Pressemeddelelse -

Hygge is a feeling you cannot translate - Ny kollektion fra Søstrene Grene

Hygge is a feeling you cannot translate
Torsdag den 30. januar 2020 lancerer Søstrene Grene en ny livsstilskollektion som emmer af hygge. Inspirationen til kollektionen udspringer nemlig af Anna og Claras definition af hygge, som er én af Søstrene Grenes seks kerneværdier.

Med den nye kollektion ønsker Søstrene Grene at inspirere folk over hele verden til at hygge sig i både eget selskab og i selskab med andre.

Hygge er for Anna og Clara en tilstand af glæde, tilfredshed og varme. En følelse af at høre til i øjeblikket. For når man hygger sig, indrammer man det gode øjeblik og bemærker alle de positive kvaliteter, som gør, at man får en vidunderlig følelse af at være i live. Hvad er hygge for dig?

Oplev den nye livsstilskollektion
Den nye livsstilskollektion byder på møbler og interiør i naturlige materialer, der kan bidrage med en varm følelse i indretningen. Tekstiler i rolige farver og skønne kvaliteter såsom bomuld, uld og hør, der kan slå stemningen an. Smukke lamper af papir, som kan skabe den rette belysning dér, hvor hyggen skal opstå. Derudover finder man også levende lys, FSC-certificerede brætspil, strikketøj og meget mere, som alt sammen kan bidrage til den personlige opskrift på hygge.

Pressemateriale på hygge-kollektionen
Du kan allerede nu se billeder samt en produktliste i billedbanken: https://sostrenegrene.com/da/download/hygge-kollection-2020/

For mere information kontakt venligst:
PR Ansvarlig, Josefine Jepsen
E-mail: josefine.jepsen@sostrenegrene.com

Udvalgte produkter fra den nye kollektion

Related links

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • hygge
  • søstrene grene
  • ny kollektion

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Kæden har over 250 butikker i en lang række europæiske lande samt Japan. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Klare værdier og en stærk virksomhedskultur er kendetegnende for Søstrene Grene, som har oplevet stor vækst og ekspansion i de seneste år. 

Kontakt

Malene Lund Jørgensen

Pressekontakt Head of Communication & PR

Camilla Thorsø Lund

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Tijana Krstic

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Relateret materiale