Gå til indhold
EKSTREMSPORTEN SKYDES I GANG IGEN – TIMBERSPORTS® PRÆSENTERER PLANERNE FOR DEN INTERNATIONALE SÆSON 2021

Pressemeddelelse -

EKSTREMSPORTEN SKYDES I GANG IGEN – TIMBERSPORTS® PRÆSENTERER PLANERNE FOR DEN INTERNATIONALE SÆSON 2021

STIHL TIMBERSPORTS® præsenterer nu planerne for sæsonens nationale og internationale konkurrencer, hvor ekstremsportens atleter kæmper for at hugge og save sig til tops.

Den internationale konkurrencesæson starter den 31. juli, og først i rækken er mesterskabet European Trophy. I dette ekstremt krævende konkurrenceformat vil Europas førende TIMBERSPORTS®-talenter kæmpe om at blive kåret til europæisk mester. Samme weekend afvikles Rookie European Championship, og de to mesterskaber afholdes bag lukkede døre i eventhallen Motorworld i tyske München. Konkurrencerne var oprindeligt planlagt som verdensmesterskaber, men på grund af pandemiens fortsatte indvirkning og de internationale rejserestriktioner, som det medfører, gennemføres begge mesterskaberne på europæisk niveau.

Når vinderne er blevet kåret til European Trophy, afholdes der endnu et europæisk event – World Trophy European Qualifier. Det er planen, at kvalifikationskonkurrencen skal afholdes den 12. september i Weiach, Schweiz, og der får Europas førende atleter mulighed for at kvalificere sig til World Trophy 2022.

Sæsonens internationale højdepunkt
Den 2. oktober kulminerer TIMBERSPORTS®-sæsonen, når det individuelle VM finder sted, og de nationale mestre fra alle verdenshjørner kommer til at konkurrere i Motorworld München. Her afgør atleter fra Australien, Canada, New Zealand og USA samt de otte bedste nationale mestre fra Europa kampen om titlen som TIMBERSPORTS®-verdensmester.

Alle planer vedrørende internationale konkurrencer kan blive ændret på grund af den globale pandemi og dens udvikling. På grund af den gældende situation vil hold-VM ikke blive afholdt i år.

Fuld fart på i den nationale sæson
De nationale sæsoner er allerede skudt i gang og fortsætter rundt om i verden frem til oktober. I Sverige og Norge er det planlagt, at sæsonen starter i juni, hvis situationen tillader det.

STIHL TIMBERSPORTS® vil sende en række højdepunkter live på de sociale medier, så fans og tilskuere kan følge alle sæsonens konkurrencer. Først i rækken er livesendingen fra Australian Trophy den 8. maj.

Den fulde konkurrenceplan kan findes på https://data.stihl-timbersports.com

En anden god nyhed er, at LIEBHERR har valgt at forlænge sponsoratet for STIHL TIMBERSPORTS® Series. LIEBHERR fortsætter dermed som partner til alle internationale mesterskaber samt som hovedsponsor for både hold-VM og individuelt VM i yderligere tre år.

Desuden præsenteres Ford som ny, international sponsor. Ford kommer til at være STIHL TIMBERSPORTS® officielle mobilitetspartner og hovedsponsor for World Trophy samt for de tyske, østrigske og schweiziske nationale serier i 2021.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Emma Birgersson, PR- og kommunikationsansvarlig for STIHL TIMBERSPORTS®,
+46 73-736 23 14, emma.birgersson@stihl.se

Om STIHL TIMBERSPORTS®
STIHL TIMBERSPORTS® er en international konkurrenceserie inden for atletisk træfældning, som kræver styrke, teknik og mod. Sporten stammer fra Canada, USA og New Zealand. I dag har sporten udviklet sig til professionelle konkurrencer på højt sportsniveau med et entusiastisk publikum. I Danmark er sporten på fremmarch, og globalt tiltrækker TIMBERSPORTS® over 20 millioner fans. TIMBERSPORTS® består af seks discipliner; tre med økse, to med motorsav og en med sav. Læs mere på stihltimbersports.is TIMBERSPORTS® er et registreret varemærke tilhørende ANDREAS STIHL AG & Co. KG. 

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggebranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk