Pressemeddelelse -
CUPRA nomineret til Årets Bilmærke ved Auto Awards 2025
CUPRA er blandt de nominerede til Årets Bilmærke ved Auto Awards 2025 – en af de mest anerkendte priser i den danske bilbranche. Nomineringen er en vigtig anerkendelse af det arbejde, der er lagt i at skabe et nyt og anderledes bilbrand på det danske marked; et bilmærke, der forener design og passion på en måde, som appellerer til en ny generation af bilentusiaster.
Auto Awards hædrer hvert år de aktører i bilbranchen, der gør en særlig forskel og bidrager til at løfte standarderne for innovation, ansvarlighed og kvalitet. At CUPRA som et relativt ungt mærke står nomineret side om side med etablerede navne som Volkswagen, Škoda og Hyundai, er et vidnesbyrd om den udvikling, mærket har gennemgået siden lanceringen i Danmark.
- “Vi er meget stolte over nomineringen som Årets Bilmærke. Det er en stor anerkendelse af vores team, vores forhandlere og alle de kunder, der har taget CUPRA til sig. På få år er vi blevet en del af samtalen i den danske bilbranche – og det skyldes et stærkt fællesskab og en fælles tro på, at vi kan gøre tingene lidt anderledes,” siger Christian Sauer, direktør CUPRA Danmark.
Siden lanceringen har CUPRA markeret sig som et mærke, der kombinerer performance og elektrificering – med modeller som CUPRA Born, Tavascan og den kommende frække bybil; CUPRA Raval. Rejsen har været præget af ambitionen om at skabe biler med karakter og sjæl, og nomineringen ses som et bevis på, at denne tilgang har givet genklang i branchen.
Afstemningen er nu åben, og alle har mulighed for at støtte deres favorit til titlen som Årets Bilmærke 2025 her
Om Auto Awards
Auto Awards blev etableret for at hædre de virksomheder og aktører, der gør en forskel i bilbranchen og sætter en høj standard for kvalitet, innovation og ansvarlighed. Priserne symboliserer udvikling og bæredygtighed i en branche i konstant forandring – og statuetterne uddeles hvert år til de virksomheder, der har været særligt drivende inden for deres felt.
Emner
SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.
I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.
Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.
CUPRA
På kun syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt over 900.000 biler globalt. Hver CUPRA-model er udtryksfuld, designfokuseret og præstationsdrevet. Mærkets fuldt udviklede portefølje omfatter CUPRA Ateca, den første bil med CUPRA-navn; CUPRA Leon, redesignet og forfinet som en selvstændig CUPRA-model; CUPRA Formentor, den første bil udviklet eksklusivt af mærket og den hidtil bedst sælgende model; CUPRA Born, mærkets første 100% elektriske bil; CUPRA Tavascan, en elektrisk SUV-coupe; og CUPRA Terramar, mærkets sportslige SUV. I 2026 tilføjes CUPRA Raval, mærkets radikale fortolkning af den elektriske bybil, til modelrækken.
Følg CUPRA her:
Facebook
Instagram
YouTube
SEAT
SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.
Følg SEAT her: