Gå til indhold
CUPRA TCR Racer
CUPRA TCR Racer

Pressemeddelelse -

Dobbelt CUPRA-føring skal forsvares i Københavns gader

Når motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix skydes i gang i gaderne omkring Bellahøj i København den kommende weekend, er der hele to store racermesterskaber, som skal forsvares af CUPRA.

I den danske topserie, TCR Denmark, stiller den firedobbelte Le Mans-vinder og tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen op som førende i mesterskabet. Det sker, efter at danskeren har sikret flest point i de indledende to afdelinger af 2021-mesterskabet, hvor han har vundet fem ud af seks løb med sin CUPRA Leon Competición. Den danske racerkører, som repræsenterer det jyske CUPRA-team, LM Racing, fører kørermesterskabet med hele 147 point, hvor nærmeste konkurrent holder 93 point. Ambitionen er at fortsætte stimen af topresultater på den 2,4-kilometer lange gadebane, som er placeret fem kilometer fra Københavns Rådhusplads.

– Det har været en start på sæsonen for både mig personligt og for CUPRA. Vores Leon Competición er helt ny i den danske serie i år, og det er jo fantastisk at introducere bilen med så stor succes. Nu tager vi hul på den første løbsweekend med gadeløb, hvor konkurrencen intensiveres af de høje betonmure, som omkranser banen. Ambitionen er at bevare vores stærke moment og komme godt fra start, at vi igen kan starte helt oppe foran. Dét er især vigtigt i de smalle gader, som er kendt for at byde på tæt kørsel, og hvor overhalingsmulighederne er begrænsede. Men jeg ser frem til weekendens løb i København, som absolut er et af kalenderens højdepunkter, lyder det fra Jan Magnussen.

CUPRA deltager også i en sand danmarkspremiere, når den fuldt elektriske og verdensomspændende PURE ETCR-serie for første gang optræder på dansk asfalt. Dette sker samme år, som CUPRA Danmark lancerer mærkets første fuldt elektriske elbil, Born, der får premiere til efteråret.

PURE ETCR byder på vaskeægte racerunderholdning med ekstremt kraftfulde elektriske performancebiler med op til 680 hestekræfter, som kæmper om sejren i et program af korte og intense sprintløb. Copenhagen Historic Grand Prix markerer tredje afdeling af sæsonen, som blev skudt i gang i Italien og blandt andet også besøger Sydkorea. At CUPRA også er frontfigur i denne nye og innovative racerserie skyldes, at mesterskabet føres af den svenske tidligere rallyverdensmester, DTM-stjerne samt CUPRA X Zengő Motorsport-kører, Mattias Ekström, som med sine 146 point i mesterskabet imidlertid kun er 22 point foran sin nærmeste forfølger.

– Det er et virkelig spændende mesterskab i år. Vi vidste fra start, at sæsonen ville byde på benhård konkurrence, men vi forventede ikke at nå halvvejs i sæsonen med så tæt en stilling. Det er bestemt et plus at stille til start som førende, men der er også enormt meget på spil i København, som er et helt nyt sted for serien. Planen er som altid at give den alt, hvad vi kan for at få så mange point med hjem som muligt. Vi vil vinde titlen i år, lyder det fra Mattias Ekström.

Copenhagen Historic Grand Prix afvikles i weekenden den 6.-8. august. Forberedelserne til både TCR Denmark og PURE ETCR begynder fredag aften med træning, mens de pointtællende løb flages grønt lørdag og søndag. Program med tidsplan samt information om billetter kan findes på eventets website, www.chgp.dk.

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed med komplet kapacitet til at designe, udvikle, fremstille og markedsføre biler i Spanien. SEAT er en del af Volkswagen Group, og har sit hovedkvarter i Martorell ved Barcelona. Mere end 81% af sine biler bliver eksporteret, og er til stede i mere end 80 lande og 1.700 forhandlere. I 2016 SEAT opnåede det globale salg 410,200 enheder, det højeste resultat siden 2007.

SEAT Group beskæftiger mere end 14.000 fagfolk på de tre produktionscentre - Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor den fremstiller den meget succesfulde Ibiza og Leon. Derudover producerer virksomheden Ateca og Toledo i Tjekkiet, Alhambra i Portugal og Mii i Slovakiet.

Det multinationale selskab har et teknisk center, der fungerer som en videns hub, der samler 1.000 ingeniører, der er fokuseret på at udvikle innovation til Spaniens største industrielle investor i forskning og udvikling. SEAT modellerne er allerede udstyret med de nyeste teknologiske tilslutningsmuligheder og er i øjeblikket engageret i virksomhedens globale digitaliseringsproces.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark