Gå til indhold
SEAT Ibiza - Den succesfulde model fra Spanien er nu blevet endnu bedre

Pressemeddelelse -

SEAT Ibiza - Den succesfulde model fra Spanien er nu blevet endnu bedre

Den faceliftede SEAT Ibiza – topmoderne teknologi

  • Nye effektive motorer med tre eller fire cylindre
  • SEAT Easy Connect med Full Link for perfekt smartphoneopkobling
  • Adrætte køreegenskaber med markant forbedret komfort
  • Nye individualiseringspakker med dristige farver

SEAT lancerer den faceliftede Ibiza med en lang række innovative teknologier. Nye motorer, individuelle udstyrsdetaljer, ekstra sikkerhedssystemer og frem for alt, komplet nye muligheder for opkobling og infotainment gør endnu en gang Ibiza til en af de bedste og mest alsidige valgmuligheder i klassen. Den nye undervogn bringer komforten op på et helt nyt niveau, mens det nydesignede interiør hæver kvalitetslooket og -fornemmelsen endnu mere. På ét område var der dog ikke meget at forbedre – Ibizas emotionelle og dynamiske design er blevet modtaget helt fantastisk godt af kunderne og er en central årsag til at købe den kompakte spanske model.

"Den faceliftede Ibiza, som lander hos forhandlerne i sommeren 2015, vil booste SEATs nuværende succes yderligere. Den er det første eksempel på, hvordan vi "Leoniserer" vores portefølje og anvender den succesfulde opskrift fra Leon til alle modellerne i vores modelrække. Ud over effektivitet, kvalitet og sikkerhed har vi lagt særligt stor vægt på opkoblingsmulighederne. Den nye Ibiza er nu en del af den opkoblede verden," siger Jürgen Stackmann, som er President og CEO hos SEAT S.A. "Ibiza er SEATs mest succesfulde model med over 5 millioner solgte eksemplarer over hele verden i de seneste 30 år. Med en gennemsnitsalder på 43 har Ibiza en meget ung kundeskare, og andelen er unge kvinder er ligeledes et godt stykke over gennemsnittet."

Opkoblingsmuligheder er en central faktor i dag – og et fokusområde under udviklingen af SEATs modeller. I den faceliftede Ibiza gør det spanske mærke brug af anden generation af sine Easy Connect-infotainmentsystemer. Det nye MediaSystem og navigationssystemet kan også udvides med MirrorLink-funktionen, som giver en perfekt integrering af smartphones i bilens infotainmentsystem. Takket være MirrorLink kan mobiltelefonens funktioner og en lang række apps anvendes sikkert i bilen. SEAT har også udnyttet muligheden og udviklet sin egen app til MirrorLink – SEAT DriveApp. SEAT kan kobles op med de mest gængse smartphonesystemer. Full Link-opkoblingen (omfatter MirrorLink, Android Auto og Apple CarPlay) til Easy Connect i den nye SEAT Ibiza betyder, at Ibiza-førerne altid er opkoblede, uanset hvilken smartphone de har, og således kan have fuld opmærksomhed på trafikken. Helt i tråd med disse opkoblingsmuligheder har SEAT offentliggjort en samarbejdsaftale med SAMSUNG om udvikling af teknologiske løsninger, som giver fuld opkobling i hele SEAT modelrækken.

"Med den faceliftede Ibiza åbner vi et nyt kapitel inden for opkoblingsmuligheder. Vores kunder kan fortsætte deres digitale livsstil, selv mens de kører. Men det vigtigste for os er altid den mest sikre og intuitive betjening af funktionerne," siger Dr. Matthias Rabe, som er SEAT Vice President for Research and Development. "Med dens nye motorer, dens markant mere komfortable, men stadig meget dynamiske og adrætte undervogn og de nye assistentsystemer er Ibiza en af de mest moderne og attraktive valgmuligheder på markedet."

Det udvendige design af Ibiza familien, som omfatter den femdørs Ibiza, den tredørs Ibiza SC Sport Coupé og stationcarvarianten Ibiza ST Sport Tourer, er stadig i en klasse for sig selv, og anerkendes af både kunder og potentielle kunder. Ændringerne er derfor begrænset til nye forlygter med LED-dagskørelys og de nye lakfarver Moonstone Silver og Chilli Red.

Et markant opgraderet interiør

Konceptet bag det faktum, at det nye interiørs design appellerer bredt, er, at det omfatter fuldt individualiserbare elementer, som giver genlyd hos alle med en harmonisk balance af udtryk, funktionalitet og præcision for alle konturer og overflader, som definerer interiøret. De vandrette proportioner og det førerorienterede instrumentpanel giver øget køreglæde takket være placeringen af alle elementerne og dets finish med bløde materialer. Opmærksomheden omkring detaljen ses alle steder – på rattet, luftdyserne, instrumentpanelet samt på radioen. Det nye interface er konstrueret til at understrege forholdet mellem føreren og teknologien ved at skabe karakterlinjer, som tilfører funktionalitet til den præcise definition af brugen, mens skærmen giver føreren en fysisk reference.

Interiørets design afspejler et produkt, som er inspireret af og udviklet i vores omgivelser i Barcelona, og udstråler en formel enkelthed af markante karakterlinjer, som opsummerer vores mærkeimage.

Et nyt niveau af individualisering

Den faceliftede Ibiza er alsidig og farverig som selve livet. De nye Colour Packs til hele Ibiza-familien byder på et helt nyt niveau af individualisering. Den kompakte bil fra Barcelona kan tilpasses, så den passer perfekt til enhver personlig stil. De forskellige Colour Packs udgør et dristigt statement. Blandt dem findes Bismuth, som er en elegant brun nuance, og Velvet, der er en kraftig violet. Der tilbydes også en cool grå samt hvid og sort – den rigtige Colour Pack til alle personlige præferencer.

Hver Colour Pack omfatter en række dekorelementer i den respektive farve. Udvendigt er indfatningen på kølergrillen og sidespejlhusene udført i Atom Grey eller en af de andre farver. Indvendigt er indfatningerne på luftdyserne, detaljerne på rattet og gearstangen en del af farvepakken, og det samme gælder de farvede striber på sædernes ryglæn. Der findes en lang række mulige kombinationer mellem Ibizas lakfarver og de forskellige Colour Packs.

Og med tre karrosseriformer, tre udstyrslinjer og et bredt udvalg af motorer og udstyrsdetaljer findes der den perfekte Ibiza til alles behov.

Nye sikkerhedssystemer

Træthed bag rattet er stadig årsagen til mange alvorlige ulykker. Det nye træthedsadvarselssystem i SEAT Ibiza registrerer aftagende koncentration hos føreren på baggrund af styrekarakteristikken og kommer med en advarsel i tide. Et andet nyt sikkerhedssystem er multikollisionsbremsen. Efter en alvorlig kollision bremser den automatisk bilen for at fjerne den resterende kinetiske energi. Hvis airbaggen udløses ved den første kollision, sørger det elektroniske stabilitetsprogram for at bremse bilen og tænde havariblinket.

Komplet nye motorgeneration

SEAT Ibiza drives af en komplet ny generation af benzin- og TDI-motorer. Indstigningsmotoren på benzinfronten er en trecylindret motor med en slagvolumen på 1,0 liter, der yder 75 hk uden turbo og 95 hk eller 110 hk som TSI-turbomotor. Med et maksimalt drejningsmoment på 160 eller endda 200 Nm har 1.0 TSI en imponerende trækkraft. (alle forbrugstal vedrører Ibiza).

Maksimal effektivitet

De tre- og firecylindrede motorer opfylder naturligvis de nyeste EU6-emissionsstandarder og overbeviser hele vejen rundt med deres økonomiske brændstofforbrug og lave emissionstal. Et eksempel er 1.0 TSI Ecomotive med 95 hk og en brændstoføkonomi på hele 24,4 km/l ved blandet kørsel, hvilket svarer til et CO2-tal på 94 g pr. kilometer. Blandt de nye trecylindrede dieselmotorer opnår 1.4 TDI med 75 hk en brændstoføkonomi på 29,4 km/l, hvilket svarer til et emissionstal på 88 g pr. kilometer. De øvrige TDI-motorer med 90 hk eller 105 hk kører begge mindst 26,3 km/l.

TSI-motoren med 110 hk og TDI-motoren med 90 fås som ekstraudstyr med den komfortable DSG-dobbeltkoblingsgearkasse. Start-stop-systemet, der standser motoren, når bilen holder stille, forefindes i alle modeller af den nye generation af SEAT Ibiza.

Køreglæde med mere komfort

Den faceliftede Ibiza har altid scoret topkarakterer for dynamik og køreglæde. I den nye generation er Ibiza blevet raffineret yderligere med et meget fintfølende elektrisk styretøj. Køreegenskaberne nyder desuden i endnu højere grad godt af en komplet ny opsætning af fjedre, støddæmpere og krængningsstabilisatorer. SEAT Drive Profile (ekstraudstyr) giver mulighed for adaptiv støddæmpning. Der findes to forskellige parametre – komfortorienteret og sportsorienteret. Kontakten til skift mellem Comfort/Sport har også indflydelse på servostyringens intensitet.

Den nyeste generation af infotainment

Den nyeste generation af infotainmentsystemer med touchscreen-betjening og integreret navigationssystem kan modtage digital DAB-radio og afspille musik fra en iPod eller smartphone via en USB-tilslutning eller Bluetooth-profil. Stemmebetjening er integreret som en del af MediaSystem plus, og smartphoneopkobling via MirrorLink kan også tilvælges for at sikre perfekte opkoblingsmuligheder under kørslen. Det nye SEAT Sound System er blevet udviklet til at sikre en fremragende lyd. Seks højttalere, en 10-liters subwoofer i bagagerummet, en ekstra forstærker og individuelle indstillingsmuligheder i sound-menuen vil kunne tilfredsstille selv de mest kræsne ører.

Fire ultralydssensorer (ekstraudstyr) foran og bag på bilen overvåger området omkring bilen, når man skal parkere, og advarer både akustisk og på displayet. Et bakkamera fås også som ekstraudstyr. Det hjælper ved parkering ved at vise hjælpelinjer på skærmen.

Perfekt til en aktiv livsstil

Den faceliftede Ibiza fås stadig i de tre karrosserivarianter – femdørs, Ibiza SC Sport Coupé og Ibiza ST Sport Tourer. Stationcarmodellen byder i særdeleshed på en overraskende høj anvendelighed med så kompakte mål. Til trods for de sportslige linjer er bagagerumspladsen meget rummelig med en volumen på 430 l og op til maksimalt 1.164 l. Til mennesker med en aktiv livsstil er der endda plads til to cykler – naturligvis med forhjulene afmonteret.

Basismodellen Reference er allerede overbevisende med alt det vigtigste komfort- og sikkerhedsudstyr. Over den findes Style-versionen med airconditionanlæg og touchscreen i farver blandt standardudstyret. Mere end nogensinde kan den nye Ibiza altså tilpasses perfekt til den personlige stil og de individuelle præferencer med et omfattende udvalg af farver, udstyr og tilbehør.

Priserne starter fra kr. 114.900 og modellen vil lande hos de danske forhandlere rundt om i landet i løbet af august.

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed i branchen med komplet kapacitet til at designe, udvikle og fremstille biler i Spanien – nærmere bestemt Barcelona.

I Danmark har SEAT i Danmark besluttet at gå en anden vej med sin markedsføring end den rene promovering af modeller og pris. SEAT i Danmark har sat Kør Smukt i gang, der er en opfordring til alle bilister om at se sig selv i bakspejlet og bidrage til, at det at køre bil bliver en god oplevelse for os alle.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark