Gå til indhold

Pressemeddelelse

CUPRA Stories: Rasmus Søndergaard om vejen fra nul seere til mediefænomen.

Rasmus Søndergaard er nyeste hovedperson i CUPRA Danmarks portrætserie CUPRA Stories. Den 26-årige youtuber og streamer fortæller om vejen fra de første streams uden seere til et digitalt univers med tusindvis af følgere – og om ambitionerne og afsavnene bag succesen. Portrættet er samtidig næste kapitel i det flerårige partnerskab mellem Rasmus Søndergaard og CUPRA.

» En dag tænkte jeg bare: Nu er det sgu min tur. «

Sådan lyder det fra Rasmus Søndergaard i det nyeste afsnit af CUPRA Stories, der er skabt af CUPRA Danmark i samarbejde med Soundvenue.

Portrætserien følger danskere, som har turdet vælge en anden vej i livet. Denne gang er turen kommet til en profil, som CUPRA allerede har en tæt relation til. Rasmus Søndergaard er nemlig officiel CUPRA-ambassadør i et samarbejde, der tager udgangspunkt i hans eget univers, community og ambition om hele tiden at udvikle nye formater.

Aktiv involvering af publikum
Den ambition har været en del af Rasmus Søndergaards rejse, længe før han blev et af de største navne på den danske streaming- og YouTube-scene. For otte-ni år siden tændte han sin første stream uden nogen større plan og stort set uden seere. I begyndelsen holdt han det helst skjult for gymnasieklassen, men langsomt voksede publikum.

Samtidig har Rasmus Søndergaard bevæget sig langt ud over det oprindelige streamerformat. Projekter som Sønderthon og Chat Records har udviklet sig til større produktioner, hvor publikum ikke blot ser med, men bliver en aktiv del af indholdet. Det har gjort ham til en helt særlig profil i den generation af creators, der i stigende grad skaber deres egne platforme og formater uden om de traditionelle medier.

CUPRA x Rasmus Søndergaard
Netop den udvikling var også en del af baggrunden for, at CUPRA og Rasmus Søndergaard indgik deres flerårige samarbejde. Ambitionen har fra begyndelsen været at skabe mere end et traditionelt ambassadørpartnerskab og i stedet tage del i projekter, der allerede udspringer af Rasmus’ eget univers.

I CUPRA Stories flyttes fokus denne gang fra selve samarbejdet til personen bag. Rasmus fortæller blandt andet om årene, hvor streaming blev kombineret med almindelige jobs og en bachelor på CBS, som han færdiggjorde, før han valgte at satse fuldtid. Men også om den anden side af et arbejdsliv, hvor grænsen mellem arbejde og fritid let forsvinder, og hvor næste stream skal leveres samtidig med, at de store projekter et år ude i fremtiden skal udvikles.

Den drivkraft har også flyttet hans egne ambitioner. Målet er ikke blot flere seere, men at være med til at ændre opfattelsen af, hvad en creator kan skabe.

» Folk ser stadig influenter som lidt ‘Q&A på værelset’-stemning. Jeg vil gerne vise, at vi er dygtige. Jeg drømmer om at lave noget, der cementerer mig som en legende for den her æra af social media-creators. «

Det er samtidig den tanke, der binder Rasmus Søndergaards historie sammen med de øvrige portrætter i CUPRA Stories. Serien handler ikke nødvendigvis om det ene store valg, hvor en sikker karriere bliver lagt på hylden, men om mennesker, der over tid har skabt deres egen vej.

Tidligere har CUPRA Stories blandt andre portrætteret Julie Pavon, Thomas Fleurquin, Emilie Brooklyn, Danijel “Drux” Deletic og Maria “Fedty” Barfod.

For Rasmus Søndergaard begyndte den vej med en computer, en stream og stort set ingen på den anden side af skærmen. I dag er det blevet både en karriere, et community og et flerårigt partnerskab med CUPRA.

Se hele historien her: https://cupra.soundvenue.com/r...

Related links

Emner

Kategorier


SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.

I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.

Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.


CUPRA

På kun syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt over 900.000 biler globalt. Hver CUPRA-model er udtryksfuld, designfokuseret og præstationsdrevet. Mærkets fuldt udviklede portefølje omfatter CUPRA Ateca, den første bil med CUPRA-navn; CUPRA Leon, redesignet og forfinet som en selvstændig CUPRA-model; CUPRA Formentor, den første bil udviklet eksklusivt af mærket og den hidtil bedst sælgende model; CUPRA Born, mærkets første 100% elektriske bil; CUPRA Tavascan, en elektrisk SUV-coupe; og CUPRA Terramar, mærkets sportslige SUV. I 2026 tilføjes CUPRA Raval, mærkets radikale fortolkning af den elektriske bybil, til modelrækken.

Følg CUPRA her:

Facebook
Instagram
YouTube


SEAT

SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.

Følg SEAT her:

Facebook
Instagram
YouTube

Kontakt