Pressemeddelelse -
Børnefamilier ønsker bedre lufthavnsfaciliteter
DANMARK, København
Lufthavnene tilgodeser ikke rejsende børnefamilier. Og manglen på faciliteter giver unødig stress og skår i ferieglæden, mener 59 % af de adspurgte i en international meningsmåling udført af Europas førende flysøgeside Skyscanner.
Flysøgesiden Skyscanner har talt med over 1.000 internationale rejsende og kan afsløre, at de fleste lufthavne mangler de faciliteter, som børnefamilier har brug for.
Næsten to tredjedele af de adspurgte giver udtryk for, at lufthavnene ikke yder den service, som rejsende med børn har brug for. Og hele 73 % mener, at denne mangel giver dem stress, hvilket påvirker helhedsindtrykket af ferien.
Lange køer er klart den største synder. 51 % af familierne mener, at det er det værste ved lufthavnsoplevelsen. Herefter følger mangel på underholdning (29 %), lang gåtur til gaten (10 %) og passende muligheder for mad (6 %).
Næsten 60 % ser gerne, at der bliver oprettet lege- og tumleområder, mens over halvdelen af de adspurgte ønsker områder med TV eller biograf for børn. Omkring 20 % efterspørger mulighed for børnepasning , og 9 % ønsker højtlæsning for børn.
Mary Porter, PR Manager hos Skyscanner og mor til én, forklarer:
“At rejse med børn kan være en stressende oplevelse, og forbedrede lufthavnsfaciliteter ville gøre en stor forskel. Jeg er ikke overrasket over, at små børn, der allerede har udholdt forsinkelser, lange køer og ingen underholdning, er tæt på ”nedsmeltning”, når de endelig går ombord på flyet. Ved at tilbyde børnefamilierne bedre faciliteter i lufthavnen ville oplevelsen ombord på flyet blive langt mindre stressende for forældrene og mere behagelig for de øvrige passagerer. Jeg håber virkelig, at resultaterne af denne undersøgelse vil medvirke til at få sat mere fokus på problemet”.
Top 12 over de services som familier ønsker i lufthavnene:
- Lege- og tumleområder
- Område med TV/biograf til børn
- Område med legetøj og bøger for børn under 5 år
- Separat security kø for børnefamilier
- Børne-café med gratis forfriskninger
- Mulighed for at varme mad og sutteflasker
- Zone med videospil
- Mulighed for børnepasning
- Bold-pool
- Udlejning af klapvogne
- Mulighed for at forudbestille babymad
- Højtlæsning
Om Skyscanner
Skyscanner er Europas førende flysøgeside, der hurtigt finder de billigste flyrejser, hoteller, ferier og udlejningsbiler. Skyscanner søger hos over 600 flyselskaber og på næsten 700.000 forskellige ruter for at finde de bedste priser til dig – over hele verden.
Følg Skyscanner på Twitter og Facebook.
Emner
- Turisme
Kategorier
- skyscanner.dk
- flyrejser
- ferie
Om Skyscanner.dk:
Skyscanner er en søgeside, som sammenligner flyrejser. Det betyder simpelthen, at vi søger hos hundredevis af flyselskaber og rejsebureauer for at finde de bedste priser til dig – over hele verden. Brug vores søgeredskaber til at finde de billigste dage at flyve på og de billigste destinationer at flyve til.
PR-kontakt:
Lise Duus Sønderholm
+45 3336 0425
lds@rostrapr.com
www.skyscanner.dk