Pressemeddelelse -

HOBD: Den perfekte kombination af kogeplade og emhætte

Smeg præsenterer Hobd, den nye induktionskogeplade med integreret kraftig emhætte, som revolutionerer dit køkken og den måde, du laver mad på.

Den nye Hobd-kogeplades design er minimalisme i sin reneste form. Et unikt stykke teknologi, der skjuler en lille, fantastisk hemmelighed: Midt i den keramiske induktionskogeplade – med fire kogezoner og ni effektniveauer – er der en kraftig, integreret emhætte, som straks fjerner lugte. Den perfekte kombination af kogeplade og emhætte har fået navnet Hobd fra det engelske hob (kogeplade) og hood (emhætte) – så det er både et navn og en sproglig nyskabelse.

Det elegante og funktionelle støbejernsgitter, der dækker udsugningssystemet, gør hele overfladen fuldstændig strømlinet: Du kan flytte gryder hen over kogepladen uden at møde forhindringer, så du kan give din passion for madlavning frit løb. Det keramiske glas, der er valgt til Hobd-kogepladen, er ekstremt modstandsdygtigt, slidstærkt og helt plant. Du kan med en enkel berøring af betjeningsknapperne vælge effektniveau og indstille temperaturen. Dit valg vises med eksklusive, elegante hvide LED-lys.

Dampe fra madlavningen suges ud gennem et ekstremt effektivt fedtfilter af høj kvalitet (tåler opvaskemaskine) og føres ud af huset gennem et rørsystem. Alternativt kan du vælge recirkulation ved at købe et specialdesignet kit (KITF6HOBD), hvor udsugningsluften renses med keramiske filtre, der kun er 6 cm i højden og kan installeres i selv de mest moderne køkkener.

Med Hobd bliver selv små uheld under madlavningen ikke noget problem takket være sikkerhedssystemet med AquaProof-motoren og to væskeopsamlere. Systemet består af en lille beholder inde i selve emhætten, som er praktisk, hvis der kommer vand eller andre væsker på kogepladen under madlavningen: Den er nem at gøre ren, beskytter de mest følsomme dele af apparatet og sikrer vedvarende funktionalitet.

Al Hobds energi kommer fra motoren, som har en meget stor ydeevne og er energieffektiv (klasse A++). Den er så kompakt, at den næsten ikke optager plads i skuffen til køkkenredskaber under kogepladen. Også her viser Smeg sin enestående evne til at udvikle løsninger, der kombinerer design, komfort og innovation.

Hobd er et apparat, der opnår det umulige og forvandler vanskelige områder til et køkken: Et lille loftsrum, et hjørne med en glasvæg eller bare en køkkenø, der endelig kan slippe for den store, klodsede traditionelle emhætte over kogepladen.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • smeg
  • hvidevarer
  • produkt nyheder

SMEG blev grundlagt af Vittorio Bertazzoni fra Guastalla, en lille norditaliensk by i nærheden af Reggio Emilia, og koncernen er i dag en af Italiens førende producenter af hvidevarer. Smeg drives i dag af tredje generation af Bertazzoni-familien, og videreførelsen af familietraditionen afspejles af koncernens navn, som er et akronym forSmalterie Metallurgiche Emiliane Guastalla, eller "metalemaljeringsfabrikken fra Guastalla".

Ikke mindst i kraft af Smeg’s samarbejde med verdensberømte designere og arkitekter har koncernen igennem mere end 60 år haft ry for at levere elegante og smagfulde løsninger i moderne stil.

Det er dog ikke kun inden for hvidevarer til privat brug, at Smeg er et anerkendt navn. Koncernen har også afdelinger, der specialiserer sig i hhv. produkter til restaurationsbranchen og elektromedicinske instrumenter.

Kontakt

Smeg Nordic PR

Pressekontakt

Relateret materiale