Gå til indhold
Den nye hækkeklipper HSA 50 fra STIHL er udviklet til brug ved både større og mindre haveprojekter - hække som buske.
Den nye hækkeklipper HSA 50 fra STIHL er udviklet til brug ved både større og mindre haveprojekter - hække som buske.

Pressemeddelelse -

Ny batteridreven hækkeklipper fra STIHL holder haven toptrimmet

Den nye batteridrievne hækkeklipper HSA 50 fra STIHL garanterer gode resultater - helt uden besvær. HSA 50 er designet til ergonomisk og effektivt havearbejde, og den patenterede kniv sikrer præcise snit. Desuden bidrager hækkeklipperen til et mere støjsvagt og emissionsfrit havemiljø takket være batteridriften.

Den nye batteridrevne hækkeklipper HSA 50, som erstatter den eksisterende model HSA 56, giver hurtigt og nemt resultater uden større arbejdsbelastning. Dette er takket være en høj skæreeffekt og et innovativt design. Den brugervenlige HSA 50 holder haven trimmet og er desuden så støjsvag, at den ikke kræver høreværn ved brug.

HSA 50 er udviklet til brug ved både større og mindre haveprojekter - hække som buske. Hækkeklipperen har en patenteret, dråbeformet kniv med forlænget sværdlængde i forhold til den tidligere model, hvilket giver et mere effektivt og præcist resultat.

– Det er vigtigt for os, at arbejdet går hurtigt, nemt og sikkert. Hækkeklipperen er f.eks. udstyret med topbeskyttelse til klipning tæt på jorden eller mure, og sikkerhedsafbryderen sidder i loop-håndtaget.

Håndtaget er ergonomisk designet med bløde grebsflader, og batteriet sidder i midten af maskinen, så der opnås optimeret balance. Takket være en vægt på 2,9 kg og lave vibrationer er indsatsen under brug minimeret, hvilket gør havearbejdet både nemmere og mere effektivt. HSA 50 har lang levetid, og reservedele kan fås i op til 10 år efter produktion, hvilket gør maskinen til et trygt køb. 

– Det skal ikke være besværligt og tidskrævende at klippe hække og buske. Vi vil gøre det hurtigt og nemt, så du, uanset vane, får et godt slutresultat. Takket være den lave vægt og lange batteritid, behøver brugeren ikke bekymre sig om at bruge unødvendig tid og energi på noget, der burde være nemt, siger Mats Gustafsson.

Specifikationer

Vægt*

2,9 kg

Motor / spænding

DC / 36 V

Knivlængde

50 cm

Tandafstand

30 mm

Driftstid med AK 10 batteri

55 min

*Uden batteri

HSA 50 lanceres i efteråret 2022 hos autoriserede STIHL forhandlere.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:  
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark,  
+45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk 

Related links

Kategorier


Om STIHL

STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20.000 medarbejdere og omsatte for 5,06 milliarder euro i 2021. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk