Gå til indhold
Skoringen-butik forklædt i Støt Brysterne kampagnen, som foreløbig har givet 79.170,- kr. til indsamlingen
Skoringen-butik forklædt i Støt Brysterne kampagnen, som foreløbig har givet 79.170,- kr. til indsamlingen

Pressemeddelelse -

Foreløbig 79.170 kr. til Støt Brysterne fra Skoringens butikker

Alle Skoringens 110 butikker rundt om i landet satte i si uge alle sejl ind på at støtte op om årets Støt Brysterne Kampagne. Det er første gang Skoringens butikker deltager i indsamlingen, som blev skudt i gang sammen med den officielle kampagnestart fra Kræftens Bekæmpelse. Det foreløbige resultat lyder på 79.170 kr., men beløbet bliver højere, for i Skoringens butikker forsætter indsamlingen frem til nytår.

Fra og med uge 40 har man som kunde i Skoringens butikker i hele landet haft mulighed for at bakke op om Kræftens Bekæmpelses årlige landsdækkende kampagne; Støt Brysterne. Et nyt tiltag fra skokædens side, som er blevet taget rigtig godt imod – både af kunderne og af forhandlerne.

I Skoringen ønsker vi at støtte op om gode initiativer, der kan være med til at gøre en forskel for mange. Det er første gang vi deltager i Støt Brysterne Kampagnen, og vi har mærket stor opbakning fra vores selvstændige forhandlere og ikke mindst fra vores fantastiske kunder. Brystkræft er en sygdom, som berører mange danskere, og desværre har flere af vores selvstændige forhandlere også haft det tæt inde på livet, enten som pårørende eller som patient. Initiativet til at deltage i kampagnen kom faktisk fra en af vores forhandlere, hvorefter vi hurtigt fandt opbakning til tiltaget i resten af koncernen,” fortæller Mille Toft, som er marketingchef i Skoringen.

Fra centralt hold blev der udpeget 6 forskellige sko og støvler, hvor Skoringen for hvert par, der sælges, donerer 30,- kr. til Støt Brysterne. I kampagneperioden i sidste uge, havde Skoringen endda gjort det endnu mere attraktivt for kunderne at støtte op, ved at lægge en besparelse på 30% oveni på de udvalgte modeller. Det foreløbige resultat taler for sig selv.

På bare en uge har vores kunder købt ikke mindre end 2639 par af de modeller, vi havde udvalgt til kampagnen. Det giver et foreløbigt resultat på 79.170 kr., som ubeskåret vil blive doneret til Støt Brysternes arbejde med bl.a. forskning af brystkræft. Og så kender vi jo ikke engang det endelige resultat endnu,” siger Mille Toft Schou og fortsætter:

Vi kan virkelig mærke, at det her emne fylder meget hos vores kunder, og derfor har vi i samråd med vores dedikerede forhandlere besluttet, at indsamlingen skal fortsætte frem til nytår. Så bliver det jo spændende at se, hvor stort et beløb, butikkerne til sammen skal donere til den tid,” smiler Mille Toft Schou.

Kampagneleder Lotte Rask fra Kræftens Bekæmpelse, der står bag den årlige Støt Brysterne kampagne, er også begejstret for samarbejdet med Skoringen og kædens butikker.

Vi er meget glade for at have Skoringen med som samarbejdspartner på Støt Brysterne kampagnen. Gennem sine mange butikker når Skoringen ud til rigtig mange danskere, hvilket giver god mulighed for at sprede det vigtige budskab endnu mere. At kædens selvstændige forhandlere og Skoringens kunder har taget så positivt imod tiltaget er jo helt fantastisk. Alle donationer tæller for os, men jeg må sige, at det er et imponerende beløb, der allerede er indsamlet. At Skoringen vælger at fortsætte indsamlingen i flere måneder, er vi naturligvis utrolig taknemmelige for,” fortæller Lotte Rask fra Kræftens Bekæmpelse.

Pengene fra indsamlingen i Skoringen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med bl.a. forskning, patientstøtte og oplysning omkring brystkræft.

Om Støt Brysterne Kampagnen i Skoringen

Alle Skoringen-butikker deltager i kampagnen og bidrager dermed til indsamlingen. 6 forskellige modeller er specifikt udvalgt til kampagnen, og for hvert par der sælges af de 6 modeller, doneres 30,- kr. ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Siden indsamlingen startede i uge 40 er det allerede blevet til rigtig mange solgte sko i kædens butikker. Internt er det Skoringen i Skanderborg, som ligger i front med det største salg på 43 par, stærkt efterfulgt af Skoringen i Silkeborg med 38 solgte par i den første uge. 3., 4. og 5. pladsen indtages af henholdsvis Skoringen Roskilde (37 par), Skoringen Ringkøbing (36 par) og Skoringen Hobro og Rødovre (begge med 34 solgte par). Indsamlingen fortsætter indtil nytår. 

Emner


Om Skoringen

Skoringen har været danskerens foretrukne skobutik igennem mere end 60 år, og kæden består i dag af 110 butikker fordelt i hele landet. Skoringen er en del af Shoe-D-Vision Amba, som er en medlemsejet virksomhed med hovedkontor i Skødstrup nord for Aarhus. Butikkerne drives af selvstændige skoforhandlere, som drager nytte af fælles indkøb, professionel sparring og rådgivning, styringssystemer og meget mere, som de omk. 40 medarbejdere på kædekontoret hver dag understøtter og servicerer.

Skoringen har også 80 butikker i Norge, hvor der er særlig fokus på ekspansion.

Kontakt

Karina Gondoff Bøje

Karina Gondoff Bøje

Pressekontakt Marketingchef +45 62 26 40 44

Om Skoringen

• Skoringen er Danmarks største skokæde og har siden 1955 været familiens foretrukne skobutik.
• Med en kombination af fysiske butikker og et inspirerende online univers, henvender Skoringen sig til alle aldersgrupper.
• Både i butikkerne og online tilbyder skokæden et bredt sortiment af fashionbrands, sneakers og helt klassiske sko til hele familien.
• Skoringen har 86 selvstændige butikker beliggende på centrale placeringer i hele landet. I Norge har skokæden 72 selvstændige butikker.
• I 2020 lancerede Skoringen ’SNEAX Store’ i udvalgte butikker i både Danmark og Norge. ’SNEAX Store’ er kædens butikker dedikeret til sneakers, hvor kunderne finder de bedste sneakers fra sko-, tøj- og sportsbranchen.

Skoringen
Mod Skoven 12
8541 Skødstrup
Danmark