Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Julie Pavon, ELSKED, Maria Barfod og Rasmus Søndergaard markerer dansk premiere på CUPRA Raval

Når CUPRA løfter sløret for den nye fuldelektriske bybil CUPRA Raval i Danmark, bliver det ikke med en traditionel bilpræsentation – men med en kulturel lanceringsfest, der afspejler bilens DNA og oprindelse.

CUPRA Raval er skabt med inspiration fra det pulserende El Raval-distrikt i Barcelona og er designet til byens energi, ungdommens drivkraft og musikkens rå nerve. Derfor danner de urbane rammer under Bispeengbuen ved Urban 13 i København scenen for den danske premiere den 9. april – samme dag som bilen får sin internationale verdenspremiere og vises uden camouflage for første gang i Danmark.

STÆRKT LINEUP
Aftenen bliver en hyldest til byens kultur og kreative miljø med et stærkt musikalsk line-up. Publikum kan opleve den danske elektroniske trio ELSKED, der med deres karakteristiske lyd har sat markante aftryk på den danske klub- og popscene.

Derudover indtager elektropop-stjerne Julie Pavon scenen med sin intense vokal, kompromisløse attitude og et udtryk, der bevæger sig mellem pop, punk og elektronisk energi.

Julie Pavon
Julie Pavon

DJ Fedty sætter den musikalske tone for aftenen, mens Rasmus Søndergaard sammen med gæster fra Chat Records bygger forventningen op gennem en live-streamet optakt og takeover på vej til eventet – og efterfølgende kan opleves til stede på aftenen. Aktiveringen er en central del af CUPRAs ambition om at styrke sin digitale tilstedeværelse og engagere den unge målgruppe i øjenhøjde.

ØGET KAPACITET
Tilmeldingen har været åben via et konkurrencesite de seneste uger, og efter stor efterspørgsel er kapaciteten blevet udvidet fra 200 til 300 gæster. Samtidig er deltagelsesperioden forlænget frem til Langfredag, hvor de heldige vindere trækkes og får direkte besked.

Arrangementet finder sted fra kl. 17.00 til 21.30 og til de hurtige er der 300 øl – både med og uden alkohol – fra spanske Estrella.

DELTAGELSE

Hvis man som gæst ønsker at deltage skal man blot deltage i lodtrækningen om de 300 pladser her: https://www.cupra.dk/events/cu...


ELSKED
ELSKED
Maria Barfod - DJ Fedty
Maria Barfod - DJ Fedty


ØVRIGE DETALJER

Arrangementet er udviklet og kurateret af Soundvenue og understreger CUPRAs ambition om at forene autentiske oplevelser med en ny form for bilkultur. Med CUPRA Raval markerer brandet samtidig en klar retning mod at blive en aktiv spiller på kulturscenen, hvor bil, musik og byliv smelter sammen.


PRESSE
Pressen inviteres til et eksklusivt pre-event fra kl. 15.00. Ønskes deltagelse, bedes henvendelse ske via e-mail til andru@cupra.dk.


Related links

Emner

Regions


SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.

I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.

Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.


CUPRA

På kun syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt over 900.000 biler globalt. Hver CUPRA-model er udtryksfuld, designfokuseret og præstationsdrevet. Mærkets fuldt udviklede portefølje omfatter CUPRA Ateca, den første bil med CUPRA-navn; CUPRA Leon, redesignet og forfinet som en selvstændig CUPRA-model; CUPRA Formentor, den første bil udviklet eksklusivt af mærket og den hidtil bedst sælgende model; CUPRA Born, mærkets første 100% elektriske bil; CUPRA Tavascan, en elektrisk SUV-coupe; og CUPRA Terramar, mærkets sportslige SUV. I 2026 tilføjes CUPRA Raval, mærkets radikale fortolkning af den elektriske bybil, til modelrækken.

Følg CUPRA her:

Facebook
Instagram
YouTube


SEAT

SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.

Følg SEAT her:

Facebook
Instagram
YouTube

Kontakt

  • RavalUrban13.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5504 x 3757, 9,55 MB
    Download
  • Julie Pavon - Album 1 - Born With Heartbreak - zzzcd0300 inner sleeve front.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3673 x 3673, 8,44 MB
    Download
  • Fedty_IMG_9409.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3628 x 4535, 7,97 MB
    Download
  • Elsked - Kvadrat 2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 3000, 8,59 MB
    Download
  • Rasmus_Søndergaard_Pressebilleder_HighRes-13.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    9504 x 6336, 24,1 MB
    Download