Gå til indhold
Ny SEAT Leon FR e-HYBRID
Ny SEAT Leon FR e-HYBRID

Pressemeddelelse -

Den nye SEAT Leon vinder Det Gyldne Rat 2020

Den nye SEAT Leon vinder prisen ”Das Goldene Lenkrad” (Det Gyldne Rat 2020) i kategorien ”Bedste bil” i sin prisklasse. Den anerkendte bilpris uddeles hvert år af det tyske bilmagasin AUTO BILD samt avisen BILD am Soontag.

”Vi er stolte af, at vores nye SEAT Leon modtog ”Det Gyldne Rat 2020” og var i stand til at hævde sig blandt de berømte AUTO BILD-eksperter. Denne pris er den bedste anerkendelse for det hold, der var involveret i lanceringen af den bedste Leon nogensinde. En bil designet, udviklet og produceret i Barcelona. Hos SEAT og CUPRA er vi i øjeblikket midt i den største produktlancering i vores historie med modeller som SEAT og CUPRA Leon, CUPRA Formentor og den fremtidige CUPRA el-Born.”

Denne pris giver os fornyet styrke til at se trygt ind i fremtiden.” Den helt nye SEAT Leon er brandets første plug-in hybrid model. Bilen leveres med innovative teknologier, og udgør brandets første, fuldt tilsluttede og sikreste køretøj, der har de nyeste køreassistentsystemer. Med sin kombination af imponerende design, inspireret af lyset i Barcelona og teknologiske fremskridt, opfylder SEAT Leon alle vores kunders behov og bringer til sidst et frisk pust til bilsektoren" sagde Wayne Griffiths, præsident for SEAT og CUPRA.

Allerede testvinder og nomineret til Årets Bil i Danmark 2021

Den nye SEAT Leon har ikke kun taget tyskerne med storm. Den fjerde generation af Leon blev lanceret i sommer, og siden da har bilen slået benene væk under de danske biljournalister, som har givet bilen 5 stjerner i diverse biltest. De danske forbrugere er lige så imponerede af den anmelderroste Leon, og viser deres store interesse for bilen - både på de sociale medier og i forhandlernes showrooms, hvor salget af den nye SEAT Leon er stærkt stigende.

Ligeledes er SEAT Leon Plug-in e-HYBRID netop blevet finalist i kampen om den prestigefyldte titel som Årets Bil i Danmark 2021, der bliver kåret i slutningen af november. Ved udvælgelsen af de 7 finalister var jurymedlemmernes kommentar til SEAT Leon de samme som den tyske jury: Værdi for pengene, innovativ teknologi og et lækkert, sporty design.

I Danmark består juryen af 22 motorjournalister fra forskellige danske medier, Youtube-kanaler og blogs, som har skærpet kandidatfeltet ned fra 26 til 7 finalister. Udover SEAT Leon e-hybrid, består det skarpe finalefelt til Årets Bil i Danmark 2021 af: Toyota Yaris, BMW 4-serie, Honda e, Renault Captur, Peugeot 2008 og VW ID.3. De 22 motorjournalister har omkring en måned til at vurdere, hvem af de syv finalister, der skal løbe med sejren som Årets Bil i Danmark 2021. Vinderen offentliggøres d. 24. november.

SEAT Leon varmt modtaget

Lige siden fjerde generation af SEAT Leon blev lanceret i sommer, har bilen imponeret danskere og motorjournalister på fuldt drøn. Med endnu en pris i rækken forstærkes den positive udvikling af den nye SEAT Leon og forventningen om, at flere og flere danskere får øjnene op for det spanske bilmærke, der leverer sporty biler af høj kvalitet til fornuftige priser. 

Emner

Kategorier


SEAT er den eneste virksomhed med komplet kapacitet til at designe, udvikle, fremstille og markedsføre biler i Spanien. SEAT er en del af Volkswagen Group, og har sit hovedkvarter i Martorell ved Barcelona. Mere end 81% af sine biler bliver eksporteret, og er til stede i mere end 80 lande og 1.700 forhandlere. I 2016 SEAT opnåede det globale salg 410,200 enheder, det højeste resultat siden 2007.

SEAT Group beskæftiger mere end 14.000 fagfolk på de tre produktionscentre - Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor den fremstiller den meget succesfulde Ibiza og Leon. Derudover producerer virksomheden Ateca og Toledo i Tjekkiet, Alhambra i Portugal og Mii i Slovakiet.

Det multinationale selskab har et teknisk center, der fungerer som en videns hub, der samler 1.000 ingeniører, der er fokuseret på at udvikle innovation til Spaniens største industrielle investor i forskning og udvikling. SEAT modellerne er allerede udstyret med de nyeste teknologiske tilslutningsmuligheder og er i øjeblikket engageret i virksomhedens globale digitaliseringsproces.

Følg SEAT her:

Newsroom

Facebook

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark