Pressemeddelelse -

Rejsende er blevet mere tolerante over for børnefamilier

På trods af et nyligt indført børneforbud hos Malaysia Airlines, afslører Skyscanner, at rejsende er blevet mere tolerante over for børnefamilier på flyrejsen.

Tidligere på måneden trak Malaysia Airlines overskrifter, da de, som det første flyselskab i verden, indførte et 'børneforbud' på første klasse. Der var delte meninger om det nye forbud, heriblandt harme og vrede blandt forældre, mens mange andre støttede flyselskabets forbud.        

Flysøgesiden Skyscanner.dk har talt med 2000 internationalt rejsende og kan afsløre, at to tredjedele af de adspurgte støtter et forbud mod babyer og børn på første klasse. Undersøgelsen bekræfter dermed, at rejsende ofte har fordomme om børnefamilier på flyrejsen.

På den anden side viser den samme undersøgelse, at rejsende faktisk ikke er blevet mindre tolerante over for børnefamilier på flyet. Tværtimod er folk blevet mere tolerante.         

Skyscanner spurgte sine brugere om de samme spørgsmål sidste år. Her svarede næsten dobbelt så mange (20 %), at de ønskede børnefri flyrejser, sammenlignet med den nyeste måling, hvor tallet kun er 12 %. Undersøgelsen viste også, at sidste år ønskede 60 % af de adspurgte et separat område til børnefamilier, mens tallet i år er faldet til 54 %. 

Mary Porter, Skyscanner PR Manager, og mor til én, udtaler:

”Jeg kan godt forstå, at folk, som rejser uden børn, foretrækker ikke at sidde lige ved siden børnefamilier, når de skal ud at flyve. Men det er bestemt opmuntrende at se, at folk har fået et mere tolerant syn på rejsende børnefamilier.

Jeg mener ikke, at det er en praktisk mulighed for flyselskaber at tilbyde børnefri områder i flyet, medmindre man gør som Malaysia Airlines, og begrænser det til første klasse. Derfor skal flyselskaberne gøre alt hvad de kan for at støtte de børnefamilier, der vælger at tage flyet, og dermed sikre en god og behagelig flyrejse for familien, men også for dem der sidder omkring dem.”  

Emner

  • Turisme

Om Skyscanner.dk

Skyscanner er en rejsesøgemaskine, der sammenligner priser på flyrejser hos mere end 600 flyselskaber samt priser på billeje, hotel, rejsetilbud og ferier. 

PR-kontakt:

Lise Duus Sønderholm

+45 3336 0425
lds@rostrapr.com

www.skyscanner.dk

Kontakt

Morten Laasholdt

Pressekontakt 31 17 71 17