Pressemeddelelse -

SÆT KULØR PÅ HJEMMET MED SØSTRENE GRENES NYE KOLLEKTION

Tænk på dit hjem som et galleri i evig forandring, og stol på det, du kan lide. Dette er budskaberne i Søstrene Grenes nyeste kollektion, Home gallery. Her findes selvfølgelig inspiration til billedvæggen, men også til hvordan farver kan implementeres i indretningen, og på hvilken måde du kan udstille keramik og nydeligt nips i hjemmet.

Home gallery består af elementer i douchede farver, der komplementerer hinanden, såsom de dekorative lys i forskellige former, bløde plaider af uld samt et væld af pyntelig keramik og smukt farvet glas.

Skal du virkelig have farverne frem, viser Søstrene Grene, hvordan få elementer i kontrastfarver – som et rødt sidebord op ad en lysegul væg – kan skabe både sammenhæng og blikfang i et helt rum. Søstrene Grene lancerer også for første gang Svanemærket maling til mindre projekter i et væld af vidunderlige farver. Brug malingen til at friske et gammelt møbel op eller mal noget af en væg for at skabe illusionen af flere dimensioner

Søstrene Grene tilbyder selvfølgelig billedrammer, men nu i nye farver, et udvalg af fine plakater i FSC®-certificeret papir samt relieffer, som skaber en fin tredimensionel effekt. De nye vitrineskabe i blå og grå kan pryde væggene yderligere og fremvise fine keramikfund, minder og alverdens sager, som gør dig glad at kigge på.

Derudover byder kollektion også på søstrenes populære træskab i nyt design samt mange flere nyheder til entréen, køkkenet og ikke mindst stuen.

Den nye kollektion forhandles online og i alle butikker fra torsdag den 15. december 2022.

Alle produkter forhandles så længe lager haves.

Pressematerialet må ligeledes publiceres fra 15. december 2022.

Læs mere, og find billederne i billedbanken her.

GØR EN VARM ENTRÉ
Indret en farverig entré med naturlige materialer, som kan byde varmt velkommen til hjemmets beboere såvel som gæster. I denne kollektion findes guldfarvede knager, et væld af kurve og gulvmåtter samt en praktisk og pyntelig skohylde.

KØKKENKUNST
Alt kan være kunst i hjemmet. Dette gælder også dine tallerkener, kopper og kander. Home gallery indeholder også fine sager i keramik og glas, som kan mikses og matches, som du lyster. Men som også kan udstilles i kroge, vitrineskabe og på hylder.

STILFULD STUE
Få, mindre elementer kan gøre en lige så stor forskel i et rum som større møbler. Skulpturelle og farverige detaljer kan måske gøre den største forskel. Den nye bordlampe er kabelløs og kan derfor flyttes rundt i hjemmet og hurtigt ændre et rums udtryk.



NYT: DEKORATIV VÆGMALING
Som noget helt nyt lancerer Søstrene Grene også et udvalg af dekorativ maling i et væld af vidunderlige farver. Serien af maling er Svanemærket. Brug malingen til at give ældre møbler nyt liv, eller mal dele af en væg for at skabe illusionen af flere dimensioner.


Den nye kollektion forhandles online og i alle butikker fra torsdag den 15. december 2022.
Alle produkter forhandles så længe lager haves.

Pressematerialet må ligeledes publiceres fra 15. december 2022.

Læs mere, og find billederne i billedbanken her.

Related links

Emner

  • Detailhandel

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder. Søstrene Grene tilbyder et stort sortiment af produkter inden for kategorierne bolig og interiør, køkken, hobby og DIY, festartikler og gaveindpakning, skole og kontor, børn og leg samt sæson-produkter. Kæden ejes og bestyres af grundlæggerfamiliens anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Søstrene Grene har mere end 250 butikker fordelt på 15 lande og webshop i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig samt partnerdrevne webshops i Schweiz og på Island. Læs meget mere om Søstrene Grene på www.sostrenegrene.com eller i presserummet her: https://press.sostrenegrene.com/da

Kontakt

Relateret materiale

  • Søstrene Grene har mindsket klimabelastning med 13 %

    I løbet af de sidste fire år Søstrene Grene nedbragt CO2-udledningen med 13 %. Det sker på trods af, at både omsætning og antal af butikker er steget i samme periode. Det viser den familieejede kædes nye klimaregnskab, som netop er offentliggjort.

  • Magisk jul hos Søstrene Grene

    Byd den forestående jul velkommen med et nyt udvalg af juleartikler, som blandt andet inkluderer julepynt, kranse og bageartikler, til at skabe en magisk julestemning i hjemmet.