Pressemeddelelse -

Skab stemning som i sommerhuset: Nyheder fra Søstrene Grene

I sommerhuset leves livet langsomt. Inspireret af naturen, der omgiver os, præsenterer Søstrene Grene den 24. juni 2021 en række nyheder, der alle bidrager med et strejf af sommerhuslivets særlige stemning.

Sommerhuset udgør for mange et frirum, hvor roen findes, og livet leves langsomt og i pagt med naturen. Med afsæt i sommerhuslivets særlige stemning præsenterer Søstrene Grene den 24. juni 2021 en række nyheder i naturlige materialer og nuancer.

Nyhederne inkluderer blandt andet bløde plaider og puder, pyntelige kurve og æsker samt stel i stentøj, urtepotteskjulere i porcelæn, lysestager og lys.

Oplev også et nyt udvalg af mindre møbler, såsom en puf med et fint, flettet ydre og en praktisk hylde med skuffe lavet af FSC®-certificeret fyrretræ. Certificeringen betyder, at træet kommer fra skove, hvor der tages hensyn til lokalsamfund, dyrelivet og miljøet.

Inspirationen til farvesammensætningen er fundet i de blå toner fra himmel og hav forenet med sarte, gule nuancer inspireret af sandfyldte klitter.

Bliv inspireret til at bringe den rolige sommerhusstemning ind i hjemmet med søstrenes kommende nyheder. Se mere i billedbanken: https://press.sostrenegrene.com/da/download/billedbank-skab-stemning-som-i-sommerhuset-2021/

De viste produkter lanceres i butikkerne samt online i webshoppen torsdag den 24. juni 2021. Alle produkter forhandles, så længe lager haves.

Emner

  • Detailhandel

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder. Søstrene Grene tilbyder et stort sortiment af produkter inden for kategorierne bolig og interiør, køkken, hobby og DIY, festartikler og gaveindpakning, skole og kontor, børn og leg samt sæson-produkter. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af grundlæggerfamiliens anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Søstrene Grene har mere end 240 butikker fordelt på 15 lande og webshop i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig samt partnerdrevne webshops i Schweiz og på Island.Læs meget mere om Søstrene Grene på www.sostrenegrene.com eller i presserummet her: https://press.sostrenegrene.com/da

Kontakt

Malene Lund Jørgensen

Pressekontakt Head of Communication & PR

Camilla Thorsø Lund

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Tijana Krstic

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Relateret materiale