Pressemeddelelse -
Verdenspremiere: Ny CUPRA Born får opdateret design, ny teknologi og op til 600 km rækkevidde
Da CUPRA Born blev lanceret i 2021, var den mærkets første fuldelektriske model og blev hurtigt en populær model i Europa – også i Danmark, hvor den har været blandt de mest solgte CUPRA-modeller. Nu præsenterer CUPRA næste generation af Born, der bygger videre på modellens succes med opdateret design, en forbedret kabine og flere nye teknologier.
Med en rækkevidde på op til 600 km, en effekt på op til 240 kW (326 hk) og funktioner som one-pedal driving, Vehicle-to-Load (V2L) og digital nøgle via smartphone tager modellen næste skridt i udviklingen af CUPRAs første elbil.
Blandt de nye funktioner er også oplyste dørhåndtag for og bag, nye luftdyser til bagsædet samt mulighed for cykelholder på trækkrog. Samtidig introduceres Born VZ, som bliver den mest kraftfulde version i modelprogrammet.
Den nye CUPRA Born er designet og udviklet i Barcelona og produceres i Zwickau i Tyskland. Produktionen begynder i andet kvartal 2026, mens lanceringen på markedet forventes i sommeren 2026.
Opdateret design og ny farve
Eksteriøret er videreudviklet i tråd med CUPRAs nyeste designsprog med en karakteristisk “shark nose”-front, nye kofangere og trekantede Matrix LED-forlygter. Bagenden er redesignet med et tredimensionelt baglygtesystem og et oplyst CUPRA-logo.
Programmet udvides samtidig med den nye farve Timanfaya Grey, som føjer en ny mørk nuance til farvepaletten. Modellen kan desuden leveres med nye fælgdesigns i 19” og 20”, herunder Firestorm-fælgen med kobberfinish.
Kabinen er opgraderet med nye dørpaneler, et redesignet rat med fysiske betjeningsknapper og et større digitalt cockpit på 10,25”. Infotainmentsystemet består af en 12,9” touchskærm med Android-baseret styresystem og augmented reality head-up display.
Tre drivlinjer og fokus på køredynamik
Den nye CUPRA Born fås med tre motor- og batterikombinationer:
-
VZ: 240 kW (326 hk) / 79 kWh
Rækkevidde: ca. 600 km
Opladning: 11 kW AC (8 t 30 min) / 185 kW DC (26-30 min)
-
ENDURANCE: 170 kW (231 hk)
Rækkevidde: ca. 600 km
Opladning: 11 kW AC (8 t 30 min) / 185 kW DC (26-30 min)
-
BORN PLUS: 140 kW (190 hk) / 58 kWh
Rækkevidde: ca. 450 km
Opladning: 11 kW AC (6 t 30 min) / DC-opladning: afventer.
CUPRA Born VZ – topversionen
Topversionen CUPRA Born VZ er den mest kraftfulde udgave i modelprogrammet. Den elektriske motor leverer 240 kW (326 hk) og 545 Nm moment, hvilket giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 5,6 sekunder og en topfart på 200 km/t. Rækkevidden er op til omkring 600 km.
VZ-versionen er udviklet med fokus på en mere engagerende køreoplevelse og er blandt andet udstyret med CUPBucket-sæder, paddles til justering af regenerativ bremsning samt launch control. Undervognen er afstemt med fokus på præcis styring og stabilitet, og en særlig lydsignatur i kabinen understøtter bilens dynamiske karakter.
TEKNISKE DATA FOR NY CUPRA BORN
PLATFORM |
MEB |
DRIVLINJE |
BAGHJULSTRÆK |
LÆNGDE |
4,336 MM (+12MM) |
BREDDE |
1,809 MM |
HØJDE |
1,540 MM |
AKSELAFSTAND |
2,766 MM |
BAGAGERUMVOLUMEN |
385L |
Related links
Emner
Kategorier
De viste biler kan være vist med ekstraudstyr. Danske priser og endelig modelsammensætning for CUPRA Born offentliggøres i forbindelse med den danske lancering. Forbrug*: ca. 15–18 kWh/100 km. Rækkevidde*: op til ca. 450–600 km afhængigt af modelvariant, batterikonfiguration og udstyr. Batterikapacitet (netto): 58–79 kWh. Effekt: 140–240 kW (190–326 hk).
Opladning under optimale forhold: AC-opladning (0–100 %): ca. 6 t 30 min – 8 t 30 min ved op til 11 kW. DC-hurtigopladning (10–80 %): ca. 26–30 min ved op til 185 kW afhængigt af modelvariant og batterikonfiguration.
De angivne værdier er foreløbige og vejledende og kan ændre sig i forbindelse med homologering og endelig modelkonfiguration. Endelige danske specifikationer, energiforbrug, rækkevidde og opladningsdata offentliggøres ved markedslanceringen. Motorspecifikationer, udstyr og opladningskapacitet kan variere fra marked til marked.
*De angivne værdier er fastsat i henhold til WLTP-testproceduren. Den faktiske rækkevidde kan variere afhængigt af blandt andet kørselsmønster, hastighed, temperatur, ruteprofil, vejrforhold, brug af klimaanlæg og andre energiforbrugende systemer, køretøjets last (passagerer og bagage), batteriets alder og tilstand samt valgt udstyr, herunder hjul- og dækdimensioner.
Opladningstider kan variere afhængigt af blandt andet batteriets temperatur og ladetilstand, ladestanderens effekt, omgivelsernes temperatur samt brugen af elektriske systemer i køretøjet under opladning.
------------
OM SEAT & CUPRA
SEAT S.A. er den eneste virksomhed, der designer, udvikler, fremstiller og markedsfører biler i Spanien. Som medlem af Volkswagen-koncernen har virksomheden hovedkontor i Martorell (Barcelona) og sælger køretøjer under mærkerne CUPRA og SEAT.
I forbindelse med den største transformation i selskabets 75-årige historie gør SEAT S.A. Spanien til et europæisk centrum for elektriske køretøjer. Gennem projektet Future: Fast Forward, i samarbejde med Volkswagen Group, PowerCo og andre partnere, har selskabet investeret 10 milliarder euro i landets elektrificering. Selskabet leder også Electric Urban Car-projektet for Volkswagen Groups Brand Group Core.
Som medlem af Volkswagen Group sælger SEAT S.A. biler under både SEAT- og CUPRA-mærkerne, herunder den ikoniske SEAT Ibiza og selskabets bedst sælgende model, CUPRA Formentor. Med 14.000 ansatte og tre produktionscentre i Martorell, El Prat de Llobregat og Barcelona eksporterer selskabet over 80% af sine biler til mere end 70 lande.
CUPRA
CHANGE NEEDS DRIVERS: CUPRA mener, at ægte fremskridt skabes ved at udfordre forventninger og bryde med konventioner. Siden lanceringen i 2018 har brandet markeret sig i bilindustrien som en drivkraft for kreativitet og nye perspektiver.
På blot syv år har CUPRA lanceret syv modeller og solgt mere end én million biler globalt. Hver CUPRA-model er designorienteret, karakterfuld og udviklet med fokus på performance. Modelprogrammet omfatter CUPRA Ateca – den første bil med CUPRA-logoet – CUPRA Leon, som er videreudviklet som en selvstændig CUPRA-model, CUPRA Formentor, den første model udviklet udelukkende af brandet og i dag den mest solgte, samt CUPRA Born, brandets første fuldelektriske bil. Dertil kommer den elektriske SUV-coupé CUPRA Tavascan og den sporty SUV CUPRA Terramar. I 2026 udvides modelprogrammet med CUPRA Raval, brandets bud på en elektrisk bybil.
CUPRA er mere end en bil – det er en holdning. CUPRA Tribe består af ambassadører, der udfordrer konventioner og skubber til grænserne, heriblandt Spaniens mest vindende olympier Saúl Craviotto, filminstruktøren J.A. Bayona, den tyske landsholdsmålmand Marc ter Stegen og den dobbelte Ballon d’Or- og FIFA Best-vinder Alexia Putellas.
CUPRA arbejder også aktivt inden for sport og kultur. Brandet er officiel automotive- og mobilitetspartner for FC Barcelona, premium sponsor for Premier Padel Tour og deltager desuden i den elektriske motorsportsserie Formula E sammen med Kiro Race Co.
Følg CUPRA her:
Facebook
Instagram
YouTube
SEAT
SEAT er et af Spaniens mest ikoniske og genkendelige internationale mærker. Grundlagt for 75 år siden har SEAT-biler været en del af folks liv i generationer. Med iøjnefaldende designs skabt i Barcelona fungerer SEAT som en indgang til nye kunder for Volkswagen Group.
Følg SEAT her: