Gå til indhold
Batterigræstrimmeren STIHL FSA 200 er udformet til lange arbejdspas. Den er perfekt afbalanceret med antivibrationssystem, som mindsker belastningen af led og muskler.
Batterigræstrimmeren STIHL FSA 200 er udformet til lange arbejdspas. Den er perfekt afbalanceret med antivibrationssystem, som mindsker belastningen af led og muskler.

Pressemeddelelse -

Nu lanceres batterigræstrimmeren STIHL FSA 200 – perfekt til højt græs og større buske i støjfølsomme miljøer

Med den nye STIHL FSA 200 kan brugere, der arbejder professionelt med vedligeholdelse af haver, landskaber og grønne områder, effektivt og bekvemt trimme både højt græs og større buske. Den kraftfulde græstrimmer er batteridrevet og dermed både støjsvag og effektiv, og den har en imponerende klippediameter på op til 450 millimeter.

STIHL FSA 200 er den mest kraftfulde græstrimmer inden for batterisystemet AP fra STIHL. Med en børsteløs EC-motor giver den et højt drejningsmoment og bevarer samtidig et lavt støjniveau.

– Den nye FSA 200 har en energieffektivitet, som muliggør længere arbejdsintervaller pr. batteriopladning. På trods af ydeevnen er det en støjsvag maskine, som kan bruges uden høreværn, og som er velegnet til dem, der ofte arbejder i støjfølsomme miljøer, som f.eks. i nærheden af skoler eller boligområder, siger Mats Gustafsson, som er Product Launch Manager hos STIHL Norden.

    Motorens hastighed justeres i tre trin direkte på det ergonomiske styr, alt efter brugerens behov. Det niveau, maskinen arbejder på, kan aflæses via LED-lamper, og et effektivt luftfilter, der er nemt at rengøre, sikrer desuden hurtig motorafkøling. I det lange løb forlænger det levetiden og ydeevnen.

    Alsidigt batterisystem
    Græstrimmeren drives af en kraftfuld EC-motor, som får sin energi et fra 36 V litiumionbatteri fra batterisystemet AP. Ud over FSA 200 indgår over 30 andre maskiner i batterisystemet. Alle batteripakker i systemet er kompatible med FSA 200, men anbefalingen er AP 500 S.

    Maksimal arbejdskomfort med gennemtænkte detaljer
    FSA 200 tilbyder maksimal arbejdskomfort for brugeren. Den batteridrevne græstrimmer er udstyret med et antivibrationssystem, som mindsker håndtagets vibration. Det minimerer belastningen af led og muskler og gør det nemt at styre enheden. Styret er ergonomisk udformet og kan justeres efter brugerens behov, så det passer til brugerens kropsstilling og skulderposition, helt uden brug af ekstra værktøj. FSA 200 inkluderer også en bekvem sele med blød vattering, som hjælper med at opnå optimal vægtfordeling.

    Højdepunkter:

    • Høj ydeevne: Den nye FSA 200 drives af en kraftig EC-motor med højt drejningsmoment. STIHL FSA 200 er den mest kraftfulde græstrimmer i batterisystemet AP takket være den kraftfulde EC-motor og en imponerende klippediameter på 450 millimeter.
    • Alsidigt batterisystem: STIHL FSA 200 drives af et 36 V litiumionbatteri fra AP-systemet fra STIHL, som er udviklet til professionelle brugere. Ud over lang driftstid muliggøres også brug under våde vejrforhold. Batterisystemet indeholder over 30 andre værktøjer.
    • Maksimal arbejdskomfort: Et antivibrationssystem mindsker belastningen af brugerens muskler og led. Styret er udformet, så det kan tilpasses brugerens præferencer, hvad angår kroppens hældning og position.

    STIHL FSA 200 kan fås hos autoriserede forhandlere fra slutningen af 2023.

    Specifikationer

    Batteriteknik

    Litiumion

    Motor

    Børsteløs (EC)

    Håndtag

    Styr

    Vibrationer venstre/højre (m/s²): *

    < 3,7

    Vægt**

    4,9 kg

    Standardudstyr

    Græsklingen 260-2

    Klippediameter:
    - Trimmertråd

    - Metalværktøj


    450 mm
    260 mm

    Ydeevne med batteriet AP 500 S:
    - Spænding
    - Driftstid med trimmertråd
    - Driftstid med metalværktøj
    - Opladningstid med AL 500-oplader


    36 V
    20 min.
    45 min.
    80 %: 40 min. / 100 %: 55 min.

    * K-faktor iht. direktivet 2006/42/EF = 2 m/s² (maks. værdi for anvendte kombiværktøjer)
    ** Uden batteri, skæreudstyr og beskyttelse

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Emma Birgersson, Nordic PR & Communications Manager,
    +46 73-736 23 14, emma.birgersson@stihl.se.

    Related links

    Kategorier


    Om STIHL
    STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20 550 medarbejdere og omsatte for 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


    Kontakt

    Emma Birgersson

    Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

    STIHL

    Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

    Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

    Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

    Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk