Pressemeddelelse -

Her er Danmarks mest sexede by 2015

En ny undersøgelse baseret på data fra de seneste 100.000 ordrer i Danmarks største sexshop sinful.dk afslører hvor i landet, der pt. købes mest sexlegetøj. Ved at sammenligne omsætningen for hvert af landets postnumre med antallet af indbyggere i området, har sinful.dk kortlagt danskernes frække indkøbsvaner anno 2015.

Sexbarometeret peger mod Jylland
Konklusionen viser, at Randers er mere end bare regnskov og Elvis museum. Den østjyske by topper nemlig listen som Danmarks mest sexede by i 2015. Undersøgelsen blev første gang lavet i 2014, og da var Randers blot nummer 14.

”Danskerne er generelt vilde med sexlegetøj, men der er alligevel markante forskelle rundt om i byerne. Det synes vi er interessant. I år har vi set en stor stigning i efterspørgslen på sexlegetøj i Randers, hvilket indikerer, at man ikke er bange for at eksperimentere og prøve nye ting i dobbeltsengen i Randers,” udtaler Mathilde Mackowski, der er en af stifterne af sinful.dk.

Sexkortet 2015
Sexkortet fungerer som et interaktivt ”heat map”, hvor byerne er farvelagt efter hvor meget sexlegetøj indbyggerne køber i forhold til landsgennemsnittet. Jo mørkere rød en by er, desto mere sexlegetøj køber byens beboere.

Du kan se hvor glad din by er for sexlegetøj ved at besøge kortet på www.sinful.dk/sexkort/

Mørkest er kortet over Randers, hvor borgerne ifølge undersøgelsen køber 2,09 gange mere sexlegetøj end landsgennemsnittet. Dermed får Randers førstepladsen efterfulgt af Jordrup og Rømø. Hos sidste års vinder Ugerløse, er der stadig masser af frække aktiviteter, selvom de falder en smule tilbage til en plads som nummer 4 på sexkortet anno 2015.

Årets absolutte højdespringer er sjællandske Eskebjerg, som er gået fra en placering i 2014 som nr. 532 og nu er landet på en flot 27. plads. Den mindst sexede by i Danmark er ifølge undersøgelsen fynske Marslev, hvor de med en score på 0,25 kun køber en fjerdedel af landsgennemsnittet. Sammenligner man med Randers, svarer det til at hver gang Marslev køber 1 dildo, køber Randers 8 dildoer.

Anonymitet i højsædet

Sinful.dk garanterer, at alle data i undersøgelsen er behandlet 100 % anonymt. Så du har altså ikke mulighed for at se, om det lige præcis er dine naboer, der er blandt de frækkeste i Danmark.

For ydeligere information om undersøgelsen eller Sinful.dk bedes du kontakte medejer og talsperson Mathilde Mackowski på mail mathilde.mackowski@sinful.eu eller telefon 70777070

Faktaboks - Top og bund Sexkort 2015
PlaceringBy
1.Randers
2.Jordrup
3.Rømø
4.Ugerløse
5. Knebel
591.Marslev
Faktaboks - produkttyper
Produktgruppen med den største vækst fra 2014 til 2015 er blide bondageprodukter. Hvilket ikke overraskende skyldes Fifty Shades feberen.
Faktaboks - det køber danskerne
Baseret på de sidste 100.000 ordrer har sinful.dk også kortlagt hvilke produkter, danskerne putter i kurven med sexlegetøj. Kvinder: Sinful Magic WandMænd: Tenga Egg ClickerPar: We-Vibe 2
Faktaboks - Sinful.dk
Sinful er nordens førende online shop indenfor sexlegetøj og forsyner hver dag Danmark, Norge, Sverige og Finland med erotisk tilbehør.Firmaet blev stiftet i 2008 af Mathilde Mackowski og Tonny Andersen og beskæftiger i dag mere end 30 ansatte. Firmaet har hovedkontor og lager i Aarhus, hvorfra der hver dag sendes pakker til hele norden. 

Related links

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • erotik
  • mathilde mackowski
  • sexlegetøj
  • sinful
  • sinful.dk
  • sexkort 2015

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er, at hjælpe alle – uanset køn, alder og seksualitet – til at få endnu bedre sex med sexlegetøj.

Kontakt

Thomas Bundgaard Jensen

Pressekontakt Head of Marketing