Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Batteridrevne buskryddere baner vej i ny feltstudie

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter fossilfrie alternativer og et bedre arbejdsmiljø i skovbruget har STIHL Norden, i samarbejde med Sveriges største skovejereforening, Södra Skogsägarna, gennemført en feltstudie med den batteridrevne buskrydder STIHL FSA 400 K. I løbet af fire uger blev maskinen testet under realistiske rydningsforhold af professionelle skovarbejdere i Växjö-området i Sverige – med resultater, der oversteg forventningerne.

Testen blev igangsat i februar 2025, og bag projektet står STIHL i samarbejde med Sveriges største skovejereforening, Södra Skogsägarna. Formålet har været at evaluere, hvor langt branchen er kommet i omstillingen til batteridrevne maskiner. Studiet er ledet af Ella Bjelkered, udvikler hos Södra Skogsägarna og ansvarlig for projekter inden for skovudvikling. Fokus har ligget på at evaluere både maskinens ydeevne og den nye arbejdsmetodik samt batteriernes kapacitet og infrastrukturen til opladning i felten.

– Vi initierede projektet for at lave en status på, hvad markedet tilbyder inden for fossilfrie arbejdsmaskiner. Vi ønskede at skabe en forståelse for hele infrastrukturen omkring opladning og nye arbejdsmåder, siger Ella Bjelkered, skovudvikler hos Södra Skogsägarna.

I løbet af fire uger – to vinteruger i koldere klima og to uger i begyndelsen af maj – blev buskrydderen testet i krævende rydningsmiljøer med meget positive resultater.

– Testprojektet har givet os rigtig gode indsigter. Resultaterne viser, at FSA 400 K leverer en produktivitet, der ligger meget tæt på benzindrevne alternativer, siger Bjelkered.

Rydningsholdet, bestående af Glans Skogsentreprenad, oplevede også tydelige positive effekter på sundhed og velvære: mindre støj, ingen udstødning og betydeligt mindre træthed i hovedet efter en arbejdsdag.

– Det er mere stille, lettere at trække vejret, og man føler sig mere frisk i hovedet, når man kommer hjem, fortæller skovarbejder Adam Svahn fra Glans Skogsentreprenad. Han fremhæver også, at arbejdsgangene ændres – og forbedres – med batteridrift:
– Du skal tænke mere over, hvordan du planlægger dagen, men du arbejder smartere. Det er en ny hverdag, ganske enkelt.

Betydelige besparelser på driftsomkostninge
STIHL har gennemført en økonomisk sammenligning mellem FSA 400 K og den tilsvarende benzinmodel FS 460 KW. Resultatet viser, at den batteridrevne buskrydder giver en reduceret driftsomkostning på ca. 50.000 SEK pr. år pr. bruger – takket være lavere energiomkostninger og intet brændstofbehov. Det betyder, at hele investeringen i maskine og batterier er tjent hjem allerede efter ca. 15 måneder.

Samarbejdet er en del af STIHLs arbejde for et mere bæredygtigt skovbrug.

– Vi ved, at det kræver både robust teknologi og ændrede arbejdsgange for at lykkes med omstillingen. Derfor er det vigtigt for os at vise, at batteridrevne buskryddere ikke bare er et alternativ – men et virkelig godt værktøj til nutidens og fremtidens skovpleje, siger Linus Lind, Pro Solutions Manager hos STIHL Norden.

For mere information, kontakt venligst:
Johanna Hedström, pressekontakt, +46 706 22 17 08, johanna.hedstrom@morepr.se

Related links

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 19.700 medarbejdere og omsatte for 5,33 milliarder euro i 2024. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk


Kontakt

  • DSCN3297 - original (1583923).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    9216 x 6912, 35,6 MB
    Download
  • DSCN3309 - original (1583921).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    9216 x 6912, 37,2 MB
    Download
  • DSCN3268 - original (1583925).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3456 x 4608, 9,92 MB
    Download
  • DSCN3289 - original (1583911).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4608 x 3456, 10,3 MB
    Download
  • DSCN3300 - original (1583903).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    9216 x 6912, 33,1 MB
    Download
  • DSCN3305 - original (1583898)-2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6912 x 9216, 32,5 MB
    Download
  • DSCN3301 - original (1583904).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6912 x 9216, 21,4 MB
    Download