Gå til indhold
Den nye HSA 60 er den mest kraftfulde batteridrevne hækkeklipper fra STIHL til private brugere og sikrer effektivt og behageligt arbejde for haveejeren.
Den nye HSA 60 er den mest kraftfulde batteridrevne hækkeklipper fra STIHL til private brugere og sikrer effektivt og behageligt arbejde for haveejeren.

Pressemeddelelse -

Nu lanceres HSA 60 – den mest kraftfulde batterihækkeklipper fra STIHL til haveejere

Foråret nærmer sig, og forberedelserne til havesæsonen er så småt på vej i gang. Med høj ydeevne, lav vægt og ergonomiske funktioner, garanterer den nye hækkeklipper, STIHL HSA 60, hurtige resultater og behageligt arbejde for haveejeren. Med det ekstra lave støjniveau klarer den desuden arbejdet uden, at det generer hverken naboerne, din hørelse eller omgivelserne.

Nu lancerer STIHL sin mest kraftfulde, batteridrevne hækkeklipper til private brugere - den nye HSA 60. Den nye maskine henvender sig til haveejere, som ønsker nemt at kunne klippe buske, træer og hække uden at gå på kompromis med ergonomi, støjniveau eller ydelse. På trods af en ydeevne på over en times driftstid, vejer maskinen kun 3,5 kg. HSA 60 er også optimalt afbalanceret og udstyret med antivibrationssystem, som gør klipningen mindre anstrengende.

– En nyhed for HSA 60 er også det roterbare håndtag, som gør det betydeligt nemmere at klippe vertikalt. Desuden bliver det nemmere at betjene sikkerhedsafbryderen, som sidder på indersiden af grebet. Kombinationen af ydeevnen og det ergonomiske design betyder, at haveejeren slipper for at opdele arbejdet i etaper, siger Mats Gustafsson, produktchef hos STIHL Norden.

Udviklet knivteknik giver effektiv klipning
Den nye HSA 60 er udstyret med den nyeste knivteknik fra STIHL, hvor dråbeformede modholdere fanger grenene, og diamentslebne knive giver rene snit og hurtige resultater. Hækkeklipperen er også udstyret med et anti-block-system, som forhindrer, at tykkere grene stopper klipningen. Hvis kniven stopper, skal man bare slippe gashåndtaget og så aktivere det igen. Kniven skifter derefter retning, så grenen løsnes. HSA 60 er desuden særligt skånsom for brugerens hørelse takket være det lave støjniveau.

HSA 60 er udstyret med en EC-motor (børsteløs) samt knivbeskyttelse i enden, som giver mindre slitage ved arbejde tæt på jorden og mure. Hækkeklipperen er en del af STIHL AK-systemet, som henvender sig til private.

– Arbejde med et batterisystem indebærer fleksibilitet i havearbejdet, da det samme batteri kan bruges til flere maskiner. Hvis man skal i gang med en ny opgave i haven og derfor har brug for at skifte udstyr, kan man nemt flytte batteriet, siger Mats Gustafsson.

HSA 60 kan fås fra foråret 2023 hos autoriserede STIHL forhandlere.


Specifikationer

Motor / spænding

Børsteløs (EC) / 36 V

Tandafstand

34 mm

Knivlængde

60 cm

Driftstid med batteriet AK 10

70 min

Vægt (uden batteri)

3,5 kg

Slagfrekvens

3.000 o/min


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark, +45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk


Related links

Kategorier


Om STIHL

STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20.000 medarbejdere og omsatte for 5,06 milliarder euro i 2021. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk