Pressemeddelelse -
SEAT & CUPRA åbner strategisk vigtig batterifabrik
SEAT & CUPRA åbner batterimonteringsanlæg og markerer afgørende skridt mod fuld elektrificering
SEAT & CUPRA har officielt taget sit nye batterimonteringsanlæg i brug på Martorell-fabrikken nær Barcelona. Åbningen markerer en afgørende milepæl i virksomhedens elektrificering og i omstillingen af Spanien til et centralt knudepunkt for elektromobilitet i Europa.
Det nye anlæg er en del af Volkswagen-koncernens samlede batteristrategi, der kombinerer intern og ekstern celleforsyning for at sikre fleksibilitet, teknologisk udvikling og stabile forsyningskæder. Anlægget spiller en nøglerolle i forberedelserne til serieproduktionen af CUPRA Raval og Volkswagen ID. Polo, som begge produceres i Martorell fra 2026.
- “Åbningen af batterimonteringsanlægget er et vendepunkt i SEAT & CUPRAs historie. Vi ser nu vores ambition blive til virkelighed og er klar til at producere 100 % elektriske biler, Made in Spain, som kan gøre elektrisk mobilitet mere tilgængelig i hele Europa,” siger Markus Haupt, CEO for SEAT & CUPRA.
Batterimonteringsanlægget er opført på lidt over to år med en investering på 300 millioner euro. Det dækker 64.000 m² og har kapacitet til at samle ét batterisystem hvert 45. sekund – svarende til op mod 1.200 batterier dagligt og 300.000 årligt. Batterisystemerne transporteres automatisk via en 600 meter lang bro direkte til samlebåndet. Anlægget er desuden udstyret med 11.000 solpaneler, som leverer cirka 70 % af energibehovet, samt løsninger til effektiv vand- og ressourcehåndtering.
SEAT & CUPRA har haft en ledende rolle i Electric Urban Car Family-projektet for Volkswagen-koncernens Brand Group Core.
Projektet omfatter fire fuldelektriske modeller fra tre brands, alle produceret i Spanien, og skal bidrage til at demokratisere elektrisk mobilitet i Europa.
- “Med dette anlæg indleder vi et nyt kapitel for Volkswagen-koncernen, for Spanien og for Europa. Projektet viser, hvordan samarbejde på tværs af brands kan accelerere den elektriske omstilling,” siger Thomas Schäfer, CEO for Volkswagen Brand og bestyrelsesformand for SEAT & CUPRA.
Transformationen kulminerer med lanceringen af CUPRA Raval, den første model i Electric Urban Car Family, som får global debut i 2026 og markerer begyndelsen på en ny elektrisk æra for CUPRA.
Åbningsceremonien blev overværet af blandt andre Cataloniens præsident Salvador Illa og Spaniens industri- og turismeminister Jordi Hereu.
Related links
Emner
SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.
I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.
Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.
CUPRA
På kun syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt over 900.000 biler globalt. Hver CUPRA-model er udtryksfuld, designfokuseret og præstationsdrevet. Mærkets fuldt udviklede portefølje omfatter CUPRA Ateca, den første bil med CUPRA-navn; CUPRA Leon, redesignet og forfinet som en selvstændig CUPRA-model; CUPRA Formentor, den første bil udviklet eksklusivt af mærket og den hidtil bedst sælgende model; CUPRA Born, mærkets første 100% elektriske bil; CUPRA Tavascan, en elektrisk SUV-coupe; og CUPRA Terramar, mærkets sportslige SUV. I 2026 tilføjes CUPRA Raval, mærkets radikale fortolkning af den elektriske bybil, til modelrækken.
Følg CUPRA her:
Facebook
Instagram
YouTube
SEAT
SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.
Følg SEAT her: