Gå til indhold
Entreprenøren Hans Peter Stihl er fyldt 90 år

Pressemeddelelse -

Entreprenøren Hans Peter Stihl er fyldt 90 år

Hans Peter Stihl, som er hovedejer af STIHL og søn af den familieejede virksomheds grundlægger, Andreas Stihl, er netop fyldt 90 år. Entreprenøren, som stod i spidsen for STIHL under virksomhedens internationalisering, har fortsat sin gang på hovedkontoret. Fejringen omfattede både hans 90-årsdag og hans livsværk – som har haft afgørende betydning for den familieejede virksomhed.

Den 18. april fejrede Hans Peter Stihl, som er hovedejer af STIHL Holding AG & Co. KG og æresformand i STIHL Advisory og Supervisory Boards, sin 90-årsdag. Hans Peter har med sine 36 år ved roret for STIHL og 10 år som æresformand efterladt et varigt aftryk i den familieejede virksomhed. Hans Peter er en entreprenør, hvis indsats har haft afgørende betydning for udviklingen af STIHL koncernen, og hans 90-årsdag var også en fejring af hans ekstraordinære livsværk i familiens virksomhed.

Stærk vækst og internationalisering
I 1960 begyndte Hans Peter Stihl at arbejde for virksomheden, som blev grundlagt af hans far, Andreas Stihl, og blev hurtigt ansvarlig for produktion og design. Da faderen gik bort i 1973, blev Hans Peter hovedejer. På det tidspunkt havde STIHL 2.500 ansatte og omsatte for 220 millioner tyske mark, dvs. omkring 112,5 millioner euro. Under Hans Peter Stihls ledelse udviklede den familieejede virksomhed sig til en international koncern med et konstant voksende produktudbud og med fabrikker i Tyskland, USA, Brasilien, Schweiz, Kina og Filippinerne.

I 2002 trådte Stihl og familiens aktionærer et skridt tilbage, og der blev udpeget en bestyrelse uden familiemedlemmer. I 2020 havde koncernen godt 18.200 medarbejdere og en omsætning på 4,58 milliarder euro. Hans Peter Stihl har altid følt et særligt ansvar for virksomhedens medarbejdere.
– Vores familieejede virksomhed har en lang tradition for at dele fremgang med medarbejderne i form af overskudsdeling, årlige bonusser og pensionsordninger. Gode relationer i virksomheden er meget vigtige for mig og har altid været i højsædet, siger Hans Peter Stihl.

Aktiv og nærværende i en alder af 90 år
I dag distribuerer STIHL produkter i over 160 lande via et globalt netværk af 41 datterselskaber, 120 uafhængige importører og ca. 54.000 autoriserede forhandlere. Selv i en alder af 90 år har Hans Peter Stihl fortsat sin gang på virksomhedens hovedkontor i Waiblingen og følger nøje de globale forretningsresultater samt udviklingen af de seneste produkter. For ham er det utroligt vigtigt, at STIHL forbliver en virksomhed, der er ejet af grundlæggerens slægtninge.
– Det faktum, at STIHL har været helejet af vores familie siden starten for 96 år siden, giver os et unikt salgsargument i branchen. Det er en styrke for os at forblive en familieejet virksomhed, og det betyder, at vi kan arbejde med langsigtede strategier, siger Hans Peter Stihl.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark,
+45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk

Related links

Kategorier


Om STIHL

STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20.000 medarbejdere og omsatte for 5,06 milliarder euro i 2021. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk