Gå til indhold
Detaljerne i haven, der kan betale sig ved boligsalg

Pressemeddelelse -

Detaljerne i haven, der kan betale sig ved boligsalg

Skal du sælge dit hjem? Så kan det betale sig at give haven lidt ekstra fokus. Med få enkle greb, og de rette havemaskiner, kan du hurtigt forbedre det samlede indtryk af hjemmet.

Mange potentielle boligkøbere kan lide at drømme om en villa med en frodig have, hvor børn kan lege frit, og hvor man kan samle venner i en skøn, grøn oase. Udendørsarealerne er en vigtig del af den samlede vurdering, når man køber et hus, så det kan betale sig at sikre, at haven er i god stand, før et boligsalg.

”De fleste sørger for at friske deres bolig op indvendig og flere er endda begyndt at bruge en boligstylist inden et salg. Men for at få mest muligt ud af salget kan det være en god ide, at tænke på samme måde, når det kommer til haven og udendørsarealerne. Et salg gøres på baggrund af et helhedsindtryk – ude som inde. Fjern alt rod og haveaffald, der ødelægger det samlede indtryk – dette gælder både ved indgangen og i resten af haven,” anbefaler Rasmus Frank, indehaver af Danbolig Frederikssund.

Det handler om at vise havens muligheder og skabe et godt førsteindtryk. Hæk og græsplæne er ofte nogle af de første ting, man støder på, når man ankommer til fremvisningen. Derfor er det en god ide at sørge for en nyklippet hæk og en velholdt græsplæne. Med batterimaskiner fra STIHL AK-systemet kan du bruge det samme batteri i alle maskiner i serien – herunder naturligvis hækklipper og plæneklipper. Men også den lette trimmer, FSA 57, kan starte på det miljørigtige AK-batteri. Den er praktisk, når plænekanterne skal stå knivskarpt, og det er vigtigt for helhedsindtrykket, at detaljerne er i orden, og lange græsstrå langs hus og træer ikke ødelægger det arbejde du ellers har gjort. Se alle maskinerne i AK-systemet på www.stihlgarden.dk

Indgangspartiet kan friskes op med stedsegrønne prydbuske eller sæsonbestemte blomster i potter. Har du f.eks. buksbom, kan de styles med en lille busktrimmer – HSA 26 fra STIHL leveres med både græs- og buskkniv og er perfekt til jobbet. Læs mere om den praktiske HSA 26 på www.stihlgarden.dk

Græs, mos og sand har let ved at samle sig i revner. Sørg for at rengøre fliser og terrasse godt, allerede inden billeder til salgsopstillingen skal tages. En rengøring af huset og en grundig vask af udendørs trapper m.v. kan være tid givet godt ud. Det gøres let med en god højtryksrenser – og så kunne du jo også få ordnet havemøblerne samtidig! Se udvalget af kraftige højtryksrensere på www.stihl.dk/stihl-produkter

”Det anbefales ikke at gå i gang med større projekter, såsom at bygge en ny terrasse, skur eller andet, men snarere vise mulighederne for, hvad der kan gøres. For eksempel kan du få hjælp fra en landskapsarkitekt til at udarbejde et forslag til, hvad der kan gøres, så de nye ejere får inspiration og ser muligheder. Havemøbler kan med fordel placeres i forskellige grupper omkring grunden, så potentielle købere kan fornemme de forskellige solforhold. Friske blomster i potter, stillet sammen med de små oaser med havemøbler, kan være prikken over i’et,” understreger Rasmus Frank.

Tænk altid på, hvordan du selv ville opfatte et hus og have, hvis du så det for første gang – det kan være svært, så en god ide er altid at spørge venner eller familie om de vil være friske og konstruktive øjne.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte: 
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2018 omsatte STIHL for 3,78 milliarder euro. koncernen har godt 17.000 medarbejdere og er repræsenteret i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk