Pressemeddelelse -
Skoda fejrer Tour de France: Elroq kører forrest – nu som Danmarks mest solgte bil og hovedpræmie i stor konkurrence
Når Tour de France ruller over de franske landeveje for 112. gang, er Škoda igen helt i front – både i feltet og i Danmark. Dette års Tour de France markerer ikke bare 22 års partnerskab, men også Škodas 130-års jubilæum – en historie der begyndte som cykelproducent i 1895. Som hovedsponsor leverer Škoda 225 supportbiler til verdens største cykelløb, hvor hele Danmark håber på endnu en Vingegaard-sejr. I år markeres Touren med Elroq, der har overtaget førertrøjen som Danmarks mest solgte bil i 2025 – og som er hovedpræmien i Škodas store konkurrence under Tour de France.
"Tour de France er et symbol på passion, holdånd og stærke præstationer – værdier, vi deler hos Škoda. Derfor er vi stolte af både at støtte verdens største cykelløb og samtidig fejre de danske bilkøbere med Elroq som Danmarks mest solgte bil. Vi glæder os til endnu et kapitel i samarbejdet og ser frem til et fantastisk Tour de France,"
siger Niels Pilgaard Hansen, marketingchef hos Škoda Danmark.
Elroq – nu Danmarks mest populære bil
Elroq har haft en forrygende første halvdel af 2025 og indtaget førstepladsen på listen over nyregistrerede biler i Danmark. Den kompakte, elektriske SUV byder på plads, rækkevidde og moderne teknologi fra 249.995 kr. Og i anledning af Tour de France kan Elroq vindes i Škodas store konkurrence på skoda.dk.
Mere udstyr. Mindre at tænke på.
Škoda lancerer samtidigt attraktive privatleasingtilbud på Monte Carlo-varianterne af Kamiq og Scala. Begge modeller kan privatleases i 12 måneder med masser af udstyr – metallak, 17" alufælge, Matrix LED-forlygter, sportslæderrat, trådløst Apple CarPlay, adaptiv fartpilot, bakkamera, 2-zoners klimaanlæg, nøglefri betjening, panoramaglastag og parkeringssensorer for og bag.
- Kamiq 1.0 TSI 115 hk DSG Monte Carlo / Scala 1.0 TSI 115 hk DSG Monte Carlo: 2.895 kr./md. – udbetaling 4.995 kr., 10.000 km/år
- 1.5 TSI 150 hk DSG-varianter: 3.295 kr./md. – samme udbetaling og km
Fakta om Škoda og Tour de France
- Škoda har været officiel hovedsponsor og bilpartner for Tour de France siden 2004.
- Mere end 200 Škoda-biler indgår hvert år i løbets logistik og organisation – herunder den røde løbsdirektør bil. I år består flåden udelukkende af elbiler og plug-in hybrider.
- I Danmark støtter Škoda både motionister og cykelfans gennem events og konkurrencer.
- Škoda fejrer 15-års jubilæum som designer af de karakteristiske krystaltrofæer til Tour-vinderne, alle – i år – med et særligt logo for at markere mærkets 130-års jubilæum.
Biler kan være vist med ekstraudstyr. Eksempel: Kamiq/Scala Monte Carlo 1.0 TSI 115 hk DSG fra 2.895 kr. pr. måned, førstegangsydelse 4.995 kr., min. pris i bindingsperioden (12 mdr.): 40.335 kr. Kampagnen gælder ved 10.000 km årligt t.o.m. 31.12.2025 eller så længe lager haves. Privatleasing gennem VWSF – se alle betingelser på skoda.dk/privatleasing. Inkl. service- og reparationsabonnement og BS-betaling. Halvårlig CO₂-ejerafgift: 680 kr. Energiklasse A+. Forbrug v. blandet kørsel: 17,9 km/l, CO₂: 126-127 g/km. Levering forventes inden for seks måneder.
Emner
Kategorier
Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.
Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.
Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk