Gå til indhold
​International pris til det spanske mærke - SEAT Ateca er blevet kronet i Europa

Pressemeddelelse -

​International pris til det spanske mærke - SEAT Ateca er blevet kronet i Europa

  • AUTOBEST, som har 31 lande repræsenteret i juryen, har tildelt Ateca titlen som “Best Buy Car of Europe in 2017”
  • Prisen viser, at SEATs første SUV er den mest komplette og innovative valgmulighed for bilkøberne i Europa
  • Atecas fremragende modtagelse anerkender koncernens ambitioner om at være førende i et af markedets mest krævende segmenter

Ateca har givet SEAT stor international anerkendelse med titlen som “Best Buy Car of Europe in 2017” ved AUTOBEST 2017-prisuddelingen, som er en af de mest prestigefyldte på kontinentet.

Denne pris er en understregning af koncernens udvikling og det store arbejde, der lægges i at styrke SEATs tilstedeværelse på de vigtigste markeder med den største produktoffensiv i koncernens historie omfattende lanceringen af fire modeller på 18 måneder: Ateca, som allerede er på markedet, Leon, som lander hos forhandlerne i starten af 2017, femte generation af Ibiza og den nye SEAT Arona-crossover, som også kommer næste år.

”Ateca skal være et vendepunkt for SEAT. Vi går ind i et nyt segment med et produkt, som giver vores kunder en fremragende mobilitetsoplevelse og i højeste grad repræsenterer vores ægte DNA. Ateca bidrager positivt til at løfte mærket til næste niveau. Denne pris bekræfter, at vi er på rette vej”, siger Luca de Meo, SEATs President.

I sin 16. udgave fastslog AUTOBEST-juryen de faktorer, der gør Ateca til det bedste køb for kunderne: design, komfort, let at køre, værdi for pengene samt forhandler- og værkstedsnetværk.

Efter testkørsler i Italien i slutningen af november blev Ateca valgt som favoritten foran de fire øvrige finalister af en jury bestående af fagjournalister fra 31 forskellige lande ved finalen af denne prestigefyldte europæiske prisuddeling.

Dr. Matthias Rabe, som er SEATs Vice-president for Research and Development, siger: “Ateca kombinerer design, komfort og teknologi på perfekt vis. Den er perfekt til storbyjunglen, og dens køreegenskaber både on- og offroad sikrer en fantastisk køreoplevelse på alle slags køreture. Det er derfor, at vi virkelig tror på, at Ateca kommer til at være førende i segmentet.”


Ateca fører også an, når det gælder urban mobilitet

SEATs SUV overgår nu alle forventninger, og den er en særligt vigtig bil for koncernen, ikke blot fordi den har åbnet døren til et af de mest dynamiske markedssegmenter, men fordi den er bilen, som koncernen ønsker at bruge til at imødekomme så vigtige udfordringer som fremtidens urbane mobilitet, hvilket vil kræve nye løsninger og nye teknologier.


Et bredt udvalg til alle behov

Alsidigheden i Ateca-modelrækken var en af de faktorer, som blev fremhævet mest af AUTOBEST-juryen. Turbobenzinmotorer (TSI) eller turbodieselmotorer (TDI) med ydelser på mellem 115 hk og 190 hk, forhjulstræk eller firehjulstræk og manuelle gearkasser eller DSG. Det store antal udstyrsmuligheder går fra Full-LED-forlygter til et bredt udvalg af førerassistentsystemer som fx Traffic Jam Assist og den nye Emergency Assist og topmoderne informations- og entertainmentsystemer med 8” touchscreen og Full-Link-opkobling. Xcellence-versionen, som er modelrækkens topversion, byder på en elegant interiørfinish med Alcantara-sædeindtræk, og den er også med helt fremme, når det gælder sikkerheden, med Front Assist-nødopbremsningssystem til bykørsel, som kan registrere fodgængere og advare føreren, hvis det registrerer en potentiel kollision. Systemet kan også udføre en automatisk nødopbremsning til stilstand.

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.

I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark