Gå til indhold
Direktør hos Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen (til v.) tog imod de 120.000 kr., som blev overrakt af butikschef Katarina Nujic på vegne af alle Skoringens butikker og kunder i hele landet.
Direktør hos Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen (til v.) tog imod de 120.000 kr., som blev overrakt af butikschef Katarina Nujic på vegne af alle Skoringens butikker og kunder i hele landet.

Pressemeddelelse -

120.000 kr. til Børnecancerfonden fra Skoringens butikker

En donation på 120.000 kr. skaber nu ekstra håb hos Børnecancerfonden, der arbejder for, at ingen børn skal dø af kræft og færre skal leve med senfølger af kræft. Donationen er fra Skoringen, som sammen med kunderne i kædens 86 butikker i hele landet, har støttet op om Børnecancerfondens vigtige arbejde igennem et længerevarende tiltag. Et tiltag som medførte salg af 18.000 par specialfremstillede bambussokker og nu altså en samlet støtte på 120.000 kr. til fondens vigtige arbejde.

Skoringens 86 butikker gik sidste år sammen med Børnecancerfonden om et målrettet tiltag for dels at oplyse om Børnecancerfondens vigtige arbejde og dels at samle penge ind til fonden ved salg af bambussokker til de kunder, som ønskede at støtte. Bambussokkerne var specialfremstillet og dekoreret med en grøn firkløver som et symbol på håb, og det budskab må siges at have ramt rigtig mange af Skoringens kunder.

Det endelige antal er nu gjort op, og i alt 18.000 par bambussokker med en firkløver som symbol på håb og tro på lykke er solgt. De 18.000 budskaber og de 120.000 kr. vækker stor glæde hos Børnecancerfonden.

Vi er meget taknemmelige for Skoringens donation på 120.000 kroner til Børnecancerfonden og for dem, der har støttet vores arbejde ved at købe bambussokker landet over. Når vi får støtte fra en landsdækkende kæde som Skoringen, så betyder det opmærksomhed omkring børnekræft og et direkte bidrag til forskning, familiestøtte og oplysning indenfor børnekræft. Vi arbejder for, at ingen børn skal dø af kræft og færre skal leve et liv med senfølger. Vi er en privat fond med få ansatte, og der er brug for hjælp udefra. Når vi får støtte, bliver vi sammen en styrke for børnene," udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, som tog imod donationen ved Skoringens butik i Frederiksberg Centret.

Bambussokkerne er solgt i pakker á 3 stk. for 99 kr., hvoraf 20 kr. er doneret til Børnecancerfonden. Et oplagt produkt at sælge for en skokæde, men for Skoringen handler det om mere end sko og sokker.

Vi har valgt at samarbejde med Børnecancerfonen, fordi deres arbejde jo desværre berører mange danskere, herunder også vores egne medarbejdere og butikspersonale. Vi har i forvejen et stort fokus på børn, og vi vil gerne være med til at gøre en forskel der, hvor vi er bedst. Nemlig at nå ud til rigtig mange danskere gennem vores landsdækkende butiksnet bestående af dedikerede butiksansatte, der hver dag er i dialog med tusindvis af forældre og bedsteforældre i deres lokalområde. Samt via vores webshop, som dagligt har mere end 10.000 besøgende,” udtaler Karina Gondoff Bøje, som er marketingchef for Skoringen.

Et tiltag mange kunder gerne vil støtte op om

Tiltaget er også taget godt imod i kædens butikker, herunder Skoringen i Frederiksbergcentret, hvor den officielle overrækkelse af de 120.000 kr. til Børnecancerfonden for nylig fandt sted.

For os i butikkerne har tiltaget ramt personalet og kunderne på en anden måde end mange af de andre støttekampagner, vi har deltaget i. Bambussokkerne med den lille firkløver har i sig selv en god værdi og har samtidig givet anledning til en mere nærværende snak med kunderne. Flere kunder har været taknemmelige for at kunne støtte lige netop Børnecancerfonden, og det siger jo lidt om, at budskabet rammer bredt. Vi er virkelig glade for, at vores kunder har støttet op og bidraget til, at vi på vegne af alle Skoringens butikker og kunder sammen kan overrække 120.000 kr. til fondens vigtige arbejde,” fortæller Katarina Nujic, som er butikschef i Skoringen i Frederiksberg Centret. Butikken solgte selv i alt 83 pakker bambussokker i perioden.

Salget af bambussokker i skokædens 86 butikker forløb over en længere periode, fra foråret 2023 og året ud. Målet var at sælge så mange bambussokker som muligt, hvorefter Skoringen rundede donationsbeløbet op til de 120.000 kr.


For yderligere information eller kommentarer, kontakt venligst:

Skoringen/Shoe-D-Vision: marketingchef Karina Gondoff Bøje, kgb@shoe-d-vision.com eller +45 62 26 40 44.

Skoringen Frederiksberg Centret: Katarina Nujic, kn@skoringen.dk.

Børnecancerfonden: presseansvarlig Pernille Damborg, pd@boernecancerfonden.dk eller +45 44 12 28 24.

Emner

Regions


  • Skoringen er Danmarks største skokæde og har siden 1955 været familiens foretrukne skobutik.
  • Med en kombination af fysiske butikker og et inspirerende online univers, henvender Skoringen sig til alle aldersgrupper.
  • Både i butikkerne og online tilbyder skokæden et bredt sortiment af fashionbrands, sneakers og helt klassiske sko til hele familien.
  • Skoringen har 86 selvstændige butikker beliggende på centrale placeringer i hele landet. I Norge har skokæden 72 selvstændige butikker.
  • I 2020 lancerede Skoringen ’SNEAX Store’ i udvalgte butikker i både Danmark og Norge. ’SNEAX Store’ er kædens butikker dedikeret til sneakers, hvor kunderne finder de bedste sneakers fra sko-, tøj- og sportsbranchen.

Kontakt

Karina Gondoff Bøje

Karina Gondoff Bøje

Pressekontakt Marketingchef +45 62 26 40 44

Om Skoringen

• Skoringen er Danmarks største skokæde og har siden 1955 været familiens foretrukne skobutik.
• Med en kombination af fysiske butikker og et inspirerende online univers, henvender Skoringen sig til alle aldersgrupper.
• Både i butikkerne og online tilbyder skokæden et bredt sortiment af fashionbrands, sneakers og helt klassiske sko til hele familien.
• Skoringen har 86 selvstændige butikker beliggende på centrale placeringer i hele landet. I Norge har skokæden 72 selvstændige butikker.
• I 2020 lancerede Skoringen ’SNEAX Store’ i udvalgte butikker i både Danmark og Norge. ’SNEAX Store’ er kædens butikker dedikeret til sneakers, hvor kunderne finder de bedste sneakers fra sko-, tøj- og sportsbranchen.

Skoringen
Mod Skoven 12
8541 Skødstrup
Danmark