Pressemeddelelse -
Lav dine egne smykker på budget med Søstrene Grene
Bring smykkeværkstedet hjem til dig selv og saml veninderne til en kreativ stund, hvor I sammen kan skabe smykker til særdeles venlige priser.
Hos Søstrene Grene finder du netop nu en serie af nyheder til dig, der kan lide at lave dine egne smykker – uanset om du er til det klassiske look med ferskvandsperler og perler af natursten, eller om du er mere til smykker med højt humør hjulpet godt på vej af finurlige figurer og fuld knald på farverne.
Blandt nyhederne finder du alt, hvad du skal bruge til smykkeværkstedet, inklusiv et væld af forskellige perler, tråd, øreringe, o-ringe og låse samt et praktisk bræt med rum og dekorative skåle af stentøj, så du let kan holde styr på materialerne.
Se alle billeder og find en produkt- og prisoversigt i billedbanken her.



Se alle billeder og find en produkt- og prisoversigt i billedbanken her.
Emner
- Detailhandel
Om Søstrene Grene:
Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder. Søstrene Grene tilbyder et stort sortiment af produkter inden for kategorierne bolig og interiør, køkken, hobby og DIY, festartikler og gaveindpakning, skole og kontor, børn og leg samt sæson-produkter. Kæden ejes og bestyres af grundlæggerfamiliens anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Søstrene Grene har mere end 250 butikker fordelt på 15 lande og webshop i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig samt partnerdrevne webshops i Schweiz og på Island. Læs meget mere om Søstrene Grene på www.sostrenegrene.com eller i presserummet her: https://press.sostrenegrene.com/da