Gå til indhold
STIHL Danmarks Facebook-julekalender 2020
STIHL Danmarks Facebook-julekalender 2020

Pressemeddelelse -

JULEKALENDER TIL FRILUFTSFOLK OG FAMILIENS HANDYMAN

Ventetiden frem mod juleaften har altid været fyldt med spænding. De 24 dage kan føles som en evighed – for både store og små. Derfor laver STIHL en digital julekalender, der kan forsøde ventetiden, og som byder på præmier, der er ideelle til familiens aktiviteter i skoven, huset og haven.

December og julekalender hænger uløseligt sammen, og igennem tiden har julekalender-konceptet udviklet sig år for år. STIHL er med på vognen og inviterer indenfor til julehygge på Facebook, hvor der hver dag i bedste kalenderstil venter nye overraskelser og konkurrencer frem mod juleaften, når dagens “låge” åbnes.

Julekalenderen, som vi kender den i dag, kommer oprindeligt fra Tyskland, hvor Gerhard Lang i 1920 for første gang præsenterede to sammenlimede ark med 24 nummererede låger, som man skulle åbne fra 1. december. Inspirationen fik han fra sin mor, som hver dag i december havde bagt kager, der fik numre og blev hængt op på et stykke stof. Hver dag frem til juleaften måtte sønnen Gerhard spise en kage.

Efterfølgende blev den første danske julekalender produceret i begyndelsen af 1930’erne. Og i 1957 tog svenskerne skridtet videre og lancerede den første radio-julekalender, hvor der hver morgen fra den 1. til den 24. december blev sendt et lille indslag.

I 1960 var svenskerne igen klar med en videreudvikling af julekalenderen og kunne nu præsentere børnene (og deres forældre) for den første tv-julekalender nogensinde. Den hed ‘Titteliture’ og handlede om en lille pige, der hver dag åbnede en dør i et kalenderhus.

Julekalenderens mange muligheder
99 år efter Gerhard Lang første gang limede sin julekalender sammen, er julekalenderen set i utallige versioner og formater verden over. I år er det endda muligt at erhverve sig en chokoladekalender for november måned, til de utålmodige, der ikke kan vente til kalenderen siger december. Julekalenderkonceptet er i nyere tid også rykket over i det digitale univers som et moderne supplement til det, vi oplever på print, hører i radioen og ser på TV.

Hos STIHL er man med på det nyeste kapitel af julekalenderens historie, og de tilbyder derfor en Facebook-julekalender, der kan forsøde ventetiden frem mod d. 24. december. Her får man chancen for at vinde alt lige fra havemaskiner til hættetrøjer, handsker og havenisser. Et sikkert hit hos den aktive familie, hende med de grønne fingre eller gør-det-selv-manden.

Flere af præmierne kan købes hos den lokale STIHL forhandler, og der er derfor også god julegave-inspiration at hente blandt andet til manden, der ellers har alt. Derudover vil der være unikke produkter, som normalt ikke er til at få fingrene i. Det kan f.eks. være de smukke julekugler til den sti(h)lfulde handyman, der vil sætte sit præg på juletræet, eller en speciallavet Stihl Zippo-lighter til at tænde kalenderlyset.

Hvis du vil være med i årets nye julekalender, så handler det ganske enkelt om at lægge vejen forbi STIHL Danmarks profil på Facebook fra 1. december – held og lykke!

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk