Gå til indhold
Škoda Auto vender tilbage til Milan Design Week efter en succesfuld debut i 2025 for at præsentere en unik kunstnerisk brandu
Škoda x Milano Design Week

Pressemeddelelse -

Škoda Auto præsenterer unik brandudstilling på Milano Design Week

  • Škoda Auto vil fremhæve sin designtilgang på verdens største udstilling for moderne design i Milano
  • Den sanselige, immersive installation skabt af den spanske arkitekt og kunstner Ricardo Orts vil også omfatte en camoufleret Škoda Epiq
  • Palazzo del Senato danner rammen om Škodas brandudstilling fra 21. til 26. april

Škoda Auto vender tilbage til Milan Design Week efter en succesfuld debut i 2025 og inviterer i år til en kunstnerisk brandudstilling i Palazzo del Senato. Udstillingen forener kunst og innovation og giver de besøgende et indblik i Škodas aktuelle designtilgang. Konceptet og de storstilede installationer er skabt af den spanske arkitekt og kunstner Ricardo Orts, grundlægger af Ulises Studio, og tager udgangspunkt i modellervoksens legende univers – et centralt motiv i den globale kampagne for den kommende Škoda Epiq. Den elektriske, kompakte crossover indgår også i udstillingen, fortsat camoufleret.

Martin Jahn, bestyrelsesmedlem i Škoda Auto med ansvar for salg og marketing, siger:
“Milan Design Week giver os mulighed for at løfte Škoda-brandet yderligere og præsentere det langt ud over bilverdenen – som et brand drevet af design, kreativitet og innovation. Vores installation bringer designsproget Modern Solid til live på en legende og sanselig måde, der inviterer folk til at opleve vores brand, ikke blot betragte det. I centrum for denne præsentation står Epiq – et klart udtryk for vores ambition om at gøre elektrisk mobilitet mere tilgængelig og inspirere nye kundegrupper gennem designbaseret storytelling.”

Škoda og Ricardo Orts skaber et markant udtryk i mode- og designverdenens centrum

Fra 21. til 26. april bliver Palazzo del Senato omdannet til et udstillingsområde med farverige elementer, der smelter fysiske og digitale miljøer sammen. Udstillingen er skabt af den spanske arkitekt og internationalt anerkendte digitale kunstner Ricardo Orts, grundlægger af Ulises Studio, som Forbes i 2024 inkluderede i sin udvælgelse af de 100 mest kreative mennesker i erhvervslivet.

“Škoda Auto passer naturligt ind i min visuelle verden. Det kombinerer leg og tilgængelighed med en stærk teknisk og gennemtænkt designlinje. Denne balance mellem fantasi og præcision taler dybt til mit eget arbejde,” kommenterer Ricardo Orts om samarbejdet.

Til Škodas præsentation har han designet en original installation, der fremhæver modellervoksens mange former og farver – det samme motiv vil være en integreret del af de globale marketingaktiviteter knyttet til den kommende nye elektriske crossover-SUV, Epiq.

“Ooooh, that’s EpiQ!”

Placeret i gårdhaven i det barokke Palazzo del Senato skaber Škodas udstilling – med den camouflerede Epiq og den skulpturelle fortolkning Epiq Sculpt som omdrejningspunkter – en markant kontrast til de historiske rammer og understreger udstillingens slogan: “Ooooh, that’s EpiQ!”

Det åbne atrium indrettes med flere afslapningszoner og oplevelser for besøgende. Et centralt element er et digitalt område, hvor udstillingens tema, Epiq og Škoda-brandet kan udforskes via en LED-skærmprojektion. Installationen omfatter også et åbent auditorium, et område til børn samt et frit tilgængeligt program med forskellige aktiviteter – herunder indslag med fokus på sund livsstil og holdtræning. En Škoda Elroq fungerer desuden som mobil café. Uanset om man kigger forbi til en "Curiosity Fuel Coffee" eller bliver hele dagen, er der noget at opleve. Programmet inkluderer også Epiq Talks – en samtale mellem Chan Park, Head of Škoda Auto Interior Design, og Ricardo Orts, som giver indblik i den kreative idé og vision bag projektet.

Med sin tilstedeværelse på Milan Design Week fejrer Škoda Auto nysgerrighed, leg og transformation og inviterer publikum til at genfinde deres forundring og genopdage glæden ved at interagere med rum.

Related links

Emner

Kategorier


Hverdagen kan gemme på nye oplevelser. Škoda skaber biler med plads til både familie og eventyr. I mere end 130 år har Škoda sørget for menneskers mobilitet. I dag er den primært elektrisk – med elbilen Elroq som Danmarks mest solgte bil. Sammen med Enyaq har den Škodas nye Modern Solid-design, praktiske Simply Clever-løsninger og overraskende rummelighed. De viser vejen for en fremtid på el, som også byder på den lille Epiq, en stor 7-personers SUV og en nyskabende stationcar.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

  • 260416_milan-design-week_01d4e031.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,08 MB
    Download