Gå til indhold
SEAT Mii Cosmopolitan sælges nu i Danmark
SEAT Mii Cosmopolitan sælges nu i Danmark

Pressemeddelelse -

​SEAT lancerer specialudgaven Mii Cosmopolitan udviklet af kvinder til kvinder

De hurtige kan nu få muligheden for at få en specialdesignet kvindeudgave af SEAT Mii, da SEAT nu lancerer modellen Cosmopolitan, der er udviklet i samarbejde med magasinet af samme navn og nu fås i Danmark i et stærkt begrænset antal.

Der er dømt ren kvindebil i den specielle udgave af SEAT Mii med navnet Cosmopolitan, som netop er blevet lanceret hos SEAT. For hvor biler i dag ofte designes af mænd, sender SEAT deres lille Mii på gaden i en fuldt ud feminin version. Modellen Cosmopolitian er nemlig designet af kvinder til kvinder. Det gør, at bilen både kombinerer designmæssig kant med egenskaber, der passer til nutidens livsstil.

Bilen, der fås i den unikke Dark Violetto-metalfarve, er designet af læserne af det internationale, kvindelige modemagasin, Cosmopolitan. Det er derfor de mest modebevidste kvinder, der har været med til at tilpasse bilen, og det passer godt ind i filosofien hos SEAT, forklarer Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark..

- SEAT Mii er en biltype, der passer godt til danskerne, der både efterspørger en lille bybil eller en ekstra familiebil. Vi oplever ofte, at det er kvinderne, der får denne biltype som deres primære, og derfor synes vi, at det giver god mening med en specialdesignet Mii, der er designet af kvinder til kvinder, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen fra SEAT.


Design en del af SEAT’s DNA

Ud over den iøjefaldende farve er SEAT Mii Cosmopolitan spækket med tilpasninger, som egner sig specielt godt til den kræsne, kvindelige bilkøber. Således er den violette farve ført inden for på Alcantara-indtrækket, taghimlen er farvet sort, og der er monteret taskekrog samt mange andre features.

- Vores Mii Cosmopolitan viser, at vi hos SEAT gerne vil rykke tættere på vores kunders livsstil. Bilen er for mange danskere et sted, hvor der bliver tilbragt mange timer, og den er et vigtigt bindeled i hverdagen. Derfor vil vi hos SEAT også gerne være med til at skabe en bil, der passer til vores kunder, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen fra SEAT og fortsætter.

- SEAT er kendt for at flytte grænserne for bildesign, vi tror også, at de danske kvinder hurtigt vil falde for vores SEAT Mii Cosmopolitan.

Specialudgaven af SEAT Mii med navnet Cosmopolitan er kommet til Danmark i en stærkt begrænset mængde. Således er der kun 100 styk til salg hos de danske SEAT-forhandlere. Pris på den 5-dørs SEAT Mii Cosmopolitan starter fra 104.900 kr.


Om SEAT Mii Cosmopolitan:

  • Bygget på en SEAT Mii 5-dørs model
  • Designet af kvindemagasinet Cosmopolitans læsere, og der er kun 100 styk til salg i Danmark
  • Malet i den unikke Dark Violetto-farve, hvor også sidespejlene i farven Bismuth og Violetta Alcantara-indtrækket skiller sig ud.
  • Kommer herudover med 15” letmetalfælge, LED-kørelys, Smartphone-integration, sort taghimmel, taskekrog samt 4 år/80.000 km garanti

Emner


SEAT er den eneste virksomhed med komplet kapacitet til at designe, udvikle, fremstille og markedsføre biler i Spanien. SEAT er en del af Volkswagen Group, og har sit hovedkvarter i Martorell ved Barcelona. Mere end 81% af sine biler bliver eksporteret, og er til stede i mere end 80 lande og 1.700 forhandlere. I 2016 SEAT opnåede det globale salg 410,200 enheder, det højeste resultat siden 2007.

SEAT Group beskæftiger mere end 14.000 fagfolk på de tre produktionscentre - Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor den fremstiller den meget succesfulde Ibiza og Leon. Derudover producerer virksomheden Ateca og Toledo i Tjekkiet, Alhambra i Portugal og Mii i Slovakiet.

Det multinationale selskab har et teknisk center, der fungerer som en videns hub, der samler 1.000 ingeniører, der er fokuseret på at udvikle innovation til Spaniens største industrielle investor i forskning og udvikling. SEAT modellerne er allerede udstyret med de nyeste teknologiske tilslutningsmuligheder og er i øjeblikket engageret i virksomhedens globale digitaliseringsproces.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Relateret materiale

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark