Tiltrædelsesforelæsning: Professor MSO Lars Gunnarsen. 19. maj 2011 på SBi
Dato 19 Maj 2011 15:00 – 17:00
Civilingeniør, ph.d. Lars Gunnarsen tiltrådte 1. april 2011 som professor MSO på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.
Det nye professorat handler om sundhed i bygninger set ud fra sammenhænge mellem luftkvalitet og byggematerialer samt kilder til usundt indeklima, bl.a. fugt, skimmel, partikler, kemiske afgasninger og radon. I samarbejde med den byggetekniske forskning skal Lars Gunnarsen opbygge et slagkraftigt og internationalt orienteret forskningsmiljø, der kan udvikle og dokumentere løsninger, som styrker bygningsbrugernes sundhed og komfort.
I anledning af udnævnelsen vil det glæde os at se kolleger, samarbejdspartnere, venner og familie til en tiltrædelsesforelæsning torsdag 19. maj kl. 15.00 på SBi, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm.
Forelæsningen har overskriften Menneskers behov i indeklimaet. Den vil indeholde en række bud på prioriteringer af de kommende års forskningsmæssige indsats, baseret på en gennemgang af mere end 20 års forskning i et bedre grundlag for at tilvejebringe et produktivt og komfortabelt indeklima: Et indeklima uden sundhedsfarer til fordel for os mennesker, der bruger det meste af tiden inde i bygninger.
Efter forelæsningen vil der blive lejlighed til at hilse på den nyudnævnte professor over en forfriskning.
Venlig hilsen
Thorkild Ærø
Direktør
Kategorier
- seminar
- professor
- statens byggeforskningsinstitut
- lars gunnarsen