Gå til indhold
Batteridrevet plæneklipper slår benzinmodellerne og er bedst i test

Pressemeddelelse -

Batteridrevet plæneklipper slår benzinmodellerne og er bedst i test

Hver sommer presser spørgsmålet sig på: Hvem har den flotteste græsplæne? Nu er der hjælp at hente til dem, der gerne vil vinde den konkurrence, for Forbrugerrådet Tænk har testet det store udbud af plæneklippere og giver den batteridrevne plæneklipper RMA 339 C fra STIHL den flotte titel “Bedst i test” 

Der er gode råd at hente for landets mange haveentusiaster, nu hvor græsset endnu engang vokser mod himmelen, og det er blevet tid til at vælge den helt rigtige plæneklipper. Forbrugerrådet Tænk har testet over 80 plæneklippere, og giver den batteridrevne plæneklipper, RMA 339 C, fra STIHL bedst-i-test-vurderingen. Det vækker naturligvis glæde hos STIHL Danmark:

“Vi er selv utroligt begejstrede for vores batteridrevne RMA 339 C. Det er en brandgod plæneklipper, og så er det jo fantastisk, hvor langt vi er kommet med de batteridrevne maskiner. Og det er da klart, at det lige er et ekstra klap på skulderen, når Forbrugerrådet Tænk kommer med så flot en vurdering af plæneklipperen,” fortæller Michael Nielsen, der er Sales & Country Manager hos STIHL Danmark.

Den batteridrevne RMA 339 C er vurderet ud fra dens evne til at klippe langt og vådt græs, ligesom den er blevet testet i hurtighed og brugervenlighed. Forbrugerrådet Tænk har desuden kigget på batteriets levetid, og hvor meget energi den bruger.

Ud fra de kriterier har Forbrugerrådet Tænk særligt lagt fokus på maskinens klippeevne, dens brugervenlighed, den støjsvage motor med batteri, samt dens evne til at komme langt omkring per opladning. Deres vurdering lander på “meget god” og altså med en fornem bedst-i-test-vurdering.

Flere STIHL favoritter i top
Selvom RMA 339 C tager sejren, så er den batteridrevne plæneklipper ikke den eneste maskine fra STIHL, som har fået en flot placering i forbrugertesten. Flere af deres plæneklippere har nemlig klaret forbrugerrådets prøvelser så godt, at hele fire af dem er at finde i top ti. Udover sejrherren RMA 339 C gælder det modellerne RM 448 TC, RMA 448 TC og RMA 443 C, hvilket understreger mærkets førende position i det grønne univers, mener Country Manageren:

“Man bliver jo glad, når ens produkter klarer sig så flot, og det viser jo, at vi er blandt de bedste til at lave plæneklippere og maskiner til haven. Så nu kan havesæsonen bare komme an,” siger en tydeligt stolt Michael Nielsen.

Et batteri - flere maskiner
Den bedst-i-test-vindende plæneklipper er en del af AK-serien fra STIHL, som er et system, hvor det samme batteri passer til flere forskellige maskiner. Det vil sige, at plæneklipperen bruger præcis samme batteri, som motorsaven, hækkeklipperen, løvblæseren eller trimmeren. Og ifølge STIHL er det ikke kun pengene, man sparer ved at skulle bruge færre batterier:

“Det er klart, at man slipper for at købe et nyt batteri, når man skal ud og have en maskine mere, men det handler også om at gøre STIHL produkterne mere bæredygtige ved at spare klimaet for unødig produktion af batterier. Og så er den batteridrevne plæneklipper jo god, fordi den ikke larmer og forstyrrer naboen med motorstøj, og så forurener den heller ikke med en masse udledning,” fortæller Michael Nielsen.

Med RMA 339 får man ifølge STIHL en plæneklipper, der er nem at håndtere, og som med sin klippebredde på 37 centimeter passer perfekt til de små og mellemstore haver. Desuden gør maskinen det lettere at være havemand eller -kvinde med sin automatiske hastighedsregulering, sin strømningsoptimerede kniv og sin 40-liters græsopsamler.

Forbrugerrådet Tænk er uafhængige, uvildige og videnskabelige, og de tester hvert år et hav af produkter lige fra krydderier til plæneklippere. De tester grundlæggende, om produkterne er sikre og lever op til de løfter, som producenterne giver. Forbrugerrådet Tænk har i år testet 28 benzinklippere, 21 elplæneklippere, 27 batteridrevne og 9 håndskubbere.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2018 omsatte STIHL for 3,78 milliarder euro. koncernen har godt 17.000 medarbejdere og er repræsenteret i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk