Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Markus Haupt udnævnt til ny CEO for SEAT og CUPRA

SEAT og CUPRAs bestyrelse har udnævnt Markus Haupt til ny administrerende direktør med øjeblikkelig virkning. Han har siden april fungeret som konstitueret CEO og overtager nu posten permanent.

Markus Haupt kom til SEAT S.A. i 2022 som Executive Vice-President for produktion og logistik og har siden spillet en nøglerolle i virksomhedens elektrificering. Han har stået i spidsen for en investering på tre milliarder euro i Martorell-fabrikken og udviklingen af den nye Electric Urban Car-familie, hvor CUPRA Raval bliver den første model, der lanceres i marts 2026.

- “Markus bringer mere end 20 års erfaring fra flere mærker og lande i Volkswagen-koncernen,” siger Thomas Schäfer, formand for SEAT og CUPRAs bestyrelse og CEO for Volkswagen. - “Hans viden inden for produktion, logistik og strategi gør ham til den rette person til at føre virksomheden gennem næste fase af elektrificeringen og videreudvikle CUPRAs vækst.”

- “Jeg er stolt over at få lov til at stå i spidsen for SEAT og CUPRA i en tid med store forandringer,” siger Markus Haupt og forsætter: “Sammen med vores teams vil vi fortsætte med at udvikle virksomheden og forme fremtidens mobilitet.”

Haupt har arbejdet i Volkswagen Group i mere end to årtier og har haft ledende roller i blandt andet Spanien, Tyskland og Portugal. Han begyndte sin karriere hos SEAT i 2001 og har siden haft ansvaret for flere store produktionsprojekter på tværs af koncernen.

CUPRA oplever i øjeblikket markant vækst. Mærket har solgt over 950.000 biler globalt og forventes snart at runde en million leverede enheder. I årets første otte måneder har CUPRA leveret 216.000 biler – en stigning på 36 procent i forhold til samme periode sidste år.

- “Vi står foran en spændende tid med nye udfordringer, men også store muligheder,” siger Haupt. “Med en fælles vision og et stærkt team er jeg overbevist om, at vi kan tage SEAT S.A. ind i næste kapitel.”

Related links

Emner


SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.

I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.

Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.


CUPRA

På kun syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt over 900.000 biler globalt. Hver CUPRA-model er udtryksfuld, designfokuseret og præstationsdrevet. Mærkets fuldt udviklede portefølje omfatter CUPRA Ateca, den første bil med CUPRA-navn; CUPRA Leon, redesignet og forfinet som en selvstændig CUPRA-model; CUPRA Formentor, den første bil udviklet eksklusivt af mærket og den hidtil bedst sælgende model; CUPRA Born, mærkets første 100% elektriske bil; CUPRA Tavascan, en elektrisk SUV-coupe; og CUPRA Terramar, mærkets sportslige SUV. I 2026 tilføjes CUPRA Raval, mærkets radikale fortolkning af den elektriske bybil, til modelrækken.

Følg CUPRA her:

Facebook
Instagram
YouTube


SEAT

SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.

Følg SEAT her:

Facebook
Instagram
YouTube

Kontakt

  • Markus-Haupt-confirmed-as-Chief-Executive-Officer-of-SEAT-and-CUPRA_02_HQ.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5908 x 3938, 1,95 MB
    Download
  • Markus-Haupt-confirmed-as-Chief-Executive-Officer-of-SEAT-and-CUPRA_01_HQ.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5933 x 3955, 2,05 MB
    Download
  • Markus-Haupt-confirmed-as-Chief-Executive-Officer-of-SEAT-and-CUPRA_01_HQ.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5933 x 3955, 2,05 MB
    Download