100% elektriske bil; CUPRA Tavascan, en elektrisk SUV-coupe; og CUPRA Terramar, mærkets sportslige SUV. I 2026 tilføjes CUPRA Raval, mærkets radikale fortolkning af den elektriske bybil, til modelrækken.

Følg CUPRA her:

Facebook
Instagram
YouTube


SEAT

SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.

Følg SEAT her:

Facebook
Instagram
YouTube

Kontakt