Gå til indhold
V: Michael Thobo, Danish Padel Open. H: Philip Frederiksen, PR- og marketingchef CUPRA Danmark. Foto: Erling Madsen
V: Michael Thobo, Danish Padel Open. H: Philip Frederiksen, PR- og marketingchef CUPRA Danmark. Foto: Erling Madsen

Pressemeddelelse -

Spanske CUPRA sætter sig tungt på padelsporten i Danmark: bliver navnesponsor af CUPRA Danish Padel Open-turneringen

Padelsportens succes i Europa startede i Spanien og Danish Padel Open har i år fået en hovedsponsor: Det spanske bilmærke CUPRA. Siden 2018 har CUPRA været hovedsponsor for World Padel Tour. Nu er turen – og touren – kommet til Danmark. Når World Padel Tour gæster Danmark og turneringen afholdes, bliver det i år under navnet CUPRA Danish Padel Open.

CUPRA vil udvikle padelsporten

CUPRA og Danish Padel Open er gået sammen om at bringe padel-sporten til nye højder i Danmark. Ved at blive navnesponsor for CUPRA Danish Padel Open hjælper vi med at styrke sportens tilstedeværelse i Danmark og føre det imponerende potentiale, der findes i padelsporten ud til danskerne.

Padelsportens succes på den europæiske scene startede i Spanien, og har de seneste par år oplevet en enorm vækst i hele verden. Særligt de nordiske lande har taget den populære racket-sport til sig. Her kan mange paralleller drages til spanske fremadstormende CUPRA. På de kun fem år, bilmærket har eksisteret, har CUPRA oplevet en eksplosiv vækst i både Spanien og resten af Europa.

”Det er helt naturligt for os at støtte op om padel i Danmark. Padel er både sjovt og socialt og så har det en stærk association til Spanien. For os er det mere end en sport - det er et fantastisk community med tusindvis af entusiaster, som ikke er bange for at prøve noget nyt eller udfordre hinanden” siger Philip H. Frederiksen, PR- og marketingchef i CUPRA Danmark.

Han tilføjer desuden, at der er indgået et samarbejde med det unge padelsporttalent, Emil Lilleøre og CUPRA Danmark. Emil bliver samtidig den første padelspiller til at modtage en ungdomsuddannelse under Team Danmark. At blive en del af Team Danmarks uddannelsesordning kræver en sportslig godkendelse fra et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, hvilket understreger, at padelsporten er ved at opnå sit potentiale som en dybt professionaliseret sportsgren. Det er netop denne udvikling, som CUPRA Danmark ønsker at være en del af, med sine sponsoraftaler med både Emil Lilleøre og CUPRA Danish Padel Open.

CUPRA Danish Open er en del af World Padel Tour, hvor 246 af de bedste spillere fra hele verden deltager i Royal Stage i Hillerød d. 17.-21. maj 2023.

Emner

Kategorier


I 1953 rullede den første SEAT ud fra vores samlebånd i Barcelona. Mere end 60 år senere skaber vi køreglæde over hele verden. Vi gør det, fordi livet er for kort til at stå stille. Fordi livet skal leves i bevægelse. Barcelona er stadig vores største kilde til inspiration. Byens kreative og innovative ånd gennemsyrer hver eneste bil vi producerer. SEAT er nemlig ikke bare biler. Vi er et mobilitetsmærke, der er dedikeret til at udvikle mobilitetsløsninger, der gør turen sjovere og fremtiden lysere.

Derfor er vores biler udstyret med den nyeste teknologi, sikkerhed og smarte designløsninger, der gør livet på bag rattet enklere.

Følg SEAT her:

Facebook

Instagram

YouTube

Kontakt

Anders Rune Hansen

Anders Rune Hansen

Pressekontakt PR & Brand Activation Specialist +4527284324

Om SEAT & CUPRA Danmark

SEAT S.A er det eneste firma, der designer, udvikler, producerer og markedsfører biler i Spanien. SEAT er et multinationalt selskab der har sit hovedkvarter i Martorell i Barcelona, og er desuden medlem af Volkswagen Group. SEAT S.A sælger køretøjer under mærkerne SEAT og CUPRA, hvor CUPRA er virksomhedens sportsbilmærke, der designer innovative biler med høj ydeevne og performance.
SEAT S.A eksporterer mere end 80% af sine køretøjer, og er tilstedeværende i 75 lande verden over. Virksomheden beskæftiger over 15.000 fagfolk og har tre produktionscentre – Barcelona, El Prat de Llobregat og Martorell, hvor SEAT Ibiza, SEAT Arona, Leon-familien og CUPRA Formentor fremstilles. Derudover fremstilles SEAT Ateca i Tjekkiet og CUPRA Born i Tyskland. SEAT-leverancerne har de seneste år været rekordhøje, og i 2019 blev 574.078 køretøjer leveret. Hertil ydede CUPRA et væsentligt bidrag, og salget nåede op på 24.662 køretøjer – hele 71,8% mere end året før.
Virksomheden sigter mod at spille en relevant rolle i elektrificeringen af bilindustrien, og derfor har SEAT S.A intentioner om at investere 5 milliarder euro frem til 2025 for at udvikle nye modeller for de to mærker, SEAT og CUPRA, for at elektrificere sortimentet med et særligt fokus på transformationen til en emissionsfri bilindustri.
SEAT og CUPRA har fra 2020 til 2021 lanceret fem henholdsvis plug-in-hybrider og elektriske modeller, hvoraf den nyeste, CUPRA Born, blev lanceret ultimo 2021, og er CUPRAs første 100% elektriske model.
I Danmark er både SEAT & CUPRA nogle af de hurtigst voksende bilmærker. Succesen er skabt af stærke modeller, som passer godt ind i danskernes behov for mobilitet. SEAT har løbende udvidet sit forhandlernet og har i dag over 40 forhandlere over hele landet, med specialindrettede showroom og et omfattende vidensniveau om bilerne, ligesom CUPRA-forhandlernetværket i dag tæller 19 autoriserede og specialiserede forhandlere landet over.

SEAT & CUPRA Danmark
Park Alle 355
2605 Brøndby
Denmark