Gå til indhold
Den kraftfulde teleskopstangsav HT 135 får nyt gear med lav vægt

Pressemeddelelse -

Den kraftfulde teleskopstangsav HT 135 får nyt gear med lav vægt

Teleskopstangsaven STIHL HT 135 er et effektivt og kraftfuldt professionelt redskab til fagfolk i skov-, have- og parksektoren. Nu opdateres det professionelle redskab med nyt gear i magnesium, som giver en meget lav vægt takket være det smarte materialevalg.

Teleskopstangsaven STIHL HT 135 er et professionelt redskab med en række anvendelsesmuligheder inden for skov- og træpleje – f.eks. beskæring af træer, fjernelse af døde grene, oprydning efter stormskader og etablering af frihøjde over veje. Nu lanceres et nyt og forbedret gear til teleskopstangsaven, som er fremstillet af magnesium – et materialevalg, der er cirka en tredjedel lettere end aluminium. Magnesium har høj holdbarhed i forhold til sin vægt og er et godt materiale, hvis man ønsker at reducere vægten på gearet, og samtidig er det robust.

Kædeskærmen, som har integreret låsemøtrik, har et effektivt spånudkast, så risikoen for tilstopning minimeres. Med tydelig sigtelinje og den robuste, integrerede grenkrog opnås der nemmere snitlægning mod grenen, og grene, der sidder fast, kan nemt trækkes ned. En transparent olietank gør det nemt for brugeren at aflæse niveauet af savkædeolie i tanken.

Med den drejelige låsemuffe er det nemt at justere længden på det stabile teleskoprør. Den kvadratiske udformning giver høj vridningsfasthed, også i udtrukket tilstand, hvilket gør det nemt for brugeren at lave præcise snit. Det benzindrevne redskab til professionelle har en kraftfuld 4-mix-motor med lavt brændstofforbrug og lavt støjniveau og giver maksimal skæreeffekt takket være den smalle 1/4" savkæde.

Teleskoprøret kan justeres til en længde på mellem 270 og 390 centimeter, så brugeren nemt kan nå grene i forskellige højder. Som tilbehør findes bæresystemet, RTS, som teleskopstangsaven nemt kan fastgøres til med en klemme, og som fjerner vægten fra armene. Klemmen kan justeres langs griberøret afhængigt af, hvor meget teleskopet foldes ud, så der opnås en god balance.

– STIHL HT 135 er en kraftfuld teleskopstangsav, som er særligt rettet mod dem, der arbejder med professionel træpleje og vedligeholdelse, siger Henrik Tångberg, Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

    STIHL HT 135 forventes at være tilgængelig hos autoriserede STIHL forhandlere fra oktober 2021.

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
    Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark,
    +45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk


    Kategorier


    Om STIHL
    STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggebranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


    Kontakt

    Emma Birgersson

    Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

    STIHL

    Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

    Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

    Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

    Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk