Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lamborghini i Danmark og Sverige sender Oliver Söderström i Super Trofeo Europe

24-årige Oliver Söderström giver den gas på den internationale motorsportsscene, og i 2023 gør han det i samarbejde med Lamborghini i Danmark og Sverige.

Den tidligere juniormester i den svenske standardvognsserie STCC, Oliver Söderström, stiller i 2023-sæsonen op i den europæiske mærkeserie Lamborghini Super Trofeo Europe. Dette sker i et nyt og tæt samarbejde med Lamborghini i Danmark og Sverige, som gennem Semler Premium er autoriserede forhandlere af det italienske sportsvognsmærke i Danmark.

“Motorsport er en stor del af vores passion, og som skandinavisk aktør ønsker vi at være med til at hjælpe et skandinavisk talent frem i Europa. Oliver er utroligt hurtig på en racerbane og er samtidig et ydmygt, socialt og utroligt professionelt menneske. Disse evner og værdier gør, at han passer perfekt ind i vores organisation. Vi har fulgt hans karriere længe, og nu vil vi være med til at promovere ham,” lyder det fra Country Manager Sweden for Semler Premium og Lamborghini, Johan Mårtensson.

Oliver Söderström sikrede i 2021 mesterskabet i STTC Junior Cup accelerated by Lamborghini, og en del af præmien var en tur til Italien, hvor den nybagte mester fik mulighed for at testkøre en 620-hestes Lamborghini Huracán Super Trofeo.

Denne udfordring satte Söderströms talenter på prøve, men det unge talent imponerede, og dét blev startskuddet på den nu officielle sponsoraftale med de tre Lamborghini-forhandlere i København, Malmö og Stockholm.

“Jeg er både enormt taknemmelig og enormt stolt! Jeg har altid drømt om at køre Lamborghini, så for mig er det her en barndomsdrøm, som går i opfyldelse. Netværket, kompetencerne og det løft, som samarbejdet med Lamborghini i Sverige og Danmark giver mig, er guld værd,” lyder det fra Oliver Söderström.

Som en del af sponsoraftalen bliver Oliver Söderström også tilknyttet som instruktør på Lamborghinis skandinaviske kundeevents. At samarbejdet er et perfekt match på flere niveauer, bliver kun mere tydeligt, når Söderström opsummerer sine følelser for den nye aftale.

“Som bilproducent og brand skubber Lamborghini konstant til grænserne og går deres egne veje. De elsker lyd, de elsker det vilde. De er ekstraordinære. Disse karakteristika stemmer helt overens med mig som person, for som racerkører tager man jo også nogle anderledes valg i livet,” siger Oliver Söderström.

“Jeg har en rigtig gode følelse omkring Lamborghini Super Trofeo, hvor mit mål absolut er at være med til at kæmpe om topresultaterne. Samtidig er det en stor ære at blive ambassadør for Lamborghini i Danmark og Sverige, og jeg ser frem til at møde alle de mange skandinaviske Lamborghini-ejere i forbindelse med sæsonens kundeevents,” slutter han.

2023-udgaven af Lamborghini Super Trofeo Europe afvikles over seks afdelinger, startende med premieren på den franske Formel 1-bane Paul Ricard den 2.-4. juni. Mesterskabet afgøres den 16.-17. november på Vallelunga – og kulminerer den 18.-19. november til verdensfinalen, som også omfatter de amerikanske og asiatiske Super Trofeo-serier.

Emner

Kategorier


Vores showrooms er scenen. Bilerne er oplevelsen. Kunden er gæsten. Vores navn bygger på en ambition om at servicere og tilbyde unikke oplevelser til passionerede entusiaster i et luksuriøst univers med eksklusive biler som omdrejningspunkt. Vores absolutte fokus: Dig.

Vi er en del af Semler Gruppen, som er en del af Skandinaviens største og mest solide bilaktører. Vi bygger vores erfaring på et stærkt fundament af mere end 100 års historie, og vi kender vigtigheden af at udvikle fremtiden. Semler Premium er således visionen om at samle luksusmærkerne i én dedikeret division, hvor vi udnytter synergierne på tværs af mærker og forretningsområder og målretter vores ydelser på optimal vis.

Vores passion for sportsvogne og luksusbiler går mere end 70 år tilbage. Vi har importeret og forhandlet Porsche i Danmark siden 1951, og siden 2003 har vi været eneforhandler af mærkerne Bentley og Lamborghini. Vi har i dag udvidet vores aktiviteter til Sverige, hvor vi har været til stede siden 2015.

Semler Premium står bag et nyt, stort bilhus i Stockholm, hvor vi sammen med vores lokation i Malmø, forhandler og servicerer mærkerne Lamborghini og Aston Martin, ligesom vi desuden er eneforhandler af McLaren i alle de nordiske lande.

Organisationen består af dygtige, passionerede og loyale medarbejdere, som har lige så stor en kærlighed til bilerne som vores kunder. Vi bistår med at opfylde ethvert ønske, hvad enten det gælder de gængse opgaver som salg og servicering, til de mere personlige behov for råd og vejledning omkring leasing samt særlige opgaver som sourcing af de ultimative, sjældne og limiterede specialbiler.

Og vi glæder os altid til at møde dig.

Kontakt

  • Oliver Söderström
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Semler Premium
    Størrelse:
    4000 x 2667, 2,55 MB
    Download
  • Oliver Söderström
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Semler Premium
    Størrelse:
    4000 x 2666, 1,2 MB
    Download
  • Oliver Söderström
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Semler Premium
    Størrelse:
    4000 x 2667, 1,46 MB
    Download
  • Oliver Söderström
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Semler Premium
    Størrelse:
    4000 x 2667, 1,67 MB
    Download